Digitalarkivar Jeppe Christensen har sammen med 500 frivillige stået bag digitaliseringen af historiske registerblade med informationer om millioner af københavnere.
13.11.2017
Artikel

Hvad har Niels Bohr, Gauguin og Stauning til fælles?

De er at finde på historiske registerblade med fødested, erhverv og bopæl, som nu er blevet digitaliseret af Københavns Stadsarkiv. Historiker Mikkel Thelle kalder databasen et kæmpe potentiale og vil bruge den til at undersøge københavnernes sociale mobilitet.

Af Farhiya Khalid

Stilling, alfons og tatovør – Navn, Gustav Emil Bechmann – Født i 1873 på hospitalet i Aalborg – Adresse, Nyhavn 42 B, Baghuset, 3.

På en fløj i Københavns Rådhus, hvor gangene pludselig bliver smallere, og loftet føles lavere, kan man læse informationer som disse om millioner af københavnere. Rådhuset huser nemlig Københavns Stadsarkiv, hvis mange hyldemeter af protokoller om byens historie også bærer på støvede kasser med interessante registerblade om byens datidige borgere.

Registret var nemlig en forløber for nutidens folkeregister og blev ført på løse blade af Københavns Politi i perioden 1890 til 1923. Her bogførte man københavnernes fødested, levevej og deres til- og fraflytninger i byen.

Alle københavnere over 14 år fik deres eget registerblad, men ved ægteskab blev kvinden opført på mandens registerblad. Det samme gjaldt børn mellem 10 og 14 år. Bladene indeholdt også informationer om, hvorvidt en person var eftersøgt for manglende betaling af børnebidrag eller ikke var mødt op til session.

Denne detaljerede viden om københavnernes liv og levned kunne være forblevet i kasser eller på svært læselig mikrofilm nærmest kun brugt af dedikerede slægtsforskere, men det blev ikke tilfældet.


Foto: Ulrik Jantzen

På Københavns Stadsarkiv har cand.it. og digitalarkivar Jeppe Christensen sammen med omtrent 500 frivillige stået i spidsen for digitaliseringen af omkring 1,4 millioner registerblade, der indeholder informationer om ca. to millioner københavnere. Det har taget omkring otte år, og nu er der snart bundet sløjfe om projektet med ca. 99 procent af registerbladene færdigindtastet.

“Det er vores fælles fortid, der bliver gjort bredt tilgængelig. Mange har en eller anden forbindelse til København med forfædre og slægtninge, der har boet eller været igennem byen. Men man finder også tilflyttende kunstnere, politiske flygtninge fra europæiske lande og jøder, der flygtede fra pogromerne i Rusland i slutningen af 1800-tallet. Så på en måde er Københavns historie også Europas historie”, fortæller Jeppe Christensen, der tilføjer, at man i registerbladene finder alt fra københavnske håndværkere, herskab og tjenestefolk til kendte politikere som Thorvald Stauning og Peter Adler Alberti.

Ideen til digitaliseringen kom fra flere slægtshistoriske foreninger, der henvendte sig til Københavns Stadsarkiv og tilbød at betale for at få digitaliseret registerbladene. Eneste krav var, at Stadsarkivet efterfølgende skulle stille en åben database til rådighed på internettet. Således kan man i dag besøge hjemmesiden politietsregisterblade.dk og søge på enhver, der levede i København mellem 1890 og 1923.

“Heftig immigrationsby”
Mikkel Thelle, der er lektor i historie og leder af Dansk Center for Byhistorie ved Aarhus Universitet, er en af brugerne af den bugnende database. Han er begejstret for dens eksistens og mener, at den kan åbne for nye potentialer i kulturhistorieskrivningen om den gamle hovedstad.

“Omkring århundredeskiftet var mellem hver anden og hver tredje københavner tilflytter. Det er en heftig immigrationsby i denne periode. Med disse data kan man fx undersøge forskellige mønstre hos tilflyttere. Slutter de sig sammen på familiebasis, i bestemte kvarterer, eller spreder de sig i byen,” spørger Mikkel Thelle.

Mikkel Thelle vil bl.a. anvende registerbladene til at kortlægge, hvordan københavnere har bevæget sig både geografisk og socialt, for derved at kunne undersøge en mulig social mobilitet.

“I denne periode skifter byen fra at være en vertikal by til en mere horisontal by. Man boede socialt lagdelt i husetagerne, hvor de mest velstillede boede på første og anden sal, og jo fattigere man var, jo højere oppe boede man”, siger Mikkel Thelle.

Derfor kan man bruge registerbladene til at koble københavnernes stilling med deres forskellige adresser og dermed fremanalysere stigninger eller fald i social status.

“Det her er et enestående materiale til at sammenligne den geografiske og sociale mobilitet i København. Man kan fx se, hvor hhv. svende og mestre bor, og samtidig se deres flyttemønstre, og om de flytter op eller ned i “højden” både fysisk og socialt”, siger Mikkel Thelle.

Historiske antagelser
Registerbladene har også givet mulighed for at stille nye spørgsmål til historikernes antagelser om byrummet. Mikkel Thelle fortæller, at et godt eksempel på en sådan antagelse er beboersammensætningen i kvartererne Kartoffelrækkerne og Brumleby, der blev bygget af hhv. Arbejdernes Byggeforening og Lægeforeningen til de københavnske arbejdere.

“Vores materiale indikerer, at der tilsyneladende ikke bor arbejdere her, men i højere grad funktionærer og håndværkere. Det vækker en undren, når boligerne egentlig var bygget til arbejdere. Det kan man så gå ind at undersøge nærmere”, siger Mikkel Thelle.

Et andet sted, der vækker undren, er indre Vesterbro. Omkring området, hvor Vesterbrogade rammer området ved Københavns Hovedbanegård, kan Mikkel Thelle gennem registerbladene se en høj intensitet af til- og fraflytninger af funktionærer, journalister og embedsmænd.

“Her er et lille bælte, hvor intellektuelle, embedsmænd og kontorfolk pludselig holder til og flytter meget til og fra. Men det ligger presset midt imellem et underholdningskvarter og et arbejderkvarter. Denne slags kortlægning er meget kvantitativ, men så kan man koble den til mere traditionelt kulturhistorisk kildemateriale som breve og dagbøger, der også handler om byrummet”, siger Mikkel Thelle.

Mikkel Thelle forklarer, at man før i tiden helst skulle være statistiker eller demografisk historiker for at arbejde med så store kvantitative data, men det har den digitale udvikling ændret på.

“Med udviklingen af nettet og digitale visualiseringer kan man komme tættere, selvom man ikke er specialist i statistiske metoder. Der er et stort potentiale for historisk metode og hele arbejdet med kulturhistorie fremover”, siger han.

“Man skylder en utrolig stor tak til de frivillige, som har siddet de sidste otte år og gjort dataene tilgængelige for os forskere. Ellers havde det været vores eget arbejde”, siger Mikkel Thelle.

Begravelsesprotokoller
En af disse frivillige er Anna Pug­gaard, der har brugt utallige timer på at indtaste københavnernes registerblade. Hun står i et af Stadsarkivets mange små rum og indscanner registerblade.

“Man finder virkelig mange spændende mennesker i registerbladene som fx Betty Nansen og den franske maler Paul Gauguin. Vi har også fundet nogle af de kinesere, der var udstillet i Tivoli. Det er fantastisk privilegeret, at vi som almindelige borgere nu har adgang til de her informationer gratis”, siger Anna Puggaard.

Nu, hvor registerbladsprojektet er ved vejs ende, er det næste digitaliseringsprojekt allerede sat i søen. Københavns begravelsesprotokoller skal indtastes, så også de kan komme både almindelige interesserede og historikere til glæde, fortæller digitalarkivar Jeppe Christensen.

“Vi har planer om at indtaste begravelsesprotokollerne fra København i perioden 1861 til 1940, hvor man kan læse navn, fødested, alder, erhverv og ikke mindst dødsårsag. Protokollerne giver spændende oplysninger om sygdom, arbejdsulykker, selvmord og detaljer som antallet af ligbærere og begravelsesomkostninger”, fortæller Jeppe Christensen.