Peter Munk Christiansen er leder af Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
27.11.2018
Nyhed

12 år i forskningens tjeneste: Stadig for få kvinder, der når toppen

Peter Munk Christiansen stopper efter en årrække som bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond. Han er håbefuld for forskningens fremtid i Danmark, men: “jeg kunne godt ønske mig, at der var en større forståelse for forskningens betydning for Danmark”, siger han.

Af Ole Obitsø

De seneste 12 år har professor Peter Munk Christiansen været en del af Danmarks Frie Forskningsfond.

Først som menigt medlem, dernæst som formand for et af rådene i fonden, og de seneste seks år som bestyrelsesformand. Men den 1. januar slutter det, når Peter Munk Christiansen træder af og overlader posten til David Dreyer Lassen, der er økonomiprofessor på KU.

I den periode har Peter Munk Christiansen set politikerne først skrue op for bevillingen til den frie forskning og siden skære 400 millioner væk igen siden 2010.

“Vi er blevet udsat for meget stærke nedskæringer, særligt på finansloven i 2016. Der havde vi virkelig brug for at være en stærk organisation, som kunne overbevise politikerne om, at det ikke skulle gå så galt, som der var lagt op til”, siger han med henvisning til, at der var lagt op til, at der skulle skæres 400 millioner kroner i ét hug på Danmarks Frie Forskningsfond.

“Jeg kan sige med et lille smil, at det kun blev en nedskæring på 280 millioner kroner. Og det er et meget lille smil, for 280 millioner kroner ud af et budget på 1,2 milliarder er meget”, siger han.

De seneste tre år er der blevet skruet en smule op for budgettet hos Danmarks Frie Forskningsfond igen. Derfor er det en generelt optimistisk professor, der forlader fonden.

“Jeg vil ikke klynke. Jeg er i sidste ende meget fortrøstningsfuld. Vi har brugt meget krudt på at gøre opmærksom på, at vi udøver en vigtig funktion. Jeg vil melde optimistisk ud og sige, at jeg i hvert fald håber, der snart er grundlag for en forskningsstrategi, hvor man politisk investerer mere i forskning i Danmark. Det er vi nødt til, hvis vi skal forblive et rigt samfund”, siger han.

Læs også: Den frie forskning har mistet 400 millioner kroner siden 2010

Ophidset debat om forskningsprogram for kvinder

I Peter Munk Christiansens tid som formand er der også blevet arbejdet for at give flere kvinder chancen som forskningsledere.


Derfor startede fonden Ydun, der var et særskilt bevillingsprogram rettet mod kvindelige forskere. Men projektet endte som en ærgrelse for formanden, der ellers mente, at det var den rette vej til at sikre mere ligestilling i dansk forskning.

“Projektet blev mødt med meget ophidsede politiske diskussioner om, hvordan man skal løse det problem, at der er så få kvinder i toppen af forskning i Danmark, som jeg gerne havde været foruden,” siger han.

Hvorfor havde du gerne været foruden det?
“Fordi debatten ikke blev saglig, og det skaber sjældent gode dynamikker i sådan et program. Samtidig kunne vi kun uddele bevillinger til tre procent af de kvinder, der søgte i programmet. Det var altså rigtigt populært hos forskerne, men når vi er i stand til at bevillige midler til så få, er det næsten at holde ansøgerne for nar”, siger han.

Peter Munk Christiansen mener overordnet, at der er for få kvinder i toppen af dansk forskning.

“Det blev så politiseret, at det ikke fik den effekt, det skulle have haft til at understøtte kvindelige forskningsledere. Der er ellers gode argumenter for at sige, at der er særlige ting, som gør det sværere at sætte gang i kvinders forskerkarrierer. Derfor var det ikke tosset at have det program”, siger han.

En rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet konkluderede i 2015, at Ydun-programmet var en umiddelbar succes. Det skyldtes, at programmet førte til, at 48 procent flere kvinder ansøgte om midler som forskningsledere hos Danmarks Frie Forskningsfond.

Stolt over at give forskningstalenter chancen
Et af de vigtigste formål med Danmarks Frie Forskingsfond er at give nye talenter en chance som forskere i Danmark.

Det er også i den retning, Peter Munk Christiansen kigger, når han skal pege på, hvad han er mest stolt over i sin formandsperiode.

“Det er vores Sapere Aude-program, som jeg har været med til at starte fra bunden i 2010. Det er et fantastisk program til at understøtte nogle af de allerstærkeste tidligt i deres karriere”, siger han og forklarer, at forskere maksimalt må have været færdige med deres Ph.d i otte år, hvis de skal kunne søge midler igennem programmet.

“Det giver dem en god mulighed for relativt tidligt i forskerkarrieren at danne deres egen forskergruppe. Det er ikke store bevillinger, de er på omkring 4,2 millioner kroner plus overhead. Men de kan få gang i deres videnskabelige karriere, mens hovedet er ret ungt. Og det er ikke sikkert, de kunne vinde bevillinger på lige fod med ældre forskere, der har meget tunge cv’er”, siger han.

Samtidig mener han også, programmet er med til at styrke ligestillingen i dansk forskning.

Det skyldes, at man kan forlænge sin mulighed for at blive en del af programmet, hvis man har været på barsel. Har man eksempelvis fået to børn og derfor været på barsel i to år, så kan man lægge det dobbelte af sin barselsperiode til den tid, hvor kan man søge programmet. Det ville betyde, at man kunne søge programmet 12 år efter sin Ph.d, hvis man i den periode havde været på barsel i to år.

“Det giver meget bedre muligheder for, at kvinder kan kompensere for det tab i forskningskadence, de har i forbindelse med barsel”, siger han.

Læs også: Den fri forskning får løft efter massive besparelser og kritik

Håber på større forståelse for forskningens betydning
Samlet set mener han, at dansk forskning står stærkt lige nu.

“Vi har et fantastisk lag af dygtige forskere i Danmark, som er i stand til at klare sig internationalt. Jeg kan også se, at vi får ansøgninger nu, der er væsentligt bedre end for 10 år siden”, siger han.

Til gengæld er han bekymret, fordi Danmarks Frie Forskningsfond kan bevillige midler til en langt mindre andel af sine ansøgere end tidligere.

“Succesraterne er sænket fra cirka 20 procent til det halve. Det siger noget om, at vores midler slet ikke er fulgt med efterspørgslen. Derfor har vi set med stor bekymring på, at der blev færre midler til de små projekter i perioden”, siger han.

Han mener dog, at det er positivt, at der er så stor konkurrence om forskningsmidlerne.

“Konkurrencen er også blevet skærpet. Universiteterne lægger mere vægt på, at de skal have store eksterne bevillinger. Og det er selvfølgelig med til at gøre folk endnu skarpere”, siger han.

Men så er der også behov for, at de skarpe hjerner kan få en chance, mener han.

“Jeg kunne godt ønske mig, at der var en større forståelse for forskningens betydning for Danmark i toppen af regeringen og hos oppositionen”, siger Peter Munk Christiansen.

Peter Munk Christiansen er leder af Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Den rolle fortsætter han i, ligesom han også håber, der måske bliver mere tid til selv at forske fremover for ham.