Økonomiprofessor på KU David Dreyer Lassen bliver ny bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond
15.11.2018
Nyhed

Danmarks Frie Forskningsfond får ny formand

Fra årsskiftet bliver økonomiprofessor David Dreyer Lassen ansvarlig for uddelingen af de 262 millioner kroner i Danmarks Frie Forskningsfond. Han afløser Peter Munk Christiansen.

Af Pernille Siegumfeldt

En af Danmarks største pengetanke til støtte for den frie forskning får ny bestyrelsesformand ved årsskiftet.

Økonomiprofessor ved Københavns Universitet, David Dreyer Lassen afløser Peter Munk Christiansen som formand for Danmarks Frie Forskningsfond, når Munk Christiansens kontrakt udløber 1. januar.

Fonden uddeler til næste år 262 millioner kroner.

David Dreyer Lassen er godt bekendt med arbejdet i Den Frie Forskningsfond, hvor han pt sidder på en post som formand for det faglige forskningsråd inden for samfund og erhverv.

Om sin nye rolle siger han ifølge en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, at han glæder sig til at videreføre et stærkt fokus på forskningens betydning for samfundet:

”Danmarks Frie Forskningsfond udmønter risikovillige bevillinger i den størrelse, de fleste forskere efterspørger, til Danmarks mange, mange dygtige forskere. Jeg glæder mig til at arbejde for at sikre og udbygge den frie forsknings position i det danske forskningslandskab”, siger David Dreyer Lassen.

Det bobler med ideer og forskningsmæssig vildskab
Peter Munk Christiansen, der er professor og institutleder på statskundskab i Aarhus, har været en markant skikkelse i spidsen for uddelingen af de frie forskningsmidler siden 2013.

I sin svanesang i dagens udgave af Altinget tager han temperaturen på den frie forskning og konstaterer, at den både har det godt og skidt.

”Det bobler med ideer og forskningsmæssig vildskab. Ved seneste frist for to af fondens hovedvirkemidler har cirka 1.700 forskere søgt midler for knap 6.000 millioner kroner”, opsummerer Peter Munk Christiansen.

Men systemet er ikke gearet til at honorere ideerne, og kan kun finansiere cirka hver syvende krone, der søges om. Det er en konsekvens af fraværet af en klar forskningsstrategi, skriver han videre.

”For midlerne til strategisk forskning, som skal udmøntes af Danmarks Frie Forskningsfond, er steget væsentligt mere – og de udgør nu over ti procent af fondens samlede midler", hedder det.

Danmark har ikke en tydelig politisk prioritering i forhold til en excellencesøjle, som kendes fra EU's forskningsstrategi, forklarer han.

Værn om diversiteten
"Den frie forsknings skæbne afgøres i et forhandlingsforløb, hvor mange gode formål kappes om en alt for lille pengekasse”, uddyber Peter Munk Christiansen i sit debatindlæg Altinget.

Aarhus-professoren opfordrer til, at en ny lang, langsigtet national forskningsstrategi hæver det offentlige investeringsniveau til mindst 1,5 procent af BNP.

”Og den bør værne om den diversitet, som det må være en statslig opgave at sikre i en situation med stigende forskningsinvesteringer fra private fonde. Flerårige bevillinger og fraværet af det årlige spil om forskningsmidler skal sikre en fast kurs for dansk forskning”, lyder det fra den afgående bestyrelsesformand.