Gå til sidens indhold
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

KU efterlyser småfagsstrategi efter optagsstop

Som magisterbladet.dk fredag beskrev, har Københavns Universitet været nødt til at lukke for optaget på 13 små fag i 2016. Det får nu dekan på Det Humanistiske Fakultet til at efterlyse en små- og sprogfagsstrategi fra regeringens side.

Emneord:
13 fag på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet (KU) - Moderne Indien, Eskimologi, Finsk, Hebraisk, Indologi, Sydøstasien, Tibetologi, Klassisk Græsk, Indoeruopæisk, Balkanstudier, Indianske Sprog og kulturer, Tyrkisk og Polsk - optager ikke nye studerende i 2016.

Det meldte dekan på Det Humanistiske Fakultet, Ulf Hedetoft, ud på en mail til de studerende fredag, som magisterbladet.dk også skrev allerede fredag.

Mandag følger universitetet så op med en nyhed, hvor dekanen forklarer, hvorfor fakultetet har mere end svært ved at forsvare at holde fagene i live i en tid, hvor der skal spares. Også selv om han mener, at de spiller en vigtig rolle.

"Fag som f.eks. Balkanstudier, studier i Sydøstasien eller Indien er alle eksempler på områder, hvor Danmark har vigtige interesser og relationer. Men med Folketingets besparelser er der desværre ikke længere penge til at holde liv i små uddannelser. Grønthøsterbesparelser på 8 pct., dimensioneringens effekter på optaget og beskæringen af forskningsreserven betyder, at det bliver helt uholdbart at udbyde mange små uddannelser", udtaler dekanen i en pressemeddelelse.

En underskudsforretning

Som eksempel nævner universitetet, at blandt andet Tyrkisk er en underskudsforretning, som i fremtiden blot vil koste endnu mere. I 2018, hvor optaget på grund af dimensionering af de videregående uddannelser vil være sat ned til 12 studerende, vil uddannelsen give et underskud på 345.000 kroner om året.

Det får Ulf Hedetoft til at efterspørge, at regeringen laver en klar plan for, hvordan man sikre de små sprogfags overlevelse i en tid, hvor de som illustreret bliver en dårligere og dårligere forretning.

"Regeringen bør komme med en strategi for, hvordan man sikrer, at vi i Danmark fortsat har mulighed for at udbyde en bred vifte af sprog på universiteterne. For som økonomien på uddannelsesområdet ser ud nu, vil det kun gå en vej. Både små og mellemstore sproguddannelser er sårbare og risikerer at bukke under, når økonomien er presset", forklarer dekanen.

Afgøres 1. februar
I pressemeddelelsen oplyser universitetet, at de små sprogfags fremtid bliver afgjort den 1. februar på et møde i KU's bestyrelse.

På forhånd er der lagt op til, at indtil flere af sprogfagene helt kan lukke, kun vil optage nye studerende hvert andet år eller lægges ind under en ny, større paddehat - hvor de dermed vil miste deres nuværende autonome status som selvstændige fag.

Som en af forklaringerne nævner KU, at universitetet i forvejen er nødt til at holde hånden under de små sprogfag ved at bruge ekstra penge på dem - ud over de særlige ekstra småfagsbevillinger, som sidst blev revideret i 2011 og igen i år skal genforhandles politisk.

Tak fordi du læste artiklen!

Var artiklen relevant?

Del den med andre ...

Link kopieret!
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Jobannoncer

Give-Egnens Museum

Museumsleder til Give-Egnens Museum GEM

Give-Egnens Museum

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Er du uddannet forsker? Og brænder du for, at dine forskningsresultater...

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Statens Naturhistoriske Museum

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Erfaren VVM-medarbejder til Miljøstyrelsens enhed Landskab & Skov

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Læs om

Adjunkter Administration Administration, organisation og politik Afskedigelse A-kasser Aktivering Ansættelsesforhold Antropologi Arbejdsliv Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked Arbejdsmarked, udland Arbejdsmiljø Arbejdstid Arkæologi AU Bachelorer Barsel Beskæftigelse Biblioteker og arkiver Biografi Biologi Blog og debat CBS CV Dagpenge Dannelse Dansk Magisterforening Dansk Magisterforening Det' mit job Dimittender Diskrimination DM på sagen DM Studerende DR DTU DTU Efterløn Efteruddannelse E-læring Etik EU Filosofi Fleksjob Formidling Forskning Forskningfrihed Freelancere Guide Historie Humaniora Højskoler Idræt Integration It IT ITU IT-Universitetet Iværksættere Jobsøgning Jura Kandidater Karriere Klima, miljø og energi Kommuner Kommuner Kommunikation Kommunikation Kommunikation Kronik KU Kultur Kultur Kultur og sundhed Kulturhistorie Kunst Københavns Universitet Ledelse Ledelse Ledere Ledighed Lektorer Lifescience Medico Ligestilling Litteratur Løn Magister med profil Medbestemmelse Medievidenskab Mentorer Miljø Miljø Miljø og natur Museer Musikhistorie Månedens iværksætter Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab og teknik Netværk NGO NGO Offentligt ansatte Ophavsret Overenskomst Pension Pensionister Ph.d. Politik Politik Praktik Prekariat Priser Privatansatte Professionshøjskoler Professorer Psykisk arbejdsmiljø Psykologi Pædagogik Pædagogik Regioner Regioner Rejsebøger Religion Roskilde Universitet RUC Samfund Samfundsvidenskab scient. SDU Selvstændige Selvstændige og freelancere Seniorer Skønlitteratur Sociale medier Sociologi Sprog Sprog Sprog og kommunikation Stat Staten Stress Studerende Studerende SU Sundhed Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet Sygdom Tidsbegrænset ansat Tillidsrepræsentanter Uddannelse Uddannelse Uddannelse og forskning Uddannelse, didaktik og forskning Undervisning Universiteter Videnskabsteori Whistleblower Ytringsfrihed Økonomi Aalborg Universitet Aarhus Universitet AAU
Annonce
Accepter cookies for at dette indhold vises korrekt.

Vil du opdateres på, hvad der sker?


Læs om tilmeldingen