Martin Henriksen ser højtuddannede udlændinge som et problem, hvis de ikke taler dansk.
25.09.2018
Nyhed

DF: Det skal være sværere for højtuddannede udlændinge at komme til Danmark

Selvom højtuddannet udenlandsk arbejdskraft er en økonomisk gevinst for Danmark, så siger Dansk Folkeparti nej tak til mere. Det svækker sammenhængskraften i Danmark, mener udlændingeordfører Martin Henriksen.

Af Ole Obitsø

Står det til Dansk Folkeparti, så er der lige nu mere end nok højtuddannet arbejdskraft i Danmark.

Det siger udlændingeordfører Martin Henriksen til Magisterbladet.

“Tilgangen er så voldsom nu, at den skal begrænses, og vi forsøger også at lægge en dæmper på det”, siger Martin Henriksen.

Det står i skarp kontrast til udmeldinger fra både Dansk Industri og Dansk Erhverv, der råber på mere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

Ligeledes viser tal fra Erhvervsministeriet, at tilgangen af højtuddannet arbejdskraft fra ikke EU-borgere til Danmark er stagneret, skriver Finans.

Martin Henriksen køber dog ikke påstanden om, at der mangler højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

“Det siger organisationerne jo altid”, siger Martin Henriksen.

Så du mener, de lyver?
“Jeg mener, at de gerne vil have så meget udenlandsk arbejdskraft som muligt. Det gælder både højtuddannede, lavtuddannede, det hele. Det vil de, fordi de gerne vil holde udgifterne til lønninger nede, og det vil de gøre på alle områder”, siger han.

Martin Henriksen finder det generelt problematisk, at der lige nu er et rekordstort antal udenlandske arbejdere i Danmark. Ifølge Dansk Industri er der over 200.000 udenlandske lønmodtagere i Danmark.

Hvorfor er der behov for en begrænsning på højtuddannet arbejdskraft, når vi netop nu har den laveste arbejdsløshed siden finanskrisen?
“Der kommer hele tiden udenlandsk arbejdskraft. Spørgsmålet er, om der skal komme mere. Og det er der ikke et behov for”, siger Martin Henriksen.

DF mener, at højtuddannede indretter sig i parallelsamfund
Der er særligt én ting, der bekymrer Martin Henriksen ved den udenlandske arbejdskraft - også udlændinge med lange uddannelser, der kommer i arbejde. De skader Danmark, fordi de ikke kan tale dansk, mener han.

“En udlænding - uanset om det er en højt- eller lavtuddannet - kan ikke blive assimileret i det danske samfund, hvis omverdenen skal tilpasses deres ønsker, og hvis vedkommendes arbejdsliv og fritidsliv foregår på et fremmedsprog”, siger Martin Henriksen og tilføjer:

“Det er så grundlæggende, at selv et femårigt barn kan forstå det. Så kommer vi til at leve mere adskilt og for os selv. Som jeg ser sammenhængskraft, så udgøres det af fælles sprog, kultur og traditioner. Og jo flere fremmede, der er i et område, jo mindre har vi tilfælles med hinanden”, siger Martin Henriksen.

Kort sagt mener Martin Henriksen, at Danmark bliver svækket kulturelt af den udenlandske arbejdskraft. Han mener blandt andet, at de højtuddannede udlændinge indretter sig i parallelsamfund, hvilket han blandt andet har udtalt til Ritzau.

Hvad baserer du den påstand på?
“Jeg har fulgt udlændinge- og indvandrerområdet igennem en del år. Det er ud fra det. De oplevelser og mange samtaler, jeg har med forskellige mennesker. Og jeg kan jo se på statistikken, hvad vej det går,” siger han og tilføjer:

“Mange arbejdspladser tilpasser sig til deres udenlandske medarbejdere. Fordi de ikke er gode til dansk. Jeg har mødt mange, der har arbejdet i Danmark i mange år, der ikke kan dansk. Så kan det godt være, at de bor i et almindeligt villakvarter, men det er et problem, hvis de ikke kan begå sig på dansk”, siger han.

DF: Der er tale om mentale parallelsamfund
Vi har fremlagt Martin Henriksens påstand om, at højtuddannede udlændinge indretter sig i parallelsamfund og skader sammenhængskraften i Danmark, for tre forskere.

De har hver især forsket i integration af højtuddannede udlændinge, sammenhængskraft og parallelsamfund samt højtuddannede udlændinges økonomiske betydning for samfundet. Og de vurderer ikke, at der er belæg for Martin Henriksens påstand om parallelsamfund. Du kan læse artiklen med dem her.

Selvom de siger, at der ikke er belæg for, at højtuddannede samler sig i parallelsamfund, så mener du, at de gør det?
“Det er skrivebordsøvelser hos forskerne. Det skal vi være varsomme med, når vi har at gøre med noget så alvorligt som udlændingepolitik. Forskere har jo også nogle personlige præferencer og forudsætninger, de lægger ind i deres arbejde”, siger Martin Henriksen.

Nu snakker vi om, hvorvidt vi faktuelt kan se det, og det siger de her forskere, at det kan vi ikke?
“Der er også tale om mentale parallelsamfund. Når der er vælgermøder, der foregår på engelsk, så er det udtryk for et parallelsamfund. Det er det. Det er, fordi de ikke ved nok om det danske samfund til at deltage i en normal, demokratisk debat på dansk,” siger Martin Henriksen.

Der blev i 2017 eksempelvis afholdt vælgermøder på engelsk i Billund ved kommunalvalget, skrev DR dengang. Det var ifølge borgmester Ib Kristensen et tiltag, der skulle gøre valget endnu mere tilgængeligt for kommunens borgere.

Klar økonomisk gevinst i højtuddannede
Ifølge Økonomisk Råd, der overvåger den økonomiske situation i Danmark under Finansministeriet, er den højtuddannede, udenlandske arbejdskraft en klar økonomisk gevinst for Danmark.

Martin Henriksen erkender, at det i begrænset omfang kan være godt med udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

“Mange højtuddannede udlændinge lægger penge i statskassen. Men det er ikke alle. Og de kan også gøre det sværere for danskere at komme ind på arbejdsmarkedet”, siger Martin Henriksen.

Lige under 20 procent af danskerne giver Martin Henriksen ret i, at det er vigtigt for sammenhængskraften i Danmark, at alle taler dansk i landet.

Men endnu vigtigere for danskerne er et bredt sikkerhedsnet og begrænset økonomisk ulighed. Det mener omtrent 40 procent af danskerne er vigtigt for sammenhængskraften, viser en rapport fra Kraka.

Magisterbladet har talt med Krakas vicedirektør, Jens Hauch. Og ifølge ham kan de højtuddannede udlændinge faktisk styrke sammenhængskraften i Danmark, fordi de bidrager økonomisk til velfærdssamfundet.

Det er dog ikke det væsentlige i diskussionen, mener Martin Henriksen.

Bidrager de højtuddannede ikke lige præcis til sammenhængskraften, når de bidrager økonomisk til det danske velfærdssamfund?
“Jo. Men du vil kun snakke om økonomi. De der økonomiske undersøgelser ser aldrig på, om de holder dansk arbejdskraft ude af arbejdsmarkedet eller afholder danskere fra at få den løn, som de er vant til at få”, siger udlændingeordføreren.

Så du mener, det er vigtigere, at de kan tale dansk, end at de kan bidrage økonomisk til det danske velfærdssamfund?

”Det er vigtigt, vi holder sammen på vores land. Og jeg mener, det er vigtigt, vi har noget til fælles med vores landsmænd”, siger Martin Henriksen.