Når du bliver lokket april, griner du af det, der bekymrer dig allermest
01.04.2019
Nyhed

1. april griner du af det, der bekymrer dig allermest

Det er den samme sang hvert år. Brands, offentlige institutioner og sågar seriøse nyhedsmedier laver deres egen aprilsnar. Og det giver god mening. Den årligt tilbagevendende aprilsnar afspejler nemlig vores samtid, forklarer Caroline Nyvang, som er cand.mag. og ph.d. i historie.

Af Anna Dalsgaard
GoMore har i dag, 1. april, delt et fiktivt nyhedsindslag på deres Facebookvæg, som handler om, at forældre er begyndt at booke lift rundt i Danmark til deres børn som alternativ børnepasning. I indslaget skal 3-4-årige Winston en tur til Vejle, og hans mor siger, at når hun sender ham afsted med GoMore, får han som regel to voksne med. Indslaget slutter af med, at pasningsmuligheder som GoMore kan blive fremtiden, da det ikke ser ud til, at normeringerne i daginstitutionerne bliver ændret.

”Og det afspejler ganske godt aprilsnarrens helt store relevans, som er, at den formår at være aktuel og kommentere noget af det, der foregår lige nu og her i samfundet”, siger Caroline Nyvang, som har forsket i aprilsnarren på Det Kongelige Bibliotek, hvor hun er seniorforsker.

”Aprilsnarren ændrer sig i takt med, at samfundet ændrer sig, fordi det, man joker med, ofte afspejler det, man bekymrer sig for i samtiden”, siger Caroline Nyvang, som er cand.mag. og ph.d. i historie.

Humoristisk distance til bekymringerne
I 1950’erne, på tærsklen til Rumalderen, hvor man ville udforske rummet for første gang i menneskets historie, var det således især invasion fra fremmede planeter, man bekymrede sig for og lavede aprilsnar om, mens det i 1980’erne handlede om forurening og EF (EU). 

”Aprilsnarren giver en form for humoristisk distance som kan være meget god i forhold til en grundlæggende bekymring, man har”, siger Caroline Nyvang og fortæller, at i år er det klimabekymringen og Ghita Nørby, der blandt andet er med i aprilsnarrene, og det er et godt eksempel på, at det stikker dybt ned i den aktuelle debat.

Klimaministeriet har fx udsendt en fiktiv pressemeddelelse om, at tiden nu er kommet til, at også de ældre generationer skal tage ansvar for mange års laden stå til, og derfor vil klimaministeren nedsætte et ældreklimaråd, som Ghita Nørby skal stå i spidsen for.

Aprilsnarren er en flere hundrede år gammel tradition, og i dansk historisk sammenhæng kan den spores tilbage til 1700-tallet, hvor det handlede om at drille hinanden med at ”løbe april”. Det handlede om at få nogen lokket til at løbe et formålsløst ærinde som fx at hente en moderkage hos bageren. 

Falske nyheder får medier til at droppe aprilsnarren
Danske aviser har lokket os april siden begyndelsen af 1900-tallet, og flere af dem gør det stadig. Fx skriver Ekstra Bladet i dag, at Ghita Nørby skal være vært i et nyt P1-program med navnet 'Danske Divaer' sammen med Malene Schwartz. 

”Aprilsnarren blev ret hurtigt en tradition, som medierne tog til sig, og den har været et fast indslag i radio, tv og aviser og nu også på internettet”, siger Caroline Nyvang.
Det har været den ene dag i året, hvor medierne har kunnet tillade sig at fortælle løgnehistorier og gøre grin med folk. 

”Men aprilsnarren er kommet under pres, for i takt med at mistilliden til medier vokser, er der medier herhjemme og i udlandet, der mener, at tiden er løbet fra det at bringe en falsk nyhed. At vi heller ikke kan tillade os det på denne ene dag”, siger Caroline Nyvang.

Hun fortæller, at nogle medier aldrig har bragt en aprilsnar, fx Ritzau, TV2 og Jyllandsposten. I 2017 meldte Kristeligt Dagblad så ud på lederpladsen, at de ikke ville lave aprilsnar længere, fordi det var undergravende både for avisens troværdighed og også for den demokratiske debat generelt. For nogle år siden stoppede TV-avisen så deres aprilsnar for at styrke troværdigheden overfor seerne.

Dagen bruges til at peppe er støvet imaget op
Til gengæld har internettet og de sociale medier gjort det muligt for institutioner og virksomheder at lege med. 

”Vi har fået en dynamisk platform med internettet, og det har gjort det muligt for langt flere end de traditionelle medier at komme ud over rampen til den brede befolkning”, siger Caroline Nyvang og fortæller, at Aalborg Bibliotekerne i 2015 på deres Facebookside hjemkaldte alle eksemplarer af ”Fifty Shades of Grey”, da man kunne påvise, at bøgernes indhold af klamydiabakterier oversteg grænseværdien. 

”Mange institutioner anser dagen som en anledning til at støve et lidt kedeligt image af. Det giver dem en selvironisk distance og gør dem mere folkelige”, siger hun.
Med den rigtige aprilsnar kan 1. april være dagen, hvor virksomheder kan få meget gratis omtale. Ifølge Caroline Nyvang har udenlandske marketingeksperter vurderet, at en god aprilsnar kan være i omegnen af én million dollars værd. 

Herhjemme er Netto en af de virksomheder, der har gjort en del ud af dagen. I 2001 indrykkede dagligvarekæden således store annoncer i aviserne, hvor de fortalte, at de var blevet enige med Københavns Kommune om at bygge en stor rund gul/sort Netto på Kongens Nytorv i København.

”Det skabte voldsomt røre, for hvordan kunne kommunen tillade det?”, siger Caroline Nyvang og fortæller at det ret hurtigt blev afkræftet som en aprilsnar, hvorefter folk kunne ånde lettet op, for så galt var det jo heller ikke.
Hun fortæller, at Carlsberg ligeledes for nogle år siden annoncerede, at de ville overtage Rundetårn og lave det om til en kæmpestor øldåse.

”Mange virksomheder bruger det til at udvise noget selvironi, og med elementet af humoristisk distance fungerer det også som imagepleje”, siger hun og fortæller, at en virksomhed som Netto får sagt: ”Hør nu her, det var bare for sjov, vi kender godt grænserne”. 

”Og det kan være værdigfuldt i en tid, hvor nogle mener, at virksomhederne er lidt for langt fremme i skoene”, siger hun.
Samtidig med at sociale medier har gjort det muligt for flere at lege med 1. april, har det også ændret aprilsnarren på en række områder.

”Det er blevet meget nemmere at ødelægge en aprilsnar, fordi folk afslører den, skriver trælse ting i kommentarsporet eller bliver sure”, siger Caroline Nyvang og fortæller, at man også i dag skal være varsom med, hvad aprilsnarren handler om, for man kan ende i en shitstorm, hvis folk opfatter det som ufølsomt eller som ikke sjovt. 

Hun mener dog ikke, at aprilsnarren er truet, men at den vil ændre form.

”Hver gang aprilsnarren bliver udfordret, enten af ny teknologi eller grænser for hvad man kan tillade sig at joke med, vil den tilpasse sig den medievirkelighed, den udspiller sig i”, siger hun.