19.02.2019
Nyhed

Finansministeriet: Vi tjener penge på dagpengesystemet

Ifølge nye beregninger fra Finansministeriet er dagpengesystemet en overskudsforretning for statskassen. Stop nu med at udhule dækningsgraden, lyder reaktionen fra a-kasserne.

Af Thomas Bøttcher

Den tid er forbi, hvor dagpengesystemet drænede statskassen for milliarder. Faktisk er dagpengene nu en gedigen overskudsforretning.

Hvis 100.000 flere melder sig ind i en a-kasse, vil statens indtægter efter skat og såkaldt tilbageløb af afgifter stige med hele 235 mio. kr. Udgiften vil til gengæld kun være på 150 mio. kr., hvilket i alt giver en nettoindtægt på 85 mio. kr.

Regnestykket fremgår af et svar fra finansminister Kristian Jensen (V) til SF’s finanslovsordfører Lisbeth Bech Poulsen om provenueffekten af, at flere indmelder sig i en a-kasse.

Beløbet er beregnet ud fra, at ledigheden blandet de nye medlemmer er den samme som blandt de øvrige a-kassemedlemmer, hvilket vil sige, at 4.000 af de 100.000 får udbetalt dagpenge.  

Udgiften på 150 mio. kr. er fremkommet ved, at Finansministeriet har forudsat, at 80 pct. af de 4.000 dagpengemodtagere alternativt ville modtage kontanthjælp.

Ifølge direktøren for Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, er det første gang, at Finansministeriet anerkender, at kontanthjælpsudgifterne ville være markant højere, hvis folk valgte a-kasse-medlemskabet fra.

”Det er helt nyt. Indtil nu har Finansministeriet i sin regnemetode givet indtryk af, at staten i overvejende grad dækkede udgifterne, men nu har man taget de besparede kontanthjælpsudgifter med, og det tegner et reelt billede”, siger han.

Og dermed biddrager ministeriet med et nyt perspektiv til diskussionen om dagpengesystemet, mener Verner Kirk Sand.

”Sangen om, at dagpengesystemet er en belastning for statsfinanserne, og derfor skal beskæres, er jo falsk. Tværtimod er systemet ikke kun godt for den danske flexicuritymodel, men også i sig selv en god forretning økonomisk”, siger han.  

A-kasserne har i et nyt notat peget på, hvordan dagpegenes kompensationsgrad i en årrække er blevet udhulet, en udvikling der vil fortsætte fremover. I perioden 2006 til 2025 svarer det til en samlet mindreregulering i forhold til den almindelige lønudvikling på -9,4 pct. Dertil kommer indirekte forringelser, når det forhøjede jobfradrag for beskæftigede tælles med.

Men på baggrund af de nye beregninger fra Finansministeriet bør allerede planlagte og fremtidige forringelser lægges i graven, mener Verner Kirk Sand.

”Man fortsætter med at skære skive efter skive af kompensationsgraden, men de nye tal er jo et signal om, at der tværtimod er god grund til at opretholde et attraktivt system”.