Mekanikere arbejder på en bils undervogn. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Det er svært at lave meningsfulde målgrupper for differentieret pension, siger eksperterne.
05.03.2019
Nyhed

Læger: Pensionsforslag fra S er svært at gennemføre i praksis

Det er praktisk umuligt at indføre Socialdemokratiets forslag om tidlig pension til nedslidte, siger ledende læger med speciale i erhvervssygdomme.

Af Thomas Bøttcher
Socialdemokratiet forslag om tidlig pension til særlig grupper af nedslidte møder nu modstand fra specialister i erhvervssygdomme.

Overlæger på landets arbejdsmedicinske klinikker siger, at udspillet i praksis vil føre til urimelige forskelle i vilkår for lønmodtagere med samme behov for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

”Grundlæggende mener jeg, at hvis vi skal kunne udpege bestemte grupper til en tidligere pension, så skal det baseres på dokumentation og evidens, ikke på tilfældigheder. Og der mener jeg ikke, vi er endnu”, siger Ole Carstensen, ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og samtidig formand for Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin.

Ifølge Ole Carstensen kan patienter på de arbejdsmedicinske hospitalsafdelinger groft opdeles i to grupper. En gruppe er ramt af fysiske skavanker, der gør dem ude af stand til at varetage bestemte arbejdsfunktioner, mens en anden er ramt af psykiske belastninger.

Men det er ikke ensbetydende med, at man kan måle og veje, hvad der udslagsgivende for nedslidning på gruppeniveau, påpeger han.

”For enkeltindivider kan en række faktorer føre til nedslidning, fx et sammenfald mellem fysisk hårdt arbejde og alders- og eller livsstilsrelaterede skavanker. Men det giver ikke noget belæg for at sige, at alle murere skal tilbydes pension før andre”, siger Ole Carstensen.

LÆS OGSÅ: Tidligere LO-formand angriber S-pensionsudspil


Stor forskel på, hvad de enkelte laver inden for de forskellige faggrupper
Andre arbejdsmedicinske specialister vurderer overfor Magisterbladet, at det vil være forbundet med enorme udfordringer at lave lister over særligt nedslidningsramte fag.

”Tag den lokale automekaniker. Han har et fysisk nedslidende job, som med tiden belaster bevægelsesapparatet i skulder og ryg. Men du kan også pege på, at mange mekanikere i dag ikke er i den situation. De arbejder for store virksomheder med overenskomster og et godt arbejdsmiljø og bruger meget af deres tid foran en computer”, siger Sigve W. Christensen, ledende overlæge på Klinik for Arbejdsmedicin på Aalborg Universitetshospital.

Ifølge Jane Frølund Thomsen, ledende overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital er det en gennemgående tendens blandt mange patienter på afdelingen. De er ældre arbejdstagere inden for meget manuelt prægede fag, der typisk på grund af skavanker og sygdomme i bevægelsesapparatet har svært ved at varetage den funktion, jobbet kræver.

”Der kan vi sagtens pege på slagteriarbejdere, stilladsarbejdere, men også nogle af de faglærte, som murere eller tømrere og inden for kvindefagene sosu’er, frisører eller bioanalytikere. Men, og det er den anden side af sagen, der er heldigvis også mange, der ikke rammes af nedslidning”, siger hun.

Ikke-nedslidte kan få ret til tidlig pension
Dermed risikerer reformen at skabe en situation, hvor ikke-nedslidte får ret til tidlig pension, mens nedslidte i fag eller med uddannelser, der ikke er på listen, skal igennem flere års udredning og arbejdsprøvning, før de får tilkendt førtidspension, frygter lægerne.

Når nogen rammes og andre ikke, skyldes det typisk faktorer, der intet har med faget at gøre, påpeger Jane Frølund Thomsen. Det gælder fx tab af muskelmasse og styrke, der hos ældre varierer betydeligt eller forskelle i tilrettelæggelsen af arbejdet på de enkelte arbejdspladser.

I mange andre tilfælde kan det være svært at afgøre, hvad der er årsagen, siger Sigve W. Christensen.

”Vi får meget ofte patienter ind, der er uddannede inden for et bestemt fag, men som i mange år har arbejdet med noget helt andet. Så hvorfor er de nedslidte? Skal det vurderes efter, hvad de lavede for ti år siden”, spørger han.

”Hvis det nu var sådan, at alle gik i lære og havde det samme job hele livet, ja så kunne det være nemt. Men arbejdsmarkedet har længe været fleksibelt, og folk skifter beskæftigelse gennem hele livet”, siger han.

Det bliver svært at finde en retfærdig ordning
På den baggrund vil prioriteringen mellem fag nærmest per definition bliver urimelig, advarer overlægerne. For prioriteringer vil der komme, hvis Socialdemokratiet fastholder, at der skal afsættes 3 mia. kr. til pensionsreformen.

Tænketanken Krakas direktør Jens Hauch har til Magisterbladet vurderet, at de 3 mia. kr. svarer til, at 20 pct. af danskerne kan gå et år tidligere på pension.

Til sammenligning udgjorde ufaglærte og faglærte 70 pct. af alle 60-64 årige danskere i 2017, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er i disse to grupper, at tilgangen til førtidspension er størst.

”Jeg tror, det bliver svært at finde en god og retfærdig ordning, hvis man alene skal tænke fag og brancher. Det vil nemt kunne skabe en følelse af uretfærdighed for elektrikeren, der måske ikke bliver omfattet i modsætning til mureren”, siger Jane Frølund Thomsen.

Men mens der er en overpræsentation af førtidspensionister blandt fx slagteriarbejdere sammenlignet med andre beskæftigede, er det straks mere vanskeligt at forbinde særlige fag eller uddannelser med psykiske lidelser, herunder angst og stressrelaterede tilstande.

Det er den diagnose, der i 2016 hyppigst førte til tildeling af førtidspension blandt personer over 60 år, viser en opgørelse fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering.

”Angst og stress skyldes ikke bestemte fag”, siger Ole Carstensen. Årsagen er snarere et sammenfald af belastninger i arbejdsmiljøet kombineret med individuelle faktorer, fx sygdomme hos nære familiemedlemmer.

Hvordan vil de undgå at lave en individuel vurdering?
I udspillet skriver Socialdemokratiet, at rettigheden skal målrettes de mest nedslidte, ”uanset om der er tale om fysisk eller psykisk nedslidning”.

”Det siger jo noget om, hvad de er oppe imod. Jeg har simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, hvordan man kan gennemføre det her på en praktisk og retfærdig måde”, siger Sigve W. Christensen

Jane Frølund Thomsen opfordrer Socialdemokratiet til at bruge de 3 mia. kr. til at øge brugen af seniorførtidspensionen. Under alle omstændigheder mener hun ikke, at det er rimeligt at sende raske mennesker på tidlig pension, samtidig med at nedslidte risikerer at skulle kæmpe med myndighederne i årevis, for at få tilkendt førtidspension.

”Det er meget forskelligt, hvad der kendetegner arbejdsmiljøet for en underviser og en jord- og betonarbejder. Det er som at sammenligne pærer og æbler, men kan føre til samme resultat, at man ikke kan passe arbejdet. Derfor kan jeg ikke se, hvordan man kan undgå at lave en individuel vurdering af nedslidning”