Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.
Palle Rasmussen 628

Ekspert undrer sig over Pinds udlægning af studiers sværhedsgrad

Uddannelsesministeren kalder det et ”problem”, at 67 pct. i en ny undersøgelse siger, at det ikke er svært at leve op til det faglige niveau på deres studie. Men ville det ikke også være et problem, hvis en tilsvarende andel havde svært ved at leve op til det faglige niveau, spørger uddannelsesforsker.

Emneord:

Det er både et ”problem” og ”overaskende”, at 67 pct. i en ny undersøgelse fortæller, at det ikke er svært for dem at leve op til det faglige niveau på deres studie. Det siger uddannelsesminister Søren Pind (V) i dag til Berlingske.

”Det skal være udfordrende at være studerende, og noget tyder på, at der er behov for at løfte det faglige niveau”, lyder det fra uddannelses- og forskningsministeren.

Men det er en noget overilet konklusion, mener Palle Rasmussen, professor og uddannelsesforsker på Aalborg Universitet.

”Grundlæggende kan jeg ikke se, at der skulle være et problem. Jeg er enig i, at de studerende skal anstrenge sig, men studierne er jo nødvendigvis indrettet sådan, at det er muligt at leve op til det faglige niveau, så man kan gennemføre uddannelsen”, siger han.

”Man kan jo omvendt spørge, om det ikke ville være et problem, hvis 67 pct. sagde, at de havde svært ved at leve op til det faglige niveau”.

Og netop spørgsmålets formulering gør det svært at konkludere noget skråsikkert, mener Palle Rasmussen.

”Man kan lægge mange forskellige tolkninger i svarene. Når folk siger, at det ikke er svært for dem at leve op til det faglige niveau, er det jo resultatet af en proces, hvor de er blevet udfordret og så har klaret det”.

Selvom undersøgelsen er en del af Danmarks biddrag til en international undersøgelse, Eurostudent VI, findes der endnu ikke tilgængelige tal for studerende i andre lande, oplyser Eurostat.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen