25.01.2019
Nyhed

EU-aftale om barsel til mænd kan mindske løngab

En ny EU-aftale giver danske fædre to måneders øremærket barsel. Nu venter rivegilde mellem politikere og arbejdsmarkedets parter om finansieringen, der potentielt kan få stor betydning lønforskelle mellem mænd og kvinder.

Af Thomas Bøttcher

Mens et flertal af partier i Folketinget i årevis har blokeret for en mere lige fordeling af barsel mellem forældre, tvinger en ny EU-aftale nu Danmark til at øge ligestillingen.

EU vedtog torsdag et nyt direktiv, der giver både mænd og kvinder ret til fire måneders forældreorlov hver. To af de fire måneder skal være betalt og kan ikke byttes forældrene imellem.

Det betyder i praksis, at Danmark kommer til at indføre to måneders øremærket barsel til mænd.

Beslutningen falder ikke i god jord hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

”Hvordan man fordeler forældreorloven, er ikke noget, som EU skal bestemme. Det er familierne selv bedst til at afgøre. Derfor er det meget beklageligt, at EU vedtager øremærket orlov til mænd”, siger han til Ritzau.

Anderledes positive toner lyder der fra SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

”En rigtig god aftale. Mænd har også krav til barsel med deres barn”, skriver hun på twitter.

Nu venter imidlertid et rivegilde, der skal afklare, hvordan finansieringen skal falde på plads i Danmark, hvor barslen er reguleret via både lovgivning og overenskomster.

Centerleder ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier) ved Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen, forventer, at direktivet i første omgang vil blive drøftet i beskæftigelsesministeriets såkaldte implementeringsudvalg. Udvalget behandler EU-lovgivning, der skal indføres i Danmark.

”Man skal i gang med at finde ud af, om det er noget, der skal implementeres via overenskomster eller lovgivning. Det er ret kompliceret, for direktivet vil givetvis have mange aftryk og afledte effekter på den eksisterende danske regulering. Eksempelvis betyder øremærket barsel jo, at hvis faderen ikke tager den, ja så falder den helt bort, hvilket i sidste ende vil gå ud over barnet”, siger han Magisterbladet.

På arbejdsgiverside er begejstringen til at overse. Dansk Industri har eksempelvis kritiseret direktivet for at være et brud på den danske model. Det skyldes, at lønmodtagere med aftalen i praksis får tildelt en rettighed, der ellers kræver en aftale mellem det danske arbejdsmarkeds parter.

Kan give kvinder bedre løn
EU-aftalen kan i sidste end få betydning for løngabet mellem mænd og kvinder i familier, hvor fædre fremover i højere grad tager del i barslen.

Rockwool Fondens Forskningsenhed regnede sig i 2017 frem til, at lønforskellen mellem far og mor kan reduceres med op til 14.000 kroner om året, hvis far blot tager én uges ekstra barsel.

Undersøgelsen er baseret på fem ændringer af barselsreglerne mellem 1989 og 2002, herunder indførelsen af to ugers ekstra øremærket barsel til mænd i 1998.

”Du kan ikke lave en direkte omregning til flere uger, men når du tager i betragtning, at alle fem reformer i større eller mindre grad har været med til at mindske løngabet, så er der god grund til at tro, at vi vil opleve det samme, når EU-direktivet bliver implementeret”, siger forskningsleder i Rockwool Fonden Signe Hald Andersen.

”Aftalen kan også være med til mindske den generelle lønulighed på det danske arbejdsmarked” tilføjer hun.

Regeringen har haft støtte af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i sin modstand mod barselsdirektivet.

Foruden SF bakker også de Radikale og Alternativet op om EU-beslutningen.

Torsdagens aftale mellem EU-Parlamentet og EU's medlemslande mangler endelig godkendelse, men det ventes at være en formalitet. Der sigtes mod, at reglerne kan træde i kraft inden for tre år.