Aarhus Universitet, uddannelse, skole, ECTS
11.04.2019
Nyhed

23 pct. har stress på Aarhus Universitet

Trods flere års indsatser er næsten hver fjerde medarbejder på AU ramt af stress, viser ny undersøgelse. Politikerne skal handle, siger tillidsrepræsentant.

Af Thomas Bøttcher

En simpel google-søgning afslører, at stress ikke er et ukendt begreb på Aarhus Universitet.

Drøftelser, handlingsplaner, indsatsområder og kurser om håndtering af stress har der været mange af de seneste år, og alligevel har universitetet ikke fået reduceret udbredelsen af stress, viser en ny arbejdspladsvurdering for 2019.

Ifølge undersøgelsen oplever 23 pct. af medarbejderne stress. De har svaret ”uenig” eller ”helt uenig” på spørgsmålet ”jeg oplever sjældent stress, som gør mig utilpas”, og det er flere end i den seneste undersøgelse fra 2016.

”Det er noget vi har arbejdet med længe. Ikke bare siden sidste trivselsundersøgelse, men vel de seneste ni år. Det er rigtig, rigtig mange ressourcer, universitetet har brugt på at forebygge og reducere udbredelsen af stress”, siger Olav W. Bertelsen, fællestillidsrepræsentant for forskere og undervisere ved AU.

Han er skuffet over resultatet, men mener ikke at det viser, at indsatsen ikke har virket. Men udefrakommende faktorer som fx de seneste års besparelser er med til at påvirke de ansattes trivsel.  

”Jeg spørger i stigende grad mig selv, om stressproblemet overhovedet er noget vi kan håndtere. Og min bøn til politikenerne er, at de kigger på de her trivselsundersøgelser, og spørger sig selv, om de måske er gået den forkerte vej på universiteterne. Man er nødt til at gøre noget”.

Ifølge undersøgelsen er medarbejdernes vurdering af ledelsen ikke blevet dårligere siden sidst. Mens de fleste oplever, at deres ledelse er god til at skabe rammer for arbejdet, peger en del på, at ledelsen ikke i tilstrækkelig grad hjælper i prioriteringen af opgaver. Og her kan der måske være hjælp at hente, mener Olav W. Bertelsen. Han peger på, at 20 pct. af de ansatte ikke har haft en MUS-samtale det seneste år.

”Samtidig er der forholdsvis mange, der ikke synes, de får noget ud af deres MUS-samtale, og det er nok noget, vi skal kigge på”, siger han.

”Nogle steder skal lederne afholde rigtig mange MUS-samtaler, men der kan også være den klassiske forklaring om, at forskere ikke synes, at deres ledelse har forstand på det, de laver. Men hvis man har svært ved at overskue sine opgaver, så er det netop ledelsen, der skal hjælpe med at prioritere”, siger Olav W Bertelsen.

Den psykiske arbejdspladsvurdering kommer kort tid efter en interviewundersøgelse, der konkluderer at arbejdsmiljøet er hovedårsag til, at kvinder fravælger en karriere på Aarhus Universitet.

I den nye trivselsundersøgelse fortæller 1 pct.(35 ud af 5.836 medvirkende), at de har været udsat for seksuel chikane, mens 4 pct. (265 personer) svarer, at de har været udsat for kønsdiskrimination.

Men tallene afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden, mener fællestillidsrepræsentanten.

”Jeg kan forstille mig, at der er en underrepræsentation af svar i rapporten. Hvis man skal gøre karriere på et universitet, skal man kende de rigtige mennesker. Miljøerne er meget små, og begynder man at sige, så har man ikke nogen karriere. Af den grund tror jeg mange kvinder lægger bånd på sig selv, og det kan også afspejle sig i rapporten”, mener han.