27.11.2018
Nyhed

Forskere siger fra over for KU’s krænkelsesregler: Truer ytringsfriheden

Tre forskere - og tillidsrepræsentanter - fra Københavns Universitet siger fra over for universitets nye regler, som skal forhindre sexchikane og krænkelser, skriver Berlingske. Det kan true ytrings- og forskningsfriheden, mener de.

Af Ole Obitsø

Københavns Universitets nye adfærdskodeks risikerer at gå ud over ytrings- og forskningsfriheden.

Sådan lyder den skarpe kritik fra tre forskere og tillidsrepræsentanter fra Københavns Universitet i Berlingske.

De tre forskere er professor, dr. scient Anders Hay-Schmidt, lektor, dr. scient Bjarne Andersen og professor dr. med. Flemming Dela.

Det er særligt en passage i kodekset, hvor der står, at “Det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet”, som de opponerer imod.

“Retssikkerheden skrider, når alle kan stille op og erklære sig krænket. Man behøver ikke have bevis for krænkelsen - det er udelukkende baseret på en følelse. Det er svært at modbevise en følelse, derfor er man i juridisk limbo. Hvis krænkelsen ikke er injurierende, blasfemisk eller strider imod forvaltningsloven, så har man begået en fejl, der ikke kan defineres”, siger Anders Hay-Schmidt til Berlingske.

Aflysning af mexicansk tema bekymrer
Adfærdskodekset på Københavns Universitet er blevet indført for at undgå sexchikane og krænkelser på universitet. Reglerne fastslår, at Københavns Universitet har “nultolerance over for mobning, seksuel chikane og andre adfærsformer, som krænker medarbejdere og studerende”.

De tre forskere er helt enige i, at der ikke skal foregå krænkelser på Københavns Universitet - og de mener alle, at klap i numsen og sexchikane skal stoppes på universitet. Ifølge KU’s egen studiemiljøundersøgelse fra 2016 havde tre procent af de studerende inden for de sidste 12 måneder oplevet mobning eller chikane.

Men allerede nu mener de, at universitet går for vidt i deres tolkning af, hvornår noget er en krænkelse. Det er en begrænsning af ytringsfriheden, mener de.

De peger på, at tre studerende i sommer klagede over, at en gruppe studerende til en fest ville klæde sig ud efter temaet mexicanere. Her henstillede universitets ledelse til, at man ikke udklædte sig som mexicanere - og generelt ikke klædte sig ud som nationaliteter i forbindelse med temaet De Olympiske Lege.

Forskerne er bekymrede for, at den kurs i sidste ende også vil gå ud over forskningsfriheden - for kan man så fortælle de studerende om forskning, der viser, at brug af smertestillende piller hos gravide kan føre til, at børn bliver transkønnede, som Anders Hay-Schmidt spørger om.

På Københavns Universitet mener rektor Henrik C. Wegener, at reglerne i praksis ikke bliver problematiske eller begrænser hverken ytrings- eller forskningsfrihed. Men han vil gerne imødegå de tre forskere og opfordrer derfor til, at man drøfter kodekset internt på universitetet.

“Hvis der er uklarhed om retningslinjerne, så er vi nødt til at drøfte dem igen, indtil vi har fået en tilstrækkelig fælles forståelse af dem. Der må ikke være nogen, der fejlagtigt misforstår - eller overfortolker - dem og kommer til at ændre adfærd på områder, hvor vi ikke ønsker en ændring”, siger Henrik C. Wegener til Berlingske.