”Det er vores indtryk, at det er meget udbredt. Og aftaler, der udelukker andre, går for langt”, siger Niels Bertelsen, formand for Prosa.
15.11.2018
Artikel

Universiteter slår ned på russponsorater for hundredtusindvis af kroner

Fagforeninger og a-kasser bruger flere hundrede tusinde kroner på fester og fryns for at vinde nye studerendes gunst. Særligt på AU, KU og SDU er kampen intens, viser aktindsigter. Men det er gået for vidt, lyder det nu fra flere universiteter og fagforeninger.

Af Ole Obitsø

Dyre tasker, festsponsorater for tusindvis af kroner og gratis øl og mad er vejen til studerendes hjerter. I hvert fald hvis du er en a-kasse eller fagforening, der gerne vil vinde i den benhårde kamp om at få nye medlemmer blandt universitetsstuderende ved studiestart.

Magisterbladet har fået aktindsigt i sponsorater af studiestart og rusture på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, IT-Universitetet, RUC og Syddansk Universitet.

Det er aftaler, der sikrer fagforeninger og a-kasser taletid foran de nye studerende. Mange af aftalerne rummer krav om, at sponsorerne skal omtales positivt af rusvejledere og tutorer, og andre igen rummer passager, der ekskluderer andre fagforeninger og a-kasser fra at deltage ved studiestart.

Ifølge Niels Bertelsen, der er formand for fagforeningen Prosa, er studiesponsoraterne udtryk for en intens kamp mellem fagforeninger og a-kasser på alle landets universiteter.

“Konkurrencen er blevet markant de senere år. Og det vil føre til, at man i praksis vil forsøge at indgå aftaler om eksklusivitet. Så man kan skille sig ud. Det er vores indtryk, at det er meget udbredt. Og aftaler, der udelukker andre, går for langt”, siger Niels Bertelsen.

Hvorfor er det et problem?
“Fordi det er vigtigt, at de studerende ser de tilbud, der er, og får den bedste mulighed for at finde deres faglige identitet. Det burde være et spørgsmål om at oplyse de studerende bedst muligt”.

Forbudt på CBS, AU og KU
“Akademikernes A-kasse har eksklusivitet som eneste a-kasse, der sponserer eller deltager ved arrangementer i forbindelse med studiestarten”.

Sådan lyder det i fire af de kontrakter, Akademikernes A-kasse har indgået i forbindelse med studiestart på SDU, viser Magisterbladets aktindsigt.

Det er det klareste eksempel på, hvordan sponsoraterne bruges til at ekskludere andre fra kampen om de studerende.

“Vi er ikke fortalere for eksklusivitet. Vi vil meget gerne stille op sammen med de andre aktører, men det er blevet det markedsvilkår, der er, hvis man vil have adgang til de studerende”, siger Britt Dyg Haun, vicedirektør i Akademikernes A-kasse.

Du siger, at I ikke er fortalere – men I indgår eksklusivaftaler?
“Hvis du vil have de studerende i tale, så er det måden at gøre det på”.

Nogle indgår kontrakter uden eksklusivkrav – kunne I ikke også indgå sådan en kontrakt?
“Vi indgår meget gerne i dialog med andre fagforeninger, a-kasser og universiteter om at informere de studerende. I gamle dage stod alle a-kasser side om side på universiteterne, og det gør vi rigtig gerne igen”.

I kunne jo bare stoppe med det? Vil I gøre det?
“Det vil vi gerne, hvis vi får en fælles dialog med de andre om, at det er det, vi gør”.

Så hvis de andre stopper, så stopper I også?
“Ja”.

Og hvis de andre ikke stopper, så fortsætter I?
“Lige præcis”.

Flere andre fagforeninger og a-kasser gør også brug af aftaler om eksklusivitet. Det gælder både Djøf og a-kassen CA.

“Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi får flere medlemmer der end andre steder. Jeg tror, de studerende er fornuftige og gerne vil have noget at vælge imellem. De tænker selv, før de melder sig ind”, siger Jimmy Buchmann, der er kommunikations- og udviklingschef i CA.

I Djøf siger direktør Tomas Therkildsen, at man gerne så eksklusiviteten afskaffet.

“Vi har ikke behov for eksklusiviteten, og vi har ikke noget problem med, at der er flere organisationer, der præsenterer deres tilbud. Vi har det fint med, at der er frit valg mellem fagforeningerne”, siger han.

Aftalerne af eksklusiv karakter er blevet forbudt på tre universiteter. Senest har Aarhus Universitet forbudt eksklusivaftaler, og inden det har også CBS og Københavns Universitet forbudt aftalerne.

KU’s rektor, Henrik C. Wegener, skrev allerede i september rundt til universitetets fakulteter og kritiserede aftalerne. Det skete, efter at fagforeningen Prosa søgte aktindsigt i aftalerne.

Hverken på ITU eller på RUC er der indgået studiesponsorater med formuleringer om eksklusivitet, viser Magisterbladets aktindsigt.

RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, har ikke oplevet et problem, men er generelt kritisk over for eksklusivaftaler.

“Vi kan så diskutere, om vi som universitet skal indføre forbud og regler. Det vil vi se på, hvis vi opdager noget uhensigtsmæssigt, for vi undersøger selvfølgelig aftalerne, og så tager vi en dialog med de studerende om den rette balance i den type aftaler”, siger hun.

På SDU er ekskluderende aftaler imod universitets sponsorpolitik, lyder det fra universitet. Derfor skal alle aftaler fremover indgås af studielederen, så ingen ekskluderes. På Aalborg Universitet ser ledelsen på, om der skal gøres noget ved aftalerne.

DM har indgået cirka 150 sponsorater
I Dansk Magisterforening afviser chef for kommunikation og medlemsservice, Christian Bülow Beck, at DM har indgået eksklusivaftaler.

“Jeg vil gerne understrege igen, at vores kontrakter ikke indeholder aftaler om eksklusivitet. Vi går ikke ind for det og indgår ikke den type aftaler”, skriver han til Magisterbladet.

Han fortæller, at DM har indgået aftale om cirka 150 sponsorater på universiteterne i forbindelse med studiestart de seneste år. Ingen af de aftaler, Magisterbladet har fået indsigt i, der er indgået af Dansk Magisterforening, indeholder ordet eksklusivitet.

Dog har DM haft følgende formulering i alle sine aftaler:

“Rusvejlederne/tutorerne skal tale positivt om Magistrene under studiestarten og vil ikke være partiske. Rusvejlederne/tutorerne må ikke anbefale andre a-kasser eller fagforeninger”.

Formuleringen har fået skarp kritik.

“Vi har svært ved at forstå det anderledes, end at det er en formulering om eksklusivitet. Det mener vi, fordi den har til formål at sige, at andre slet ikke må omtales”, har KU’s rektor, Henrik C. Wegener, sagt til Magisterbladet.

Det mener DM, er forkert.

“Det er ikke en paragraf om eksklusivitet. Men det er en uheldig formulering, som bunder i, at vi har oplevet, at der er blevet talt dårligt om os fra tutorer, der har været sponseret af andre fagforeninger”, siger Christian Bülow Beck og tilføjer:

“For os er eksklusivitet, at der ikke kommer andre ud og holder oplæg i studiestarten. Og det gør der stort set alle de steder. Men vi har tænkt os at ændre formuleringen, så den ikke kan misforstås, for vi indgår af princip ikke ekskluderende aftaler”.

Betaler i dyre domme
Aftalerne giver et stort økonomisk boost til rusturene.

På Københavns Universitet er der de sidste to år indgået aftaler for samlet set 147.462 kroner mellem studerende på den ene side og fagforeninger og a-kasser på den anden side. På SDU er der indgået aftaler for 118.097 kroner i samme periode, mens der i 2018 blev brugt 190.000 kroner på studiestartssponsorater på RUC.

Flest penge er der dog tilsyneladende blevet brugt på Aarhus Universitet.

Det har ikke været muligt at danne et fuldt overblik over sponsoraterne på Aarhus Universitet, da blandt andre Akademikernes A-kasse, CA, IDA og Djøf har undtaget oplysninger om sponsorbeløb fra aktindsigt. Men i alt har Magisterbladet fået indsigt i sponsorater indgået i 2018 for over 800.000 kroner på AU.

Flere af aftalerne viser, hvor mange penge der helt generelt er investeret i at få fingre i de unge studerende. Et typisk sponsorbeløb på universiteterne svinger mellem 2.000 og 20.000 kroner. Men på Aarhus Universitet er der indgået sponsoraftaler, som langt overstiger det.

Her har Dansk Magisterforening i 2018 indgået et sponsorat på 320.000 kroner med Faculty of Arts for at få adgang til de studerende ved studiestart. Og Kommunikation og Sprog har indgået et sponsorat med Faculty of Arts på 50.000 kroner.

Ifølge DM’s Christian Bülow Beck er det et problem, at sponsoraterne er blevet så store, som de er.

“Jeg synes, det er et skråplan. Hvis det stod til DM, så fjernede man helt økonomien om studiestart”, siger han.

Men det er vel også godt for jer at være med ved studiestarten, fordi man der hverver mange unge?
“Ja. Vi vil gerne være til stede. Men jeg tror, det ville være mere sundt, hvis alle kan præsentere sig på lige fod”, siger han og understreger, at DM gerne vil have eksklusivaftalerne afskaffet.

Niels Bertelsen fra Prosa mener, at de store sponsorater i sig selv er med til at holde andre fagforeninger væk.

“Hundredtusindvis af kroner er at gå for vidt, og det tilgodeser de store organisationer, som har flest midler. Beløbene kan være så høje, at det i sig selv gør aftalerne ekskluderende”, siger han.

Ifølge Danske Studerendes Fællesråd er det positivt, at fagforeninger kommer ud og taler med de studerende. Det skal bare ikke foregå via eksklusivaftaler, siger forkvinde Sana Mahin Doost.

“Hvorfor skal fagbevægelsen bidrage med penge, så der er råd til at afholde rusturene, som er ekstremt vigtige for fastholdelsen og studiemiljøet for de studerende? Universiteterne bør løfte en større del af det økonomiske ansvar for området, så det ikke bliver et lukket marked med skumle aftaler”, siger hun.

Studerende: Sponsoraterne er vigtige
Det er ikke kun fagforeningerne og a-kasserne, der er ivrige efter at få indgået sponsoraterne.

Det medgiver Sasja Simone Krogh. Hun er tidligere tutorkoordinator på international virksomhedskommunikation på SDU og har sammen med tutorkoordinator Katrine Slott Nielsen blandt andet indgået aftaler med Akademikernes A-kasse på vegne af sine medstuderende.

“Vi får et rådighedsbeløb til rusturen fra uni, men de studerende skal stadig selv købe en billet til det. Her er sponsoraterne medvirkende til, at vi kan holde prisen nede på et studentervenligt niveau, og derfor er de meget svære at undvære”, siger hun.

Hvorfor behøver fagforeninger overhovedet at komme ud og tale med de studerende?
“Mange nye studerende aner slet ikke, hvad det er. De kommer direkte fra gymnasiet. Så vi indgår lige så meget aftalerne for at fortælle dem om deres muligheder, for de står med håret i postkassen senere i livet, hvis de bliver arbejdsløse og ikke er blevet meldt ind i en fagforening eller a-kasse”, siger hun.

Sasja Simone Krogh har også været med til at indgå eksklusivaftaler. Det har hun selv været med til at tage initiativ til, fordi man på grund af et kort introforløb umuligt kunne have plads til oplæg fra alle fagforeninger og a-kasser.

“De fagforeninger, der blev valgt fra, var selvfølgelig trætte af det. Og dem, vi valgte, var også meget opsatte på det, fordi de kunne komme ud til en større mængde af studerende. Men hvis vi booker for mange fagforeninger, er vores erfaring også, at de studerende slet ikke får meldt sig ind. Og det er et problem”, siger hun.

På idræt og sundhed på SDU har Signe Løvgreen som overtutor ligeledes indgået eksklusivaftaler. Hun ser dem ikke som et problem.

“Vi indgår kun en aftale med Akademikernes A-kasse, som vi ved, at vi kan stole på. Og vi tvinger ingen til at melde sig ind. De studerende skal selvfølgelig have frihed til at vælge selv”, siger Signe Løvgreen.

DM: Urealistisk at fjerne sponsorater
I Dansk Magisterforening er det blandt andet nuværende forkvinde for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov, der har forhandlet aftalerne på plads.

Hun mener, at universiteterne har åbnet døren for de store sponsorater.

“Der bliver skåret i de midler, de studerende får til introforløb. Så skal de finde midlerne andre steder. De er afhængige af at søge sponsoraterne udefra, fordi universiteterne ikke længere giver penge nok til studiestart”, siger hun og tilføjer:

“Eksklusivaftaler er enormt problematiske. Det er vigtigt, at de studerende kan vælge den a-kasse og fagforening, der passer bedst til dem, på et neutralt grundlag”.

Til gengæld mener hun, at sponsoraterne i sig selv kan bidrage positivt til de studerendes studieliv.

“Det er vigtigt, at der fortsat er penge til studiestarten, så de studerende kan skabe sociale bånd. Undersøgelser viser, at det er enormt vigtigt for de studerendes trivsel”, siger hun.

Men kan det ikke virke mærkeligt, at man bruger penge til fester og øl på at vinde de studerendes gunst?
“Naturligvis er der et hverveperspektiv i det. Men det er også i de studerendes interesse at kunne få hjælp fra a-kasser og fagforeninger, hvis de har problemer på studiet eller med studiejob”, siger Ronja Rose Ravnskov.

Selvom DM håber, at sponsoraterne forsvinder fra kampen om de studerende, så er det nok ikke realistisk, erkender Christian Bülow Beck.

“Det er klart, at vi nok ikke kan overleve, hvis vi står uden for muren. Bliver der bygget sådan én, må vi finde ud af det. Men det er unfair over for de unge, der skal have en ordentlig mulighed for at finde sig en fagforening, som det fungerer nu”, siger han.

Juraprofessor: Aftalerne er juridisk o.k.
Vi har spurgt lektor ved Københavns Universitet Christian Bergqvist, om aftalerne indgået mellem fakulteterne og de studerende på den ene side og fagforeningerne på den anden side juridisk set er i orden. Han er ekspert i blandt andet konkurrenceret, som han underviser i på universitetet.

Han mener, at de juridisk set er i orden.

“Jeg tvivler på, at det er et konkurrenceretligt problem. Det kræver, at du finder et offer, som er blevet hårdt ramt, og det kan du næppe. Selvfølgelig er det problematisk, men det er ikke det samme, som at det er ulovligt, og navnlig ikke ulovligt via konkurrenceloven”.

Hvorfor kræver det et offer?
“Ligesom der er forskellige former for sodavand, er der forskellige former for fagforeninger, og blot fordi en enkelt eller tre udelukkes, skades forbrugernes interesser ikke, da der stadig er nogle tilbage”, siger han.

“Jeg er opmærksom på, at der er forskel på fagforeninger i deres politiske arbejde og tilknytning, men det er mere et politisk spørgsmål end et konkurrencemæssigt”.


Akademikernes A-kasse har indgået flere aftaler, der decideret inde­holder ordet ­eksklusivitet. Blandt andet denne med Folkesundheds­videnskab på SDU.


Mange aftaler indeholder mulighed for, at de studerende kan få flere penge, hvis flere melder sig ind i forbindelse med studiestart. Sådan her ser det ud mellem Akademikernes A-kasse og psykologi på SDU.


Hvis der er slinger i valsen, risikerer de studerende også at miste sponsoratet igen. Denne type formulering i en kontrakt mellem IDA og Idræt på KU går igen i næsten alle sponsoraftaler.


Det kan også være penibelt at vise, hvor mange penge man bruger på sponsorater. Her en sponsoraftale indgået mellem a-kassen CA og Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.



Fryns er også en del af aftalerne med de studerende. Her giver Dansk ­Magisterforening sandwiches, kaffe og tutor-t-shirts til Idræt på KU. Hvis man meldte sig ind på Idræt, kunne man også få en Rains-rygsæk af DM.