Sophie Løhde, innovationsminister (V)
Cheferne i staten skal have opnået nogle forudbestemte mål for at få bonusser, mener innovationsminister Sophie Løhde (V).
10.01.2019
Nyhed

9 ud af 10 chefer i staten får præstationsafhængig løn

Langt de fleste chefer i staten får bonusser. Det er bare ikke altid lige gennemskueligt, hvilke mål de skal nå for at få bonussen udbetalt. ”Der er brug for større åbenhed”, mener den nuværende næstformand for DM Leder.

Af Tobias Dinnesen
”Hvis man ikke kan forklare og forsvare, hvorfor man gør noget, så skal man lade være med et at gøre det”.

Sådan lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V), efter at en ny analyse fra Moderniseringsstyrelsen har vist, at 9 ud af 10 chefer i staten som en del af deres løn får enten engangsvederlag eller resultatløn. I gennemsnit får cheferne præstationsafhængig løn på 77.000 som en del af deres løn, viser analysen.

Analysen viser dog også, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte styrelser og institutioner bruger præstationsafhængig løn, ligesom der også er stor forskel på, om den enkelte chef rent faktisk har skullet leve op til aftale mål for at få udbetalt sin bonus.

”Der skal selvfølgelig være sammenhæng mellem resultaterne og de resultatkontrakter, man opstiller for de offentlige topledere”, siger Sophie Løhde til DR.

Samme melding lyder fra Nina Hallgren Steinrud, afdelingschef i Teknisk Landsforbund og næstformand i DM Leder, der repræsenterer de af Dansk Magisterforenings medlemmer, der bestrider lederstillinger i det daglige.

"Analysen er jo oprindeligt blevet lavet, fordi der har været kritik af, at det har været uigennemsigtigt, hvem der får engangsvederlag eller resultatløn - og hvorfor. Og jeg er ikke i tvivl om, at det kun er godt for de af vores medlemmer, der arbejder på det her niveau, hvis der kommer større åbenhed om, hvordan og hvorfor der udbetales bonusser til chefer i staten", siger hun.

"Der kan sagtens være god grund til at få en form for honorering, fordi du har leveret en stor indsats, som bør belønnes. Men det bør være gennemsigtigt, hvad man får det for, så det er noget konkret, der kan forsvares. Uanset hvad er det også federe at kunne stille sig op og sige, at man har fået den her bonus for den her arbejdsindsats, og det er blevet værdsat på den her måde", fortsætter hun.

Hvad er effekten?
Analysen får desuden innovationsminister Sophie Løhde til at gå til angreb på de årlige præstationsbonusser, som ministeriernes departementschefer får, fordi de ifølge ministeren udbetales ”mere eller mindre automatisk”, og fordi bonussen ikke fastsættes af den enkelte minister og derfor ikke kan bruges som ledelsesredskab.

Men faktisk kigger analysen ikke på, om det reelt er et effektivt ledelsesredskab. Og det må være en naturlig næste fase, mener Nina Hallgren Steinrud.

"Jeg kan så savne, at man også kigger lidt nærmere på, om det virker at arbejde med resultatløn og engangsvederlag i staten. Det er jo ikke lige så udbredt i kommunerne og regionerne, og eksempelvis Region Syddanmark er gået helt væk fra at aflønne deres chefer på den her måde", siger hun.

Næstformanden for DM Leder stiller desuden DM’s ressourcer til rådighed, hvis man som medlem har brug for hjælp til at navigere i junglen af præstationsafhængig løn som chef i staten.

"Jeg vil anbefale alle vores medlemmer, der enten allerede arbejder på det her niveau, for tiden går til samtaler eller overvejer at søge stillinger på det her niveau til at kontakte lederteamet i Dansk Magisterforening. Det er især som ny chef vigtigt, at man er god til at tage en dialog med sin egen chef om, hvad man bliver bedømt på", siger Nina Hallgren Steinrud