Europa-Parlamentet
Parlamentet har stemt for et forslag, der bl.a. vil betyde, at mænd får ret til to måneders barsel og seks ugers barselsdagpenge.
04.04.2019
Nyhed

Stort ja i EU-Parlamentet til øremærket barsel, men Socialdemokratiet stemmer nej

Forslaget om øremærket barsel til mænd er blevet stemt igennem i EU-Parlamentet med 490 stemmer for og 89 imod. Blandt nej-stemmerne var Socialdemokratiets medlemmer.

Af William Leerbeck Meyer

Torsdag eftermiddag stemte Europa-Parlamentet ja til et forslag om øremærket barsel til mænd med et stort flertal på 490 for og 89 imod. Forslaget vil bl.a. betyde, at mænd får ret til to måneders barsel og seks ugers barselsdagpenge.

Blandt de 89 modstanderne af forslaget var Socialdemokratiets medlemmer af Europa-Parlamentet. MEP Christel Schaldemose (S) fortæller, at hun stemte nej på trods af, at hun egentlig er fortaler for øremærket barsel og mener, at forslaget er lavet med de bedste intentioner.

Det skyldes især en respekt for arbejdsmarkedets parter, fortæller hun.

”Helt fundamentalt så er det et spørgsmål om, at vi synes, at det er vigtigt, at det er arbejdsmarkedets parter, det skal komme fra. Det er det, der har givet de bedste løsninger i Danmark gennem de sidste 100 år, og det vil vi gerne fortsætte med”, forklarer hun.

Men er det ikke lige meget, om forslaget kommer fra EU eller fra arbejdsmarkedets parter?

”Nej. Arbejdsmarkedets parter er afgørende for stabiliteten. Vi har brug for at have stærke parter. Hvis vi overfører alt og siger, at vi laver lovgivning i stedet, så ender vi med slet ikke at have fagforeninger, for hvorfor skulle man så melde sig ind i dem? Så risikerer vi det, vi ser i nogle europæiske lande, hvor fagforeningerne ikke står stærkt”, siger Christel Schaldemose.

Hun mener desuden, at der er uklarheder i EU’s forslag.

”Vi ved ikke, om der vil være lønkompensation. Det betyder, at familier risikerer at miste penge, fordi manden, som i mange tilfælde har den højeste løn, skal på barsel og muligvis ikke får hele sin løn med”, fortæller hun.

En meningsmåling fra 2017 foretaget af Norstat for Altinget viser, at mange danskere er på linje med Christel Schaldemose. Et flertal er for øremærket barsel, mens kun få mener, at EU skal indføre øremærket barsel.

Christel Schaldemose kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, at man kan være fortaler for øremærket barsel, men alligevel sige nej til det, når EU fremsætter forslaget.

”Djævlen ligger i detaljen. Siger vi, at det er OK, at EU laver lovgivning på det her område, så er det en stor udfordring for den danske arbejdsmarkedsmodel. Og ja – jeg synes, ligestillingen går for langsomt. Hvis det stod til mig alene, og man ikke havde alle mulige andre hensyn at tage, så kunne det være nærliggende at sige ja. Men der er så mange hensyn. Vores arbejdsmarkedsmodel skaber stabilitet og sindssygt gode forhold sammenlignet med mange andre EU-lande”, siger hun.

Morten Helveg: ”Tallene taler deres tydelig sprog”

MEP Morten Helveg Petersen (R) er blandt det flertal i Europa-Parlamentet, der stemte ja til øremærket barsel. Han mener dog ikke, at han er modstander af den danske arbejdsmarkedsmodel, hvori arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse på løn og arbejdsvilkår. Tværtimod.

”Jeg er den største tilhænger af den danske model. Jeg oplever i min omgang med mine kollegaer fra resten af Europa, hvor stor en betydning det har, at man har stærke og ansvarlige parter. Den danske model kan vi godt være stolte af. Men vi er også nødt til at se i øjnene, at når den ikke virker godt nok og hurtigt nok, der synes jeg, at det er rimeligt og rigtigt at stemme for en regulering som den, der foreslås i dag”, siger han

Morten Helveg Petersen henviser til, at danske fædre kun tager 10 pct. af den samlede forældreorlov.

LÆS OGSÅ: EU-aftale om barsel til mænd kan mindske løngab

”Tallene taler deres tydelige sprog: Det her er vi ikke gode nok til i Danmark, og der skal altså nogle andre redskaber til, hvis vi skal have mere ligestilling på området. Der kan EU være et vigtigt redskab i kampen for mere ligestilling – selv i forhold til et dansk arbejdsmarked, som vi ellers bryster os af er så inkluderende”.