Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kan ikke se problemet med den ordning, hun og regeringen har indført.
11.10.2018
Nyhed

Alarm: Brugerbetalt danskundervisning kan koste samfundet arbejdskraft

Siden juli har der været brugerbetaling på danskundervisning for udlændinge. Sprogcentre melder om dramatisk nedgang i kursister. Det kan blive dyrt for samfundet, lyder advarslen.

Af William Leerbeck Meyer
30-50 procent færre internationale studerende og udenlandske arbejdstagere vil fremover tage danskundervisning på et sprogcenter, efter at regeringen og DF har indført brugerbetaling, så et dansk-modul nu koster 2.000 kroner.

Sådan lyder skønnet fra brancheforeningen De Danske Sprogcentre, som for nyligt har spurgt deres medlemmer på et møde om konsekvenserne af brugerbetalingen, som trådte i kraft 1. juli.

Sprogcenter Nordsjælland har udført en spørgeskemaundersøgelse blandt deres kursister, og på baggrund af den regner de med en nedgang i selvforsøgende kursister på cirka 40 procent. Henrik Olsen, forstander ved Sprogcenter Aalborg siger til Magisterbladet, at aftenskoleholdene her er halverede.

”Vi kan allerede se på vores aftenskolehold, der primært består af internationale studerende og arbejdskraftindvandrere, at de er blevet omkring 50 procent mindre”, fortæller Henrik Olsen.

Regeringen har samtidig med indførslen af besparelserne på danskundervisning ærgret sig over, at for mange internationale studerende forlader landet. De bidrager nemlig med i gennemsnit 779.000 kroner til samfundet, hvis de bliver, og alene i perioden 2007-2011 bidrog internationale dimittender med ca. 4 mia. kroner ifølge en analyse, som Danske Universiteter står bag.

Hvis man ikke lærer dansk, så er man alt andet lige mindre motiveret til at blive i landet, fortæller Juni Søderberg Arnfast, lektor ved Center for Dansk som Andet- og Fremmedsprog på Københavns Universitet.

”Det er lidt som med kærlighed, når vi skal motivere dygtige folk til at blive i landet. Vi skal gøre os uundværlig for dem. Og her er sproget afgørende for, om de kan skabe det netværk og de muligheder, som er så vigtige”, siger hun.

Den vurdering kan udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) godt nikke genkendende til.

”Jeg er helt enig i, at det kan motivere studerende til at blive i Danmark, hvis de lærer dansk. Men for mig er der ingen modsætning mellem det og en begrænset deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul”, siger hun i et skriftligt svar til Magisterbladet.

Hun ser heller ikke nogen modsætning mellem brugerbetalingen på sprogcentre og regeringens ambition om at holde på flere internationale studerende:

”Kommer man til Danmark for at studere, må man vise, at man er motiveret og villig til at investere i sit ophold her i landet. Jeg tror ikke på, at en deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul er det, der afgør, om en udlænding vælger at bosætte sig i Danmark eller ej. For Danmark har så mange muligheder og er så attraktivt et land at arbejde og studere i”, skriver Inger Støjberg. Hun mener, at betalingen kan sikre, at de studerende er motiverede.

Dårligere integration
Også lavt betalte migranter fra eksempelvis Østeuropa kan have svært ved at betale for undervisningen, påpeger lektor Juni Søderberg Arnfast.

”Dermed risikerer man at etablere en ny gruppe lavtlønnede indvandrere, som taler et dårligt dansk”, siger Juni Søderberg Arnfast.

Den vurdering tilslutter Hanne Lohmann, centerleder på Sprogcenter Nordsjælland, sig. På hendes center er en stor del af kursisterne østeuropæere, som er kommet til Danmark for at arbejde.

”De har ikke tænkt sig bare at tage hjem. De er kommet for at blive og være en del af det danske samfund. Hvis de ikke lærer dansk, så risikerer vi at få parallelsamfund - et Lille-Polen eller Lille-Rumænien. Og når konjunkturerne knækker, og det bliver sværere at få arbejde, så kommer de til at fylde på jobcentrene og have ringere muligheder på grund af manglende danskkundskaber”, siger hun.

Inger Støjberg mener ikke, at det vil blive et problem for de østeuropæiske migranter at betale.

”Hvis man har et arbejde her i landet og er glad for at være her, så har jeg svært ved at se, at 2.000 kr. pr. modul – eller godt 300 kr. pr. måned, hvis man tager et modul pr. halve år – skulle forhindre nogen i at lære sig dansk”, skriver hun.

Fakta: Magistre mister job
Faldet i selvforsørgende kursister samt et fald i flygtninge betyder, at sprogcentrene er trængte. Mange sprogundervisere mister derfor deres job. På Sprogcenter Nordsjælland og Sprogcenter Aalborg har de fx været nødt til at spare ca. en tredjedel af deres medarbejder, og flere opsigelsesrunder kan være på vej. På Sprogcenter Nordsjælland skyldes opsigelserne også delvist, at en afdeling er lukket pga. udbud.