Forelæsningssal
"Vi er pressede på alle fronter", fortæller Universitetslærerne i DM's formand.
14.03.2019
Nyhed

3.100 færre undervisere og forskere på tre år

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der siden omprioriteringsbidraget blev indført er blevet 3.100 færre statsansatte til undervisning og grundforskning. Danmark er på katastrofekurs, mener formand for Universitetslærerne i DM.

Af William Leerbeck Meyer

Fra 2015 til 2018 er der blevet 3.100 færre statsansatte årsværk inden for undervisning og grundforskning. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I samme periode har uddannelserne været underlagt årlige besparelser på to procent.

Besparelserne kan bestemt mærkes på universiteterne, fortæller Olav W. Bertelsen, lektor på Aarhus Universitet og formand for Universitetslærerne i DM.

”Tallene fra Danmarks Statistik demonstrerer, at politikerne bringer Danmark på katastrofekurs, når de smadrer grundforskningen og forringer uddannelserne. Det er alt det, vi som videnssamfund skal leve af i fremtiden”, siger han.

Olav W. Bertelsen oplever, at underviserne har svært ved at levere den kvalitet, som de gerne vil kunne levere.

”Vi er pressede på alle fronter. Vi skal bruge længere tid på at søge om forskningsmidler fra private fonde, og imens har vi ikke tid nok til at tilpasse vores undervisning og have de gode, åbne relationer med vores studerende. Det bliver ”one size fits all” til skade for især de fagligt dygtigste og svageste studerende”, fortæller han.

Studerende: Vi mister kontakten til underviserne
Forkvinde for DM Studerende Ronja Rose Ravnskov mener også, at de studerende tydeligt kan mærke, at der er blevet færre undervisere per studerende.

”Vi mærker det særligt i forhold til, at holdundervisningen bliver omlagt til forelæsninger, og at det i det hele taget bliver sværere at få kontakt med vores undervisere. Kontakten med underviserne er ellers noget af det, som vi ved, er vigtigt i forhold til at fastholde de studerende”, fortæller hun.

Hun peger også på, at der sågar på nogle studier er blevet oprettet fællesforelæsninger, hvor studerende fra flere forskellige uddannelser bliver samlet. Det er for eksempel sket for de arkæologiske fag på KUA og for Samfundsfag og Statskundskab på CSS, hvor Ronja Rose Ravnskov selv studerer.

”Sammenlægningerne af forelæsninger betyder, at indholdet ikke nødvendigvis passer til, hvad man rent faktisk skal til eksamen i. For eksempel har de på samfundsfag et anderledes pensum end på Statskundskab, så nogle gange begynder forelæseren at tale om noget, de slet ikke har læst om eller skal til eksamen i”, fortæller Ronja Rose Ravnskov.

Magisterbladet har forsøgt at få en kommentar fra Venstres undervisningsordfører, Marcus Knuth. Det har endnu ikke været muligt, men artiklen opdateres, hvis det lykkes.