Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
stress02_1200

Hver 6. akademiker: Kan ikke arbejde til pensionsalderen

Arbejdspresset er ganske enkelt for højt, mener mange af de akademikere, som efter egen vurdering ikke kan holde til pensionsalderen. Det viser ny spørgeundersøgelse fra LO. ”Tallene vidner om, at arbejdsmiljøet skal tages langt mere alvorligt”, siger DM-formand.

Emneord:

Forhold i arbejdslivet gør det svært at blive på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen.

Det svarer hver sjette akademiker i en spørgeundersøgelse udført af Epinion for LO. Af dem peger 38 procent på et højt arbejdspres som en barriere, mens 17 procent ser psykisk belastende arbejde som årsagen. 3.484 lønmodtagere, dagpengemodtagere og langtidssyge er blevet spurgt.

”Det lyder umiddelbart som et højt antal, når vi taler akademikere. Det har længe været kendt, at personer med kortere uddannelse har problemer med at klare sig til pensionsalderen på grund af fysiske krav i arbejdet, men at det også skulle omfatte en så stor andel af akademikere, det er bekymrende”, siger Otto Melchior Poulsen, der ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø forsker i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Han peger på det psykiske arbejdsmiljø som en mulig forklaring.

”Problemet er jo, at store psykiske krav bliver vanskeligere at håndtere med alderen, fordi ens behov for restitution stiger. Hvis man samtidig bliver mødt med vedholdende krav om hele tiden at præstere mere og op imod deadlines, kan det sagtens føre til, at folk tænker: Det her magter jeg ikke i flere år”, siger Otte Melchior Poulsen.

DM: Arbejdstilsynet skal styrkes og have fokus på psykisk arbejdsmiljø
Tallene vidner om, at arbejdsmiljøet skal tages langt mere alvorligt, siger formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen.

”Der er ingen tvivl om, at stress og psykisk belastende arbejde fylder blandt medlemmerne, også som følge af gentagende nedskæringer og organisationsændringer. Det er selvfølgelig et problem, som de lokale ledelser og arbejdsmiljørepræsentanter skal drøfte, men jeg mener også, at Arbejdstilsynet skal genoprettes efter flere års nedskæringer. Og her er det essentielt, at det psykiske arbejdsmiljø tillægges større betydning”, siger Camilla Gregersen.

Hvor stor rolle spiller det psykiske arbejdsmiljø?

”Et godt psykisk arbejdsmiljø er helt afgørende for, at man som medarbejder trives på sin arbejdsplads og kan holde til at arbejde i mange år. Der er medlemmer, der er udsat for et højt arbejdspres, som gør det svært at være på arbejdsmarkedet, så længe som de faktisk selv gerne vil, og som der er politisk ønske om”, siger Camilla Gregersen.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Grønlands Nationalmuseum

Arkivar - Grønlands nyere historie

Grønlands Nationalmuseum

Københavns Universitet

Projektleder til implementering af et nyt budgetsystem

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

HR-partner til Aarhus Universitet i Roskilde

Aarhus Universitet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen