Regeringen vil med sundhedsreformen effektivisere miljøområdet for 500 mio. kr. frem mod 2030. Kæmpebesparelse eller ren bluf, mener tidligere klimaminister Martin Lidegaard (R).
17.01.2019
Nyhed

Regeringen vil indhente 500 mio. på miljøområdet med sundhedsreform

Regeringen vil frem mod 2030 effektivisere for en halv milliard kroner på miljøområdet ved at tage opgaven fra regionerne og lægge den i staten, lyder det i sundhedsreformen. Der er enten tale om en kæmpe nedskæring på miljøområdet eller ren bluf, mener tidligere klimaminister.

Af Martin Ejlertsen
Regeringen lægger i sin sundsreform op til, at regionernes opgave på miljøområdet i fremtiden placeres i staten ”med enkelte borgernære områder i kommunerne”. Det skal ifølge udspillet samle faglige kompetencer og sikre en national prioritering på tværs af kommunegrænser. Resultat: En forventet effektiviseringsgevinst på omkring 500 mio. kr. frem mod 2030. En besparelse på 500 mio. kr. frem mod 2030 skal sammenholdes med, at regionerne i 2019 har afsat 342 mio. kr. til miljøområdet.

Men den effektivisering er der enten tale om en skjult besparelse på hele klima- og miljøforvaltningen i Danmark, eller også er det bluf. Det mener tidligere klimaminister Martin Lidegaard (R).

"Forestillingen om, at man kan spare en halv milliard kroner på miljøområdets administration, vil jeg karakterisere som rent bluf, med mindre der er tale om en skjult kæmpebesparelse på miljø og planlægning, hvilket jeg godt kan være nervøs for, når man ser, hvordan regeringen på det seneste har behandlet fx Miljøstyrelsen og Energistyrelsen", siger Martin Lidegaard.

Han mener, regeringens ønske om at lægge ansvaret for miljøområdet i staten rent politisk er udtryk for en meget centralistisk og meget lidt borgernær tankegang.

"Nu har regeringen jo brugt talrige milliarder kroner på at tvinge en række fagområder ud af hovedstadsområdet, og nu laver man så den stik modsatte øvelse på et område, hvor man slet ikke behøver at gøre det", siger Martin Lidegaard.

Regioner: Der kan ikke effektiviseres for 500 mio kr.
Regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S) har meget svært ved at se, hvordan regeringen vil effektivisere sig frem til 500 mio. kr. ved at flytte miljøområdet til staten.

"Jeg kan ikke se hvordan man skal indhente 500 mio. kr. på ti år. Regeringen må jo forklare, hvordan man kan rationalisere sig frem til så stort et beløb. Men når man kan rationalisere for 500 mio. kr., går jeg ud fra, at regeringen vil levere det samme, som regionerne gør i dag på miljø- og jordforureningsområdet", siger Heino Knudsen.

Lignende svar kommer fra Bente Villumsen, som er enhedsleder i Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, som indsamler, bearbejder og videreformidler den viden og de erfaringer, som regioner opnår i deres arbejde med jord- og grundvandsforurening og på råstofområdet.

"Vi har ikke set tal, som viser, at man kan effektivisere opgaveløsningen på miljøområdet i den størrelsesorden. Regeringen har kigget meget på at finde besparelser på vores it-systemer, men så mange penge bruger vi slet ikke der. Så vi vil gerne høre, hvordan regeringen tænker at hente så mange penge ind, som vi ikke selv har kunnet", siger Bente Villumsen.

I dag er regionernes opgave på miljøområdet bl.a. at forebygge og forhindre skadelige virkninger fra jordforureninger. Regionerne skal kortlægge, prioritere samt afværge og oprense jordforureninger. Det gælder fx forurening, der udgør en trussel mod vores drikkevand.

Bente Villumsen pointerer, at regionerne gennem noget tid allerede har udvekslet tal og økonomi med Miljø- og fødevareministeriet, da der varmes op til økonomiforhandlinger på jordforureningsområdet i 2019.

I 2014 fik regionerne opgaven med at håndtere jordforurening i forhold til overfladevand, og økonomiforhandlingerne blev udskudt til i år og er nu så småt i gang. De tal viser ifølge hende tydeligt, at regionerne allerede løbende effektiviserer og bliver bedre på området. Fx bruger regionerne nu it-systemer mod tidligere manuel opgaveløsning på bl.a. forespørgsler på forurenede grunde fra ejendomsmæglere, som der er virkelig mange af. Det har ført til hurtigere og billigere løsninger.

"Alle effektiviseringer bliver geninvesteret i aktiviteter på især grundvandsområdet. Desuden udvikler vi på teknologi, som både gør visse opgaveløsninger billigere, men også ofte kun ender med at blive bedre uden at give konkrete besparelser", siger Bente Villumsen og pointerer:

"De fem regioner udveksler jo allerede i dag hele tiden viden, og med vores videnscenter har vi et kæmpe set-up til at sprede den viden. Så jeg kan ikke se, hvordan regeringen vil indhente 500 mio. kr. på effektiviseringer".

Der vil ikke ske fyringer
Miljøordfører i Venstre Erling Bonnesen afviser, at effektivisering betyder kæmpebesparelse på miljøområdet:

"Det kan jeg fuldstændigt afvise", siger Erling Bonnesen og påpeger, at regeringen godt kan effektivisere for 500 mio. kr., selvom regionerne har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

"Nogle af de opgaver, der er lavet, skal jo ikke udføres igen. Det gælder bl.a. registreringsindsatsen af jordforurening. Der er tale om en besparelse på omkring 50 mio. kr. om året 10-12 år frem i tiden. Så med statslige briller er det ikke et stort beløb", siger Erling Bonnesen.

Han understreger, at der med effektiviseringer på miljøområdet ikke er planer om fyringer, selv om sundhdsreformen lægger op til, at ansatte på miljøområdet i fem regioner skal flyttes til to centre i staten.

"Der bliver ikke tale om fyringer, men måske jobrotation. Tværtimod har vi brug for flere hænder fremadrettet. Vi har brug for dygtige specialister, der kan være med til at løfte miljøindsatsen, og det er hvad jeg kan sige om sagen nu”, siger Venstres miljøordfører.

Risiko for videnstab
Når regeringen snakker om at samle miljøindsatsen i staten, er det med henblik på at samle stærke fagligheder i to centre placeret i Odense og Aalborg og altså ikke ude i kommunerne.

Men Bente Villumsen har svært ved at se, hvordan regeringen skal effektivisere ved at gå fra i dag fem enheder i fem regioner til to enheder under i staten, uden at det vil få omkostninger bl.a. på videnstab. Kigger man på, hvad der er sket de gange, man har flyttet denne type medarbejdere, er erfaringerne nemlig ikke opmuntrende. Da man flyttede Miljøstyrelsen til Odense var den ingen jordforureningsmedarbejdere, der flyttede med. For nogle år siden flyttede man Grundvandskortlægning til Aalborg fra fire forskellige lokaliteter og ingen flyttede med.

"Den risiko løber man nu igen, hvis man nu vil flytte regionsansatte til centre i Aalborg og Odense. Det vil i stedet for effektivisering utvivlsomt føre til et videnstab", siger Bente Villumsen.

Hun påpeger, at regionernes administrative størrelse løbende justeres. Der er desuden store fordele ved, at miljøindsatsen er placeret i regioner over hele landet.

"Ved at have forskellige centre placeret geografisk over hele landet, som derfor naturligt har lidt forskellige fokus, er vi gode til at prøve nye ting af, som inspirerer hinanden. At samle det to steder har vi svært ved at se skulle gøre opgaveløsningen bedre", siger Bente Villumsen.

Den analyse er tidligere klimaminister Martin Lidegaard enig i.

"Enhver flytning koster dyrt i videnstab i form af manglende medarbejdere, og det kan man godt frygte kunne blive endnu værre, hvis regeringen samtidig skal spare en halv milliard kroner. At man vil flytte medarbejdere fra de mere trængte, ydre regioner til de større metropoler, får jo desuden hele snakken om Danmark i balance til at fremstå noget hul", siger Martin Lidegaard.

Listet ind ad bagdøren
Han mener, det er en rigtig dårlig ide at flytte miljøindsatsen ind i staten. For lige præcis på regionalt niveau har man mulighed for på overordnet niveau at tænke natur og miljø sammen med de lokale forhold og prioriteringer. Den opgave kan være svær i den enkelte kommune, fordi mange af problemstillinger er grænseoverskridende fra kommune til kommune. Flytter man derimod opgaven til staten, kommer man for lang væk fra borgerne og deres ønsker og interesser, forklarer den tidligere klimaminister.

"Skærer man hele administrationen på miljøområdet i det ganske land, så er det klart, at man kan spare nogle penge, men det er jo ikke regeringens udmelding. Den siger, man kan få det samme ved at placere opgaven i staten i stedet for i regionerne, og det kan jeg simpelthen ikke se kan lade sig gøre", siger Martin Lidegaard.

Besparelserne på miljøområdet står omtalt næsten bagerst i en spalte på side 118 i sundhedsreformen. Er der tale om en skjult besparelse her?

"Det her er typisk Løkke at liste en stor besparelse ind ad bagdøren på et område, de tydeligvis er rimelig ligeglade med. Det irriterer mig grænseløst", siger Martin Lidegaard.