08.03.2018
Artikel

Mænd har størst succes med at søge forskningsmidler

Langt størstedelen af midlerne i danske forskningsfonde går til mandlige forskere. Mænds succesrate, når de søger, er også større end kvindernes, viser ny opgørelse.

Af Pernille Siegumfeldt

18 pct. af bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond og mindre end 1/3 af pengene fra Danmarks Frie Forskningsfond gik i 2015 til en kvindelig forsker. 

I alle udbud fra Innovationsfonden havde mandlige ansøgere en større succesrate end kvinderne det år. Det samme var tilfældet i 21 ud af 27 udbud i årene 2011-2015 i Danmarks Frie Forskningsfond.

Det viser tallene i rapporten “Danmarks talentbarometer 2017”, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse står bag.

I Danmarks Frie Forskningsfond, hvor professor i statskundskab Peter Munk Christiansen er formand, har kvindernes succesrate konsekvent ligget to-tre procentpoint lavere end mændenes, målt i beløb, siden 2013.

Ifølge formanden er en del af årsagen til, at mænd får mere støtte end kvinder, til at forklare.

“Vi bruger 75 pct. af alle vores forskningsmidler til at støtte projekter inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og medicin. Især de to førstnævnte har en overvægt af mænd”, forklarer Peter Munk Christiansen.

Snubler i kønsbias
At kvinderne konsekvent ligger lavere, målt i beløb, er imidlertid vanskeligere at forklare, og Danmarks Frie Forskningsfonds bestyrelse er derfor i gang med at overveje, om den skal revidere sin ligestillingspolitik.

“Allerede for fire år siden begyndte vi at bede vores ansøgere om at redegøre for kønssammensætningen i deres forskningsgrupper. Derudover dobler vi op for barselsperioder i programmer med en såkaldt ph.d.-alder, altså hvor længe man efter sin afhandling kan søge om forskningsmidler. Det betyder, at kvinder i mindre grad bliver bremset, fordi de har haft barselsorlov”, forklarer Peter Munk Christiansen.

Selvom der altså er gjort noget, kan der godt skabes mere bevidsthed om, hvordan fonden selv undgår at snuble i kønsbias, når der uddeles fondsmidler, vurderer fondens formand.

Ifølge professor ved Stokholms Universitet Drude Dahlerup går der en lige linje fra den ulige fordeling af forskningsmidler til den skæve kønsbalance blandt forskerne, som er endnu skævere i Danmark end i resten af EU og Norden.

“Et af de vigtigste kriterier for at blive lektor er jo fx, at du kan skaffe ekstern finansiering til din forskning”, påpeger Drude Dahlerup.

Den bedste skal vinde
Når der både er flere penge og flere mænd i naturvidenskaben og de tekniske fag, har det også en kvalitetsmæssig slagside, siger professoren.

“Det betyder, at mindre gode forskerspirer kan opnå en ph.d. inden for deres område, mens mange virkelig dygtige talenter på store kvindefag inden for humaniora og dele af samfundsvidenskab må konkurrere om færre ph.d.-poster”, siger Drude Dahlerup.

Danmark kunne lade sig inspirere af det svenske Vetenskapsrådet, hvor Drude Dahlerup selv har været med til at behandle ansøgninger:

“Her starter vi hvert eneste møde med en kort redegørelse for, hvordan man kan undgå ubevidste bias – køn, etnicitet osv. Wallenberg-akademiet, som jeg også er medlem af, stiller krav om, at kønsfordelingen blandt de udvalgte stort set svarer til fordelingen blandt ansøgerne – ellers skal processen gå om”.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind har ikke planer om at blande sig i, hvilke kriterier de offentlige forskningsfinansierende fonde bevilger ud fra.

“Som liberal lægger jeg stor vægt på frihed, og jeg mener, at også fondene skal have mest mulig frihed til at tilrettelægge deres virkemidler og procedurer”, fastslår Søren Pind og tilføjer:

“Grundlæggende hylder jeg princippet om, at den bedste skal vinde, uanset køn”.