Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
AskeJohnsen1200

Hvis studerende i København får en sofa, så er de heldige

Tre ud af landets fire største studiebyer har indført garanti for, at nye studerende kan få tag over hovedet som løsning på manglende studieboliger. Men København har ikke. Det møder kritik.

Emneord:
I Odense og Aalborg indlogerer kommunen i de kommende uger nye studerende uden en bolig på vandrehjem. Og i Aarhus vil over 100 studerende sove i skurvogne, der står på havnen.

I alle tre byer har kommunen indført en tag-over-hovedet-garanti, som sikrer, at de nye studerende har et sted at være, hvis de ikke kan få en studiebolig.

Men den samme mulighed får nye studerende ikke i Københavns Kommune. Her er der ikke tag-over-hovedet-garanti.

Det møder kritik fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF), der gerne så, at København gjorde noget lignende.

“Man skal kigge endnu mere på midlertidige løsninger. At sikre noget, der gør studiestarten lettere, vil mindske stresset for rigtigt mange. Det er vigtigt, indtil der er nok permanente boliger,” siger DSFs forkvinde Sana Mahin Doost.

De tre kommuner har indført garantien, fordi mange studerende oplever, at det er svært at finde et sted at bo i de store studiebyer.

LÆS OGSÅ: Unge mænd bliver fravalgt til boliger i studiebyer

Boede otte steder på tre år
Ifølge Dansk Byggeri mangler der 8.400 studieboliger i København og 22.000 på landsplan ved studiestart i 2018.

”Det betyder, at de studerende ikke kan få den ro, der skal til for at dedikere sig til et studie,” siger Lea Friedberg, der er forkvinde for DM Studerende.

For at løse den generelle studieboligproblematik så hun gerne, at der eksempelvis blev bygget flere kollegier med fællesfaciliteter i København.

En af dem, der har oplevet manglen på boliger, er den 23-årige retorikstuderende Aske Sjørvad Johnsen. Han har på tre år boet otte forskellige steder i København.

”Det kan godt være, at jeg har været ekstremt uheldig. Men jeg er overbevist om, at det har haft konsekvenser for mit studie. Det er intellektuelt arbejde. Du skal have en rolig base at fordybe dig ud fra,” siger han.

Nu bor han med en ven i Vangede. Det er det første sted, han har kunnet hænge sine egne plakater op.

København er mere presset
Ifølge Rasmus Okholm-Hansen, der er leder af Centralindstillingsudvalget, som fordeler studieboliger i København, er Askes situation ikke unik.

”Vi betragter endda dem, der har fundet en sofa, som den gode gruppe. De er heldige,” siger han.

I Københavns Kommune erkender teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) problemet.

Og i 2017 gik hun endda til valg på, at der skulle indføres en tag-over-hovedet-garanti i København. Men:

”Vi er stødt på problemer. Vi har ekstremt meget pres og har ikke tomme folkeskoler eller vandrehjem,” siger hun.

Hvorfor kan I ikke gøre det, når de kan i de andre kommuner?
“Som kommune må vi i København ikke agere boligselskab. Vi må lave et samarbejde med nogle private, som gerne vil stå for sådan en garanti. Det kræver, at nogle private tager initiativ,” siger Ninna Hedeager Olsen.

Frem mod 2020 vil der desuden blive opført cirka 6.000 nye studieboliger i byen. Men det er ikke nok til at dække behovet ifølge Dansk Byggeri. Og samtidig har mange af de nye studieboliger en husleje, der er højere end SU’en på 6.090 kroner.

“Det største problem er, at langt fra alle bliver betalelige boliger. Vi synes næsten ikke, de tæller med som ungdomsboliger,” siger borgmesteren.

Hun så derfor gerne, at der blev bygget studieboliger med lavere husleje – eksempelvis kollegier med fælleskøkken. Lige nu skal nye studieboliger dog ifølge loven have eget køkken. Det vil borgmesteren gerne have ændret.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) sø...

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

NY CARLSBERGFONDET

Ny Carlsbergfondets Forskningsinitiativ

NY CARLSBERGFONDET

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen