Forskning, forskere, reagensglas
Kun lidt over hver tredje bevillingsmodtager er kvinde, viser en ny rapport.
07.03.2019
Nyhed

Mandlige forskere får langt flere forskningsmidler end kvinder

Langt flere mandlige forskere bliver tildelt konkurrenceudsatte forskningsmidler end kvinder. Det viser en ny rapport fra tænketanken DEA.

Af Benedicte Borelli
Hvis du er mandelig forsker vil du formentligt have større succes med at søge forskningsmidler end dine kvindelige kollegaer. Sådan ser det i hvert fald ud, når man kigger på DEAs nye rapport om koncentration af konkurrenceudsatte forskningsmidler fra fx EU, de offentlige danske forskningsfonde eller store fonde som Novo Nordisk Fonden.

Ifølge rapporten, som er lavet i samarbejde med Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet (CFA), er kun lidt over hver tredje bevillingsmodtager en kvinde. 

Forskerne fra CFA er kommet frem til dette ved at etablere en database over bevillinger fra en række forskningsfinansierede aktører i perioden 2004 til 2016. 

Af databasen fremgår det, at kun 34 procent af bevillingsmodtagerne er kvinder, og de får blot 22 procent af den samlede bevillingssum. 

Et forventet resultat
Seniorforsker på projektet Kaare Aagaard fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet forklarer, at tallene ikke overrasker ham, da denne skævvridning i forskningsmiljøet har eksisteret længe.   

”Det er desværre ikke et overraskende resultat for os, der beskæftiger sig med området. Vi ser nemlig den samme tendens i forskningsmiljøer i udlandet. Men dataene afslører alligevel en markant forskel i fordelingen af forskningsmidler hos kønnene – og det bør italesættes”, siger han. 

LÆS OGSÅ: Danmark er dårligst til ligestilling blandt forskere

Der kan være mange årsager til, hvorfor mandlige forskere sidder markant på forskningsmidlerne. Kaare Aagaard forklarer, hvordan mændenes overrepræsentation på nogle videnskabelige områder samt på de højere karrieretrin blandt andet kan påvirke, hvem der i sidste ende løber med bevillingerne. 

”Der er en overvægt af mandlige forskere i de natur- og sundhedsvidenskabelige samt tekniske områder, og det er netop her, størstedelen af de konkurrenceudsatte midler findes. Dette påvirker naturligvis tallene. Derudover er der også en overvægt af mænd på de højere karrieretrin, hvor flere bevillinger bliver tildelt”. 

Flere bevillinger fører til flere job
Kaare Aagaard pointerer samtidig, at det formentlig også handler om, at mandlige forskere generelt har lettere ved at skaffe flere og større bevillinger end deres kvindelige kolleger, og at det automatisk øger deres chancer for at blive forfremmet. Så på den måde er ligestillingen udfordret på flere fronter, forklarer han.

”Forklaringen går formentlig begge veje - dels at mænd kan have lettere ved at få bevillinger, fordi de er overrepræsenterede på de øverste karrieretrin, og dels at mænd netop kan have lettere ved at nå op på de øverste karrieretrin, fordi de har lettere ved at få bevillinger. Dermed bliver det lidt en hønen eller ægget diskussion, men man bør have begge perspektiver in mente, når man ser på fordelingerne”.

Vi skal tale om uligheden mellem mænd og kvinde
I mange år er der ellers sket en stigning i antallet af kvindelige Ph.d.-studerende på universiteterne, såvel som at piger generelt får bedre karakterer end drenge på gymnasierne. Forskerne havde derfor også forventet en ændring i forskningsmiljøet, men den lader desværre vente på sig. 

”Man har i snart mange år snakket om, at uligheden i køn vil udligne sig selv over tid, og det må konstateres, at det bare går meget langsommere end forventet. Så noget vil formentlig ske af sig selv over tid, men min vurdering er, at det også skal hjælpes på vej af mere direkte tiltag”. 

Men hvis du spørger Kaare Aagaard, så er kønskvoter ikke nødvendigvis den rigtige måde at ændre tendensen på. 

”Jeg mener ikke, at en ligelig fordeling af midlerne på køn er en optimal løsning, men problematikken må italesættes. Det handler om at tydeliggøre uligheden blandt kønnene. Fondene som uddeler midlerne, må orientere sig i feltet og overveje, om der er elementer i deres egen uddelingspraksis, der kan være med til at forklare de store uligheder”.

Udover udfordringerne med kønsforskellen i bevillingerne, viser den nye rapport også, at der generelt er en særdeles stor ulighed i fordelingen af midler til danske forskere. 

Ifølge rapporten er der en meget høj koncentration af midler hos en lille elite af forskere, hvor de mest succesfulde 20 procent af bevillingsmodtagerne får godt 75 procent af den samlede bevillingssum.