Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
072018_p40

“Vi ved ikke, om vi er her om fem år”

Allerhelst ville formidlingschefen på Danmarks Forsorgsmuseum koncentrere sig om at indsamle og fortælle historier om dem, der ellers aldrig bliver lyttet til. Det er svært i en nedskæringstid.

Emneord:

Trinnene var høje, og trappen stejl op til fattiggårdens port i Svendborg i slutningen af det forrige århundrede og frem til lukningen i 1974.

For enden ventede der de gamle, de forældreløse og tiggerne en indlæggelse, et farvel til alle borgerrettigheder – som at stemme eller gifte sig igen – og en opdeling i værdigt og uværdigt trængende borgere. 

Var man heldig, fik man en seng med en rigtig madras. Var man spritter eller prostitueret, måtte man henslæbe årene bag pigtråd med tremmer for vinduerne og tvangsarbejde. 

De skæbner fra fortiden, som rulles ud på Danmarks Forsorgsmuseum, resonerer den dag i dag hos både flygtninge, hjemløse, misbrugere og arbejdsløse. Derfor er udstillingerne mere relevante end nogensinde, mener Sarah Smed, historiker fra SDU og stedets formidlingschef igennem de seneste ni år.

“Hvordan føles det at gå den tunge gang med hatten i hånden og bede om hjælp, fordi du ikke længere er i stand til at forsørge dig selv? Det sker for mennesker hver eneste dag i Velfærdsdanmark, og det kan ske for dig i morgen. Så hvad er det for en oplevelse, og hvordan hjælper vi bedst mennesker tilbage på sporet? Det er det, vi formidler, når vi fortæller historier om dem, der ellers aldrig bliver lyttet til”, forklarer Sarah Smed.

Er der en historiker til stede?
I de år, hun har arbejdet i Svendborg, er museets økonomi gået fra stram til strammere. I dag er ikke engang basisdriften finansieret.

“Hvis det glipper med tre fondsansøgninger i rap, hænger vi i vandskorpen. Min kollega, som er ­førende forsker inden for børneforsorg, ved ikke, om der er løn til ham om et halvt år. Det er vanskeligt at være en projektorganisation og samtidig stå med ansvaret for en vigtig national fortælling. Vi skal jo også være systematiske og have det lange lys på i indsamlings- og opbevaringsarbejdet”, påpeger Sarah Smed.

Forsorgsmuseet har systematiseret sit samarbejde med udsatte borgere. Det er bl.a. dem, der viser rundt på den seneste udstilling, som handler om livet på kontanthjælp anno 2018, om ikke at have råd til hverken tandlæge, sund mad eller anden egenomsorg. 

“Sundhedsaspektet hos kontanthjælpsmodtagerne er vigtigt at have med i regnestykket, når politikerne skal beslutte, om der skal skæres mere i de offentlige ydelser eller ej. Hver gang partierne diskuterer, hvad der virker i socialpolitik, får jeg lyst til at råbe: Er der en historiker til stede?” siger Sarah Smed.

Der er svære sætningsskader på det imponerende gamle bygningskompleks højt over Svendborgsund, og samlingerne har været ramt af skimmelsvamp. 

Til gengæld er besøgstallet vokset til det dobbelte på fem år, hvor velfærdsstaten er blevet et internationalt brand. Der kommer busser fra hele landet med besøgende, udenlandske forskere, der vil forske i fundamentet for The Danish Welfare Model, og unge fra socialrådgiveruddannelsen på UC Lillebælt. 

For Sarah Smed er det en paradoksal tid lige nu:
“Forsorgsmuseet er blevet en internationalt anerkendt institution drevet socioøkonomisk og med fine resultater i forhold til brugerinddragelse og samskabelse med socialt udsatte borgere. Samtidig er vi mere sårbare end nogensinde, og reelt ved vi ikke, om vi er her om fem år”, siger hun.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen