Luftfoto af Aarhus Universitet
Dimittenderne er rasende over udsigten til, at de skal læse 30 ECTS-point for at kunne tage pædagogikum.
22.11.2018
Nyhed

Dimittender raser over håndtering af ECTS-sag

Lærke Højer og Sture Brock-Mølgaard er allerede godt i gang med at undervise på henholdsvis Randers Statsskole og Horsens Gymnasium. Men hvis de skal tage pædagogikum, skal de på grund af fejl på Aarhus Universitet nu tilbage på skolebænken ved siden af deres fuldtidsarbejde. Det er helt urimeligt, mener de begge.

Af Ole Obitsø og Tobias Dinnesen
Det er en speget sag, der har ramt mere end 200 studerende på Aarhus Universitet, som har taget eller er i gang med at tage hovedfag og sidefag på to forskellige fakulteter.

På grund af fejl begået af Aarhus Universitet skal deres sidefag forlænges med 30 ECTS-point, hvis de senere vil bruge deres kandidatuddannelse til at undervise på et gymnasium.

Men da undervisningen er foregået på to forskellige fakulteter, har universitet ikke været opmærksom på de manglende ECTS-point. Det betyder nu, at 211 tidligere og 20 nuværende studerende, som Magisterbladet skrev mandag, kan se frem til enten at skulle tilbage på skolebænken eller forlænge deres studier, hvis de vil tage pædagogikum – en et-årig teoretisk og praktisk overbygning, hvor man udstyres med de basale kompetencer til at arbejde som lærer på en gymnasial uddannelse.

Men det er en helt urimelig løsning på problemet, mener Lærke Højer, som underviser i matematik og psykologi på Randers Statsskole og har fået bekræftet af Aarhus Universitet, at hun er én af de mange nuværende og tidligere studerende, som er berørt af problemet.

”Problematikken ligger i, at jeg samtidig med mit fuldtidsarbejde skal tage de her ECTS-point. Det arbejde kan jeg ikke varetage ordentligt samtidig med, at jeg er fultidsstuderende. Det er to gange 37 timer om ugen”, forklarer Lærke Højer til Magisterbladet.

”Jeg er tvunget til at skubbe mit pædagogikum. Og jeg er tvunget til at gå på nedsat tid fra arbejdet for at kunne studere ved siden af. Det vil der også være en økonomisk konsekvens af, fordi min løn går ned. Og jeg er ikke SU-berettiget som studerende, så det vil ramme mig”, uddyber hun.

LÆS OGSÅ: 211 dimittender fra Aarhus Universitet har problemer med deres eksamensbevis

De tidligere studerende vil have dispensation
Lærke Højer kalder det ”umenneskeligt”, at hun og andre ser ud til at være nødt til at vende tilbage til Aarhus Universitet og tage de resterende 30 ECTS-point på deres sidefag. Men selv om Aarhus Universitet lover at finde på en fleksibel løsning, så er det langt fra nok for hende.

Det løser nemlig ikke hendes problem, at hun kan tage pointene som fjernstudier, på deltid eller noget helt tredje, for hun skal stadig jonglere et fultidsarbejde som gymnasielærer ved siden af.

”Når vi er ude af systemet, så er det underligt, at vi skal retur. Det er på ingen måde i orden – både af økonomiske årsager, men også mere principielt. For jeg har et eksamensbevis, der er godkendt. Og alligevel kan jeg ikke regne med det”, siger hun.

Derfor må ministeriet træde i karakter og give den nødvendige dispensation, så fejlen kan rettes op fremadrettet uden at straffe bagudrettet, påpeger hun.

”Det er ministeriet, der har magten til at løse det her ordentligt. De kan tage fejlen på deres skuldre og rette op på det fremadrettet. I stedet for at tvinge os, der er uden skyld i fejlen, til at skulle tage ekstra timer med tilbagevirkende kraft. Jeg har også medstuderende, der nu har hus og børn, hvor det er dybt problematisk, at de skal det. Selvfølgelig skal reglerne overholdes, men man glemmer de konsekvenser, det får for os”, siger Lærke Højer.

Men Lærke Højer står langt fra alene med den holdning. Sammen med Sture Brock-Mølgaard, der underviser på Horsens Gymnasium og som kandidat i psykologi og idræt fra Aarhus Universitet også er ramt af problemet, har en række af de nu tidligere studerende sendt et brev til uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

Og her skitserer de studerende et forsøg på at finde en pragmatisk løsning, som ifølge dem imødekommer alles interesser bedst muligt.

”Vi vil gerne opfordre AU og ministeriet til at lade reglerne gælde for de kommende studerende, men ikke for dem, der allerede er kommet igennem og har kandidaten. Det blev vi lovet, da vi startede. Vi har derfor også sendt et brev til ministeren. Der prøver vi at argumentere for, hvorfor AU’s forslag er helt hen i vejret”, siger Sture Brock-Mølgaard.

”Og det kører især meget på, at vi skal tage ECTS-pointene med tilbagevirkende kraft. Vi har ikke kunnet gøre andet, end vi har gjort på vores uddannelse, og derfor virker det urimeligt, at de nu stiller det her krav til os”, siger han.

AU: Vi vil gå meget langt for at matche de berørtes behov for fleksibilitet
Allerede mandag lagde Aarhus Universitet sig fladt ned og beklagede fejlen, som nu kan ende med at få stor betydning for en række nuværende og tidligere studerende.

Kristian Thorn, vicedirektør for AU Uddannelse, forklarer i et svar på de studerendes kritik, at universitetet indtil videre ikke er nået til at håndtere det indholdsmæssige i sagen. I første omgang arbejder universitetet hårdt på at kortlægge problemets omfang.

Han erklærer sig enig i, at Aarhus Universitet sammen med ministeriet bør tage ansvar for at finde en løsning på problemet, der bliver så lidt invaderende for den enkelte studerende som muligt.

Vicedirektøren peger samtidig på, at universitetet ikke regner med, at alle vil have behov for at tage den supplerende undervisning på et halvt år.

”Vi vil sætte alle sejl til for at tilrettelægge undervisningsforløbene på de berørte dimittenders præmisser. Konkret forestiller vi os fjernundervisning, weekendhold, aftenforløb eller lignende, der vil være forenelig med et fuldtidsarbejde og familieliv”, siger han.

Giver kritikken fra de tidligere studerende anledning til, at Aarhus Universitet foretager sig yderligere – fx tage kontakt til Styrelsen for Uddannelse og Forskning med henblik på at finde en løsning for de studerende, som allerede er i gang med at bruge deres uddannelse til at undervise, men enten endnu ikke er påbegyndt eller ikke har afsluttet deres pædagogikum?

”Aarhus Universitet er i tæt, daglig kontakt med Styrelsen for Uddannelse og Forskning om sagen. Vi arbejder ihærdigt på, at de berørte dimittender får så gode rammer som muligt. Det er Aarhus Universitets ambition, at fejlen afstedkommer så lidt indgriben i de berørte dimittenders liv som overhovedet muligt, og det hensyn er styrende i vores dialog med ministeriet. I sidste ende er det Styrelsen for Uddannelse og Forskning, som lægger linjen for, hvilke dimittender som skal supplere deres kandidatuddannelse”, siger Kristian Thorn.

Da en eventuel løsning for de berørte dimittender, der gerne vil tage pædagogikum, men mangler 30 ECTS-point, hører under gymnasieloven, ligger muligheden for en eventuel løsning i undervisningsministeriet.

Magisterbladet har derfor bedt undervisningsminister Merete Riisager (LA) kommentere på den knibe, som en række af de studerende er kommet i – herunder især den økonomiske straf, som flere ser ud til at blive påført på grund af fejlen, fordi de, ifølge egne udsagn, vil være nødt til at gå ned i tid på deres arbejde for at kunne tage de resterende ECTS-point, og det vil give en indkomstnedgang. Ministeren er ikke vendt tilbage inden deadline på artiklen.