Ohmatex og Skejby Hospital laver forsøg med at indarbejde teknologi i en strømpe, som kan måle væske i benene hos gravide og hjertepatienter.
30.11.2018
Artikel

Intelligent hverdagstøj er stadig for nørderne, men vi andre kommer snart med

Mange af os har taget pulsure, armbånd og andre såkaldte wearables til os, mens vi dyrker sport i tøj, der kan ånde, transportere sved og beskytte mod solens skadelige stråler. Om få år er det intelligente tøj en almindelig del af vores garderobe, siger ekspert.

Af Anna Dalsgaard

Det er allerede nogle år siden, den intelligente håndtaske kom på markedet med indbygget LED-lys og mobiloplader, så man kan oplade sin telefon på farten. Hugo Boss har en jakke på vej med indbyggede varmelegemer, som kan oplades, så jakken kan holde sig varm flere timer ad gangen, og Levi’s og Google har i samarbejde sendt en cowboyjakke på markedet, der har indbygget teknologi, så man kan styre sin smartphone ved at stryge hen over jakkens ærmekant. 

Levi’s-jakken koster 2.200 kroner og kan klare 10 omgange i vaskemaskinen. Og man skal for guds skyld huske at fjerne det såkaldte snaptag inden vask. Og det er præcis det, der er problemet med hverdagstøj, som indeholder mikroelektronik. Det indeholder batterier, som skal oplades, er besværligt at vaske og er stadig relativt dyrt.

Poul-Erik Jørgensen, ingeniør og ekspert i intelligente tekstiler, mener, at der skal fart på udviklingen af batterier, hvis tøj med indbygget elektronik skal slå igennem inden for modeindustrien.

“De skal holde længere, og de skal især blive lettere”, siger Poul-Erik Jørgensen, som forsker i tekstilmaterialer på VIA Design, som er en del af VIA University College i Herning, som er en af de uddannelsesinstitutioner i Danmark, der er langt fremme, når det handler om forskning i intelligente tekstiler.

Han fortæller, at man for nogle år tilbage regnede med, at vi alle sammen ville komme til at gå i tøj med indbygget elektronik.

“Men siden hen har vi jo fået ­wearables og smartphones, som har overtaget mange af de funktioner, som vi snakkede om skulle inkorporeres i tøjet”, siger han.

Wearables er teknologi, du tager på, og som ofte kommunikerer med din mobil eller tablet. Det kan være en skridttæller, en pulsmåler, et ur, briller og forskelligt virtual reality-tilbehør.

Det funktionelle tøj rykker
Men det er ikke det samme, som at der ikke sker en udvikling inden for intelligente tekstiler. Poul-Erik Jørgensen mener bare, at udviklingen sker inden for det, branchen kalder for smart textiles, og at det går hurtigt.

Han regner med, at vi om to-tre år kan putte vores børn i en flyverdragt, som lyser i mørke. Og kigger vi lidt længere frem, går vi i hverdagstøj, som beskytter mod solen og skifter farve, når det er tid til at søge ind i skyggen.

“Vi får tøj med LED-lys, som begynder at lyse, når lyset går over i skumring”, siger Poul-Erik Jørgensen og forklarer, at det kommer i stedet for reflekser og har en langt højere sikkerhed. For mens reflekser kun ses, når noget lyser på dem, er LED-lys selvlysende.

“Smart textiles er kendetegnet ved, at tøjet kan reagere på udefrakommende stimuli. Det kan fx være en T-shirt, som skifter farve, når vi har været længe nok i solen, eller en bluse, der viser, om man har feber. Og det er jo genialt til både børn og ældre, som ikke altid selv er klar over, at de er syge”, siger Poul-Erik Jørgensen.

Teknologien i tøjet kan helt lavpraktisk være en så tæt strikning eller vævning, at stoffet beskytter mod solens skadelige stråler. Det kan også være en varmeregulerende jakke, som via indbyggede vokskugler kan optage varme og frigive den igen senere. Og det kan være tøj, der har censorer og ledende materiale indlejret i broderi eller print eller i selve vævningen, som gør, at det fx kan skifte farve.

Vi vil se godt ud
Vi kender allerede det smarte eller det funktionelle tøj fra sportens verden. Træningstøj, der leder sveden væk fra kroppen, uden at tøjet bliver vådt og klamt, og badetøj til især børn, som beskytter huden mod solens farlige UV-stråler.

Tøjet er til gengæld ikke slået igennem i modebranchen, og det handler blandt andet om, at det ikke helt er lykkedes at udvikle teknologier, der kan holde til at blive vasket gang på gang. Men det handler i høj grad også om, at brands og designerne ikke har taget det intelligente tøj til sig endnu. Designet er simpelthen ikke smart nok.

“Og designet er vigtigt, for man køber ikke intelligent tøj, hvis man ikke har lyst til at have det på. Vi vil jo også se godt ud”, siger Poul-Erik Jørgensen og fortæller, at design derfor fylder godt i uddannelserne og forskningen på VIA University College i Herning.

Aarhusianske træningsbukser til astronauter
Selv om tøj med mikroelektronik ikke rigtig er slået igennem hos den almindelige forbruger, findes der en hel del af det inden for arbejdstøj og sundhed.

Virksomheden Ohmatex i Aarhus har fx specialiseret sig i brobygningen mellem elektronik og tekstil og har blandt andet et udviklingsprojekt sammen med den europæiske rumorganisation ESA, hvor Aarhus-virksomheden har udviklet træningsbukser til astronauter.

Tyngekraften er sat ud af spillet, når astronauter opholder sig i rummet, og derfor opstår der hurtigt tab af muskelstyrke og en forskydning af væske fra benene til overkroppen. Det betyder blandt andet, at der kommer ekstra tryk i hjernen, som kan gøre, at astronauterne får hovedpine og bliver konfuse.

“Derfor er de nødt til at træne heftigt for at opretholde muskelstyrke og balancere væsken, og vores træningsbukser måler fx iltkoncentrationen i musklerne og væskemængden i benene”, siger Christian Dalsgaard, stifter og teknisk direktør i Ohmatex.

Bukserne har sensorer placeret, så de sidder, hvor de skal, når man tager dem på.

“Der er ingen ledninger, og man slipper for besværet med at tape elektroder fast på kroppen”, siger han.

Selvfølgelig kan bukserne også bruges på jorden, og de er afprøvet på enkelte eliteudøvere og fodboldhold.

“Man kan sige, at vi som et kommercielt spinoff på ESA-projektet har fremstillet træningsbukser til eliteatleter, som også har brug for at vide, hvad der foregår i musklerne”, siger Christian Dalsgaard og fortæller, at virksomheden har indgået partneraftaler med sportsteam.

Han mener, at wearables nu flyder ind i tøj, hvor der er brug for det, og også han understreger, at det i høj grad har noget at gøre med vaskbarhed.

“Intelligent tøj skal kunne vaskes, og alt det, vi fremstiller, kan vaskes”, understreger han.

Intelligent tøj og interiør på sygehuse
På spørgsmålet om, hvor udviklingen bevæger sig hen, siger Christian Dalsgaard, at han håber og tror, at al elektronik og alle de ledninger og dimser, som patienter på hospitaler render rundt med i snore, kommer ind i patienternes tøj. Og Ohmatex og Skejby Hospital har et projekt, som er endnu et spinoff af rumprojektet.

“Det er forsøg, hvor teknologien er indarbejdet i en strømpe, som kan måle væske i benene hos fx hjertepatienter og gravide”, fortæller Christian Dalsgaard, som er akademiingeniør og desuden cand.scient. i datalogi og fysik.

“Væske i benene er udtryk for, at din hjertepumpefunktion ikke fungerer optimalt, og derfor kan strømpen hjælpe patienter med hjertesvigt”, siger han.

Hos gravide kan hævede ben være tegn på svangerskabsforgiftning, som kan opstå på få timer, og derfor kan forgiftningen fanges hurtigere, når de har strømpen på.

Indbyg højttalerne og røgalarmerne i gardinerne
En anden dansk virksomhed arbejder foruden med intelligent tøj også med tekstiler til indretning i private hjem og virksomheder. Den eksperimenterer med stofbaner, hvor man kan integrere mikroelektronik, og indvævede printede sensorer og broderede kredsløb.

Dermed imødekommer virksomheden den irritation, mange af os kender, når vi er nødt til at bore i de nymalede stuklofter for at hænge en røgalarm op, eller når vi skal have højttalerne til at passe ind.

Diffus Design har blandt andet udviklet et gardin, som består af felter med synlige kredsløb.

“Kredsløbet er en del af udsmykningen. Et æstetisk element. Generelt er der en tendens til altid at gemme teknologien væk, men vi går lidt en anden vej”, siger Hanne-Louise Johannesen, stifter af og partner i Diffus Design.

Hun fortæller, at de føler sig forbundne med Eiffel, der byggede Eiffeltårnet.

“Han er et af vores forbilleder. Eiffeltårnet er jo netop kendetegnet ved, at konstruktionen er synlig, og dermed bliver det bærende stål ligeledes det dekorative”, siger Hanne-Louise Johannesen, som er cand.mag. i kunsthistorie og har undervist på Københavns Universitet, IT-Universitetet og nu underviser på Donghua University i Shanghai i Kina.

Gardinet har en tilføjet nyttefunktion, og virksomheden arbejder med at undersøge, om man kan indbygge fx lys, højttalere og røgalarmer i gardinets felter.

“Vi har mange klumpede apparater i vores hjem. Jeg undrer mig fx over, hvorfor røgalarmer skal være så grimme. Selve teknologien fylder næsten ingenting, så hvorfor skal indpakningen være så grim?” spørger hun retorisk.

Det er svært at sige, hvornår vi kan købe de intelligente gardiner. Hanne-Louise Johannesen siger, at der har været en del barrierer hos producenterne, som ikke rigtig har turdet gå ind i det.

“Men det er ved at forandre sig”.