Pia Olsen Dyhr (SF), Morten Østergaard (R), Uffe Elbæk (Å) og Pernille Skipper (EL) vil genåbne de internationale studiepladser, regeringen har nedlagt.
27.11.2018
Nyhed

Fire ud af fem partiledere på venstrefløjen vil genåbne 1.000 internationale studiepladser

De fire partier på venstrefløjen rundt om Socialdemokratiet melder ud, at de vil genåbne 1.000 internationale studiepladser, hvis regeringsmagten skifter ved et kommende Folketingsvalg. Socialdemokratiet er mindre klare i mælet. Lukningerne har fået massiv kritik af universiteterne.

Af Ole Obitsø

Både Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og CBS er ramt af regeringens beslutning om at fjerne 1.000 internationale studiepladser fra sommeren 2019.

Beslutningen kom, efter Magisterbladet beskrev, hvordan mange udenlandske studerende aldrig får arbejde i Danmark, efter de er dimitteret fra et dansk universitet. Og den har vakt skarp kritik fra både Danske Universiteters formand og fra universiteterne selv.

“Jeg har svært ved at se, hvordan det hænger godt sammen. Jeg kan kun se det resultat, at det bliver sværere for danske virksomheder at rekruttere gode internationale studerende”, har formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, blandt andet sagt til Magisterbladet.


Fire partier på venstrefløjen melder nu ud i Politiken, at man vil omgøre regeringens beslutning, hvis magten skifter ved et kommende Folketingsvalg.

Det er Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, Alternativets formand, Uffe Elbæk, formand Pia Olsen Dyhr fra SF og Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper, der kritiserer lukningen af studiepladserne og kalder den en lakmusprøve for at samle oppositionen.

“Vi synes grundlæggende, det er en meget verdensfjern uddannelsespolitik, og vi har svært ved at se det som andet end endnu et knæfald for Dansk Folkeparti fra regeringens side. For mens vi konstant taler om behovet for mere udenlandsk arbejdskraft og hylder internationaliseringen af vores uddannelser, er det helt bizart, at man vil gå ind og lukke uddannelser, alene fordi de engelsksprogede”, siger Radikale Venstres leder, Morten Østergaard, til Politiken.


Studerende kritiserer ministeren
På Aalborg Universitet lukker man i alt syv uddannelser -  blandt andet robotuddannelsen Autonome Systemer og de bæredygtige uddannelser som Bæredygtig Produktion og Bæredygtig Bioteknologi. Aarhus Universitet lukker to uddannelser, KU får 120 færre naturvidenskabsstuderende, og CBS skal nedlægge 400 studiepladser på uddannelsesområder som innovation og ledelse, skriver Information.

Det førte blandt andet til, at studerende fra Aalborg Universitet i København mandag formiddag arrangerede en protest imod lukninger og uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

De kritiserer i Information blandt andet, at man lukker flere ingeniøruddannelser og uddannelser i bæredygtighed.

“Selvfølgelig er det ærgerligt for de internationale og danske studerende, men det er værre for det danske samfund, som får en langt mindre pulje af talenter at tage fra”, sagde Samantha Jenkins, en af de studerende ved demonstrationen.

Samme kritik har lydt fra formand for Danske Universiteter Anders Bjarklev til Magisterbladet. Han har sagt, at man i stedet bør fokusere på at gøre langt mere for at få de udenlandske studerende ud på det danske arbejdsmarked.

Socialdemokratiet vil ikke love tilbagerulning
På trods af den massive kritik og løfterne fra venstrefløjen er det ikke sikkert, regeringens beslutning bliver rullet tilbage efter et valg, selvom regeringsmagten skifter.

Det fastslår politisk ordfører Nicolai Wammen fra S. Han siger til Politiken, at de mange studerende, som ikke får arbejde i Danmark, er et reelt problem, og man skal sikre, at Danmark ikke uddanner så mange udenlandske studerende. Partiet vil dog se på, om den rigtige møde at løse det på er ved at nedlægge studiepladserne.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers forsvarer beslutningen over for Politiken.

“Vi har 22.000 udenlandske studerende, og med denne beslutning reducerer vi udgifterne til vandrende arbejdstagere, og vi regner med, at det vil ramme 2/3 af dem, der ikke bliver i Danmark for at arbejde efter endt uddannelse, for dem har vi en kæmpe andel af”, siger han.