Den Sorte Diamant - altså Det Kgl. Bibliotek - set fra vandet. Foto: Kenneth Islandi Havgaard/Ritzau Scanpix
Det Kgl. Bibliotek (billedet) brugte sidste år sammen med de andre forskningsbiblioteker mere end 65 mio. kr. på abonnement hos Elsevier.
15.02.2019
Artikel

Ét forlag tjener 65 millioner årligt på danske forsknings­biblioteker

Hvert år bruger universitetsbibliotekerne over 200 millioner kroner på tidsskrifts­abonnementer. Magisterbladet kan nu dokumentere, at enkelte tidsskriftsforlag står for en stor del af udgifterne til tidsskrifter, som kun få danskere har adgang til.

Af William Leerbeck Meyer

I 2017 brugte folkebibliotekerne 208 millioner på materialeudgifter til bøger, som alle danskere kan låne. Samme år betalte universiteterne 204 millioner for at abonnere på tidsskrifter med videnskabelige artikler oven i et ukendt beløb for en række mindre abonnementer.

Tidsskrifter, der vel at mærke ikke kan læses af alle danskere. For at få adgang til tidsskrifterne skal man være tilknyttet en af forskningsinstitutionerne, der betaler for abonnementerne.

De dyre tidsskriftsaftaler får kritik fra Danske Universiteter, som også har taget initiativ til at sende en klage over dem til konkurrencekommissær Magrethe Vestager.

“Vi synes, at der er monopollignende tilstande: Undersøgelser har vist, at fem forlag sidder på 50 procent af det globale tidsskriftsmarked. Forlagene indgår oven i det uigennemskuelige og tavshedsklausulerede aftaler, så der er ingen transparens”, fortæller direktør Jesper Langergaard fra Danske Universiteter.



Det forlag, der suverænt står for størstedelen af udgifterne, Else­vier, har aktivt lobbyet imod Open Science-bevægelsen, der ønsker, at al offentligt betalt forskning skal være frit tilgængeligt for alle.




Elsevier-abonnementer koster de offentligt støttede forskningsbiblioteker 65 millioner kroner om året, herunder ca. 50 millioner fra universitetsbibliotekerne. Det fremgår af en aftale mellem Elsevier og DEFF, der forhandler tidsskriftsabonnementer for forskningsbibliotekerne, som Magisterbladet har fået aktindsigt i.

Magisterbladets aktindsigt viser, at de fem største forlag sidder tungt på markedet i Danmark. I 2018 kostede de fem forlags aftaler med forskningsbibliotekerne 122 millioner kroner.

Aktindsigten viser også, at prisen for tidsskriftsabonnementer hos Elsevier steg med ca. 3 pct. hvert år fra 2014 til 2018, mens inflationen de samme år generelt har været lav.

Prisstigningerne kan mærkes på universitetsbibliotekerne. Det fortæller bl.a. Lone Søndberg Madsen, der har ansvar for licenser på Syddansk Universitetsbibliotek.

“Vi håber hvert år, at kursen på pund og dollar falder. Flere af vores abonnementer bliver nemlig betalt i en af de kurser”, siger hun.

Åben adgang
De danske universiteter har en politik om, at de gerne vil stille deres forskning frit til rådighed for alle, men det er dyrt for dem. Det koster nemlig ofte et gebyr, der kan være på helt op til 30.000 kroner for at få udgivet en artikel som Open Access, altså tilgængeligt for alle. Også i de tidsskrifter, som de i forvejen abonnerer på.

“Vi betaler for at publicere i tidsskrifterne, vi betaler for at abonnere på dem, og vi giver dem gratis arbejdskraft i form af fagfællebedømmelser. Det er jo en helt skør model. Selvom tidskrifterne er vigtige for forskningsverden, så er den her forretningsmodel så absurd, at den får os til at overveje de fremtidige aftaler”, siger Jesper Langergaard.

Eva Nielsen er blandt de akademikere, der ikke har direkte adgang til de tidsskrifter, der kræver abonnement. Hun er nemlig ikke ansat på et universitet, men forsker derimod privat i økonomisk historie.

Når hun har spurgt forskningsbiblioteker om online adgang til tidsskriftsartikler, får hun at vide, at det ville være alt for dyrt, og det ærgrer hun sig over.

“Jeg er nødt til at have adgang til den nyeste viden på mit felt, så jeg for eksempel ved, om nogen allerede har beskæftiget sig med det, jeg undersøger. Ellers risikerer jeg, at min forskning er forældet “, fortæller hun.