Forelæsningssal
”Hvis tilskuddet falder bort, betyder det i værste fald, at uddannelser må lukke”, siger Jacob Mark, uddannelses- og forskningsordfører for SF.
01.11.2018
Nyhed

Forringelser kan være på vej på humaniora og samfundsvidenskab

Humaniora og samfundsvidenskab risikerer at miste 5.000 kroner pr. studerende fra 2020. Det vil betyde dårligere uddannelser og i værste fald, at uddannelser lukkes.

Af Anna Dalsgaard
Siden 2010 har humaniora og samfundsvidenskab fået et forhøjet taxametertilskud, som nu er på cirka 5.000 kroner pr studerende. 

Forhøjelsen var et led i en aftale, som den daværende regering indgik om fordelingen af en globaliseringsreserve til forskning og udvikling, og partierne bag aftalen havde en forventning om, at et økonomisk løft ville sikre mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora og samfundsvidenskab.

Jacob Mark, som er uddannelses- og forskningsordfører for SF, fortæller, at pengene blandt andet blev bevilget, fordi en undersøgelse viste, at der var brug for et løft.

”Der var ikke penge nok til at drive uddannelserne, som man gerne ville, og på det ambitionsniveau man havde for uddannelserne”, siger han.

Tilskuddet er sikret indtil 2020
Siden aftalen blev indgået, har der hvert år på finansloven været afsat penge til at forhøje taxametertilskuddet til de to uddannelsesområder. Det fremgår af finansloven, at det er en reserve til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser. Der er tale om en forhøjelse til humaniora og samfundsvidenskab med den betingelse, at øge undervisnings- og vejledningstimer samt at forbedre forskningsdækningen.

I november 2017 blev der indgået en aftale i Folketinget om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, og på grund af nye betegnelser for de forskellige poster, blev det nærmest umuligt at gennemskue, om der stadig var sat penge af til tilskudsforhøjelser til humaniora og samfundsvidenskab.

Derfor har Jacob Mark stillet et skriftligt spørgsmål til undervisningsministeren, og bedt ham redegøre for, hvordan forhøjelsen af taxameteret er indregnet i forhold til implementeringen af det nye bevillingssystem på finansloven for 2019 og frem.

Tommy Ahleres har svaret, at der er afsat en forhøjelse på 5.000 kroner pr studerende i 2019, og at regeringen ikke har taget stilling til videreførelsen efter 2019.

Skaber usikkerhed i budgetlægningen
Jakob Mark er ikke helt tilfreds med svaret og ønsker sig et permanent løft af humaniora og samfundsvidenskab.

”Der er jo en grund til, at man har forhøjet taxameteret. Uddannelsesinstitutionerne har behov for tilskuddet for at kunne levere den kvalitet, som skal til for at have et godt uddannelsesniveau”, siger Jacob Mark, som også er bekymret for, at det skaber usikkerhed på uddannelserne, når tilskuddet kun er sikret et år frem. 

”De ved ikke, hvad de har at budgetlægge med, og hvis man skal sikre ordentlig uddannelse, skal man helst kunne budgetlægge mange år frem, og det kan de ikke sådan som det er nu”, siger han.

Konsekvenserne kan blive katastrofale
Jacob Mark er bekymret for, at hvis det ikke lykkes at blive enige om en fortsættelse af taxameterforhøjelsen, kan det i værste fald betyde lukning af uddannelser. 

”Samtidig vil de resterende uddannelser bliver dårligere, da de får færre penge at drive uddannelserne for. Og det kommer jo til at betyde færre timer, mindre tid med de studerende og mindre vejledning. Noget, vi desværre allerede ser nu som resultater af de generelle 2-procent-besparelser”, siger han.

”Så hvis de mister tilskuddet, oven i de andre besparelser, risikerer vi en faldende uddannelseskvalitet, og det synes jeg er skidt”, siger Jacob Mark. 

DM’s formand er også voldsomt bekymret for, at en fjernelse af løftet vil betyde, at bunden falder ud af uddannelserne. 

”De er dybt afhængige af løftet om det forhøjede tilskud for at kunne sikre kvaliteten. Derfor er det afgørende, at løftet også fortsætter i 2020 og fremover”, siger Camilla Gregersen, og understreger, at de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i forvejen er blandt de billigste videregående uddannelser i Danmark, og at de også er ramt af reformer og 2-procent-besparelser, ligesom resten af uddannelsessystemet. 

Lige som Jacob Mark, ønsker Camilla Gregersen, at tilskuddet bliver permanent:

”Desværre har løftet skulle genforhandles igen og igen år efter år. Hvorfor ikke se i øjnene, at løftet er uundværligt for uddannelserne og gøre det permanent? Det dur simpelthen ikke, at uddannelserne skal afvente de årlige finanslove for at kende deres taxameter”, siger hun, og opfordrer på det kraftigste politikerne til at prioritere den økonomiske stabilitet og dermed kvaliteten i uddannelserne.

Jacob Mark vil kæmpe for, at humaniora og samfundsvidenskab opretholder det forhøjede taxametertilskud.

Han fortæller, at SF har rejst det både i bevillingsreformforhandlingerne, og at de vil gøre det igen, når de skal have yderligere forhandlinger om finansieringen af uddannelserne på baggrund af reformen om bevillingssystemet. 

”Men hvis det ikke lykkes, håber jeg på, at magten skifter, og at vi i en kommende finanslovsforhandling kan blive enige med en ny regering om, at det her skal være permanent”, siger Jacob Mark.