"Historien findes kun, hvis den bliver fortalt", siger Janus Møller Jensen, nyudnævnt direktør for Koldinghus.
05.11.2018
Nyhed

Ugens profil: Ny direktør for Koldinghus

Når man slår porten op til Koldinghus, slår man også porten op til danmarkshistorien, mener Janus Møller Jensen, ph.d. og cand.mag. i historie, som 1. december tiltræder som ny direktør for Koldinghus. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder på Nyborg Slot.

Af Anna Dalsgaard
Du har på under 10 år flyttet Nyborg Slot fra at være et overset fortidsminde til en kandidat til UNESCO’ kulturarvsliste. Hvad var din strategi?

"Det handler om at erkende, at historien kun findes, hvis den bliver fortalt. Nyborg Slot er et af de vigtigste kulturarvsmonumenter for Danmarks middelalder, men historien blev ikke fortalt, sat i scene eller levendegjort. Da jeg startede som afdelingsleder, formulerede vi to overordnede visioner: 

  1. Nyborg Slot skulle genopstå som monument gennem et stort bygge- og restaureringsprojekt 
  2. Nyborg Slot og by skulle udnytte potentialet til at komme på listen over UNESCOs kulturarv. 

Det meget vigtigt, at fortællingen og historien, som stedet rummer, er levende kulturarv, hvis man skal komme på UNESCO-listen. 

Stedet skal være aktivt i byens liv i dag, og det er det i høj grad blevet blevet. Der er skabt en enorm lokal forankring og stolthed omkring historien og projektet, både blandt folk i Nyborg generelt og ikke mindst i erhvervslivet. Så slotsprojektet og verdensnaturarvssatsningen er blevet et vigtigt ben i kommunens vækstpolitik. 

Det er jeg rigtig glad for, da en af mine kongstanker er, at kulturarven og historien er en ressource på to måder: 

  1. En menneskelig ressource, som skaber identitet og sammenhæng
  2. En økonomisk ressource, fordi identitet og sammenhæng også kan blive til et brand og til oplevelser for turister." 

Hvorfor vil du gerne være direktør for Koldinghus?

"Koldinghus har altid stået som et fyrtårn i det danske museumslandskab. Ikke mindst når man som jeg har en middelalderbaggrund. Det er et eksempel på, hvordan man med moderne arkitektur lykkes med at levendegøre og iscenesætte et fortidsminde.

De senere år har museet fået en stærk profil med nogle store og spektakulære udstillinger. Det gør det til et meget attraktivt sted med masser af energi og et fortsat kæmpestort udviklingspotentiale, 

Borgen har samtidig en helt fantastisk historie som en af de centrale rigsborge i landet, for Koldinghus er på mange måder porten til Danmark. Når man slår porten op til Koldinghus, slår man også porten op til danmarkshistorien. Så Koldinghus er et historisk hotspot, der ligger og summer og emmer af gode fortællinger, der bare venter på at blive fortalt. 

Det har man været rigtig gode til, men jeg tror der er et stort potentiale for at gå videre med det kæmpearbejde, der er gjort, og fx samarbejde med resten af Kolding Kommune som en destination. 

Faktisk mener jeg, vi har en stor mulighed for at udvikle hele regionen. For ud over Koldinghus, sker der meget i Nyborg og i Jelling. Hvis vi også tager Sønderborg Slot med og de to verdensarvssteder i Vadehavet og Christiansfeld, kan man faktisk opleve hele danmarkshistorien. 

Dermed har vi et kæmpestort potentiale for at udvikle kulturarvsturisme, som stadig er et område i rivende vækst og udvikling, men hvor der ligger et stor stykke arbejde og venter, før vi når op på noget, der ligner de tal, vi ser i udlandet. Vi er et land, der er vældig stolte af vores historie og rigtig dårlige til at fortælle den." 

Hvorfor er vi ikke bedre til at fortælle historien?

"Jeg tror, det kan handle om, at museumsfolk har en frygt for at udfordre deres faglighed. En frygt for at blive beskyldt for ikke at være seriøse nok og lave noget cirkuspjat og sælge ud af fagligheden. 

Men museumsverdenen kunne engang i mellem godt være mere modig. Der er fx en enorm interesse for middelalderen, som vi ser i storfilm og tv-serier som Ringenes Herre og Game of Thrones. Men spørgsmålet er, om vi forstår at udnytte den interesse som en portal og en dør til den ”virkelige” historie. 

Jeg har faktisk selv prøvet at blive beskyldt for ikke at være seriøs, da jeg lavede en udstilling om Tolkiens univers. En udstilling, som begyndte på Nyborg Slot, inden den kom til fængslet i Horsens og derefter endte på Nationalmuseet, hvor den blev fremhævet som en af to udstillinger i 2015, der gjorde, at Nationalmuseet satte publikumsrekord. 

Men udstillingen mødte også stor kritik for at være for popkulturagtig. Noget jeg i mit dybeste hjerte mener, er helt forkert. Tolkien var selv professor i middelalderhistorie og byggede sin verden op, baseret på et indgående kendskab til middelalderens myter og legender. 

Men hvis vi ikke forstår at udnytte, at middelalderen fx lever i fantasylitteraturen, som en dør ind til at fortælle den rigtige historie, synes jeg ikke vi tager vores opgave alvorligt. For ved at bruge Tolkiens univers som en vej ind i historien, fik jeg jo også fortalt en masse historier omkring både Nyborg Slot og relevante og centrale kapitler i danmarkshistorien. 

Det er jo ikke noget nyt, at historien fortælles i nye formater og til et nyt publikum. Det har vi set de sidste 1.000 år. Tag fx historien om kong Arthur og sværdet i stenen. De fleste kender den fra Disneys version eller fra moderne filmatiseringer, men hvor mange har læst Geoffrey af Monmouths 1100-tallets krønike, hvor legenden er omtalt første gang? Nok ikke så mange, men ikke desto mindre kender de fleste historien alligevel. En historie, der er blevet fortalt i over 1.000 år. 

Det er da levende kulturarv, der vil noget, og det er bare et eksempel på, hvordan man kan bruge noget, der er aktuelt og oppe i tiden som en løftestang til at få sine egne historier fortalt. Sådan noget synes jeg er megaspændende.

Vi skal tro på, at vi godt ved, hvad vi taler om. Hvis man er solidt funderet i sin faglighed, kan man også stå inde for det, man laver, og så er der ikke noget at komme efter."