Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
MartinGravgaard1200

Aarhusforsker får en bid af ’den lille nobelpris’

Martin Roelsgaard Jakobsen får den prestigefyldte norske Anders Jahres-pris for yngre forskere for at bidrage til forståelsen af, hvordan vores immunsystem opdager og bekæmper virusinfektioner. En viden, som kan bidrage til kræftbehandling.

Emneord:

11. oktober får Martin Roelsgaard Jakobsen overrakt den fornemme medicinske pris, Anders Jahres-prisen for yngre forskere, i aulaen på Universitet i Oslo, som også står bag prisen.

Martin Roelsgaard Jakobsen er cand.scient. i molekylærbiologi og ph.d. i medicin fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er lektor og forsker på Institut for Biomedicin.

Han forsker primært i det medfødte immunforsvar, som kan vise sig at blive det næste gennembrud i kampen mod kræft.

”Lige som T-celle immunterapi har været et gennembrud i kræftbehandlingen, tror jeg, den næste bølge bliver et stort fokus på det medfødte immunforsvar og den styrke, der ligger i det til bekæmpelse af kræftceller”, siger Martin Roelsgaard Jakobsen, som er pavestolt over at få sådan en pris.

”Det er en anerkendelse af det arbejde jeg og min gruppe har lagt i forskningen de sidste mange år, og det bekræfter mig i, at det vi har gang i, er vigtigt”.

Banebrydende opdagelse
Han er en del af et forskerhold, som arbejder med at forstå og kortlægge bestemte signalveje i det medfødte immunforsvar. Sidste år offentliggjorde de en banebrydende opdagelse i Nature Communications, som kaster nyt lys over, hvordan dele af vores immunforsvar styres under eksempelvis virusinfektioner.

”Vi opdagede, at et protein kaldet IFI16, som de fleste af vores immunceller bærer, har en helt afgørende betydning for cellernes forsvar,” forklarer han på Aarhus Universitets hjemmeside.

”Den signalvej i immunsystemet, vi så på, og som fortæller angrebne celler, at de skal danne forsvarsstoffer, styres af et protein kaldet STING. Vores arbejde viste, at IFI16 faktisk går ind og regulerer funktionen af STING-signalvejen, og dermed hvordan denne del af immunforsvaret aktiveres”.

Et aktivt og potent immunforsvar kan få bugt med kræft
Han fortæller, at hvis det er muligt at booste immunforsvaret, så det bliver mere aktivt og potent, kan det have en positiv effekt på eksisterende kræftbehandlinger.

”Vores tese er, at man ved at booste effekten af det medfødte immunforsvar kan få andre medikamenter i kræftbehandlingen til at virke endnu bedre”. 

Og det ser lovende ud, for der er allerede studier, der viser, at hvis man angriber og aktiverer den del af immunforsvaret, som han kigger på, kan man se, at tumor i mus forsvinder og i nogle tilfælde faktisk udrydder canceren.

Han er dog forsigtig med at give et bud på, hvordan det kommer til at se ud med behandling af mennesker. 

”Men de medicinske studier med mennesker, som er i gang, hvor man bruger medicin, som aktiverer det medfødte immunsystem, ser helt klart lovende ud”, siger han. 

Derfor tror han, at vi om en årrække, vil se en kræftbehandling, hvor man benytter sig af styrken i det medfødte immunforsvar samtidig med, at man bruger andre former for behandling som kemoterapi, stråling og den nuværende immunterapi. 

”Vi kommer til at kombinerer behandlingsformerne og får dermed en endnu kraftigere respons mod kræftcellerne i kroppen”, forventer han.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Syddansk Universitet

Institutleder ved Biologisk Institut

Syddansk Universitet

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Råstofstyrelsens Afdeling for Teknik og Tilsyn søger en barselsvikar

Grønlands Selvstyre, Råstofstyrelsen

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet søger to akademiske...

Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM Kongres DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen