Søndre Campus / Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet
På KU er hver tredje forsker eller underviser udlænding. På billedet ses Det Humanistiske Fakultet.
19.03.2018
Artikel

Globalisering: Hver fjerde forsker er nu udlænding

Fra 2010 til 2016 er der næsten sket en fordobling i antallet af udenlandske forskere og undervisere på de danske universiteter, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Hver fjerde forsker og underviser er ikke dansk.

Af Martin Ejlertsen

Forskere og undervisere på de danske universiteter undergår en eksplosiv internationalisering. De seneste seks år er antallet af udenlandsk videnskabeligt personale (VIP) på universiteterne steget med 95 procent. I 2016 var der således i alt 5.452 udenlandske forskere og undervisere – knap hver fjerde ud af 23.218 forskere og undervisere på landets otte universiteter. I samme periode er antallet af danske forskere og undervisere steget med 38 procent.

Det viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Magisterbladet over udviklingen i antallet af henholdsvis danske og udenlandske forskere og undervisere på universiteterne fra 2010 til 2016.

Ifølge prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet Thomas Bjørnholm er forklaringen simpel. Det handler om globalisering og er en absolut nødvendighed for, at universitetet kan forfølge sine ambitioner om at blive et af verdens bedste.

“Det handler om jagten på det bedste talent, og den er benhård. At få nogle af de klogeste mennesker til Danmark, som kan flytte allermest, kan have stor gavn på lang sigt”, siger Thomas Bjørnholm.

På Københavns Universitet er der fra 2010 til 2016 sket en stigning i udenlandske VIP’ere på 58 procent. I 2016 var der 1.719 udlændinge ansat. På KU besætter udlændinge dermed nu mere end hver tredje forsker- og undervisningsjob.

LÆS OGSÅ: "Jeg gav alt, hvad jeg havde, da jeg kom hertil"

Udlændinge kan betale sig
Thomas Bjørnholm har selv en forsknings- og ledelsesmæssig karriere bag sig og har bl.a. publiceret omkring 200 artikler i videnskabelige tidsskrifter og bøger, heriblandt adskillige bidrag til de meget anerkendte tidsskrifter Nature og Science. Og han har hentet millioner af kroner i støttemidler til KU.

“Al sund fornuft og også de fleste økonomiske efterregninger viser, at får man udenlandsk talent til Danmark, som vælger at tage en ph.d., postdoc eller får et virke som fx professor, så har det et kolossalt positivt afkast, fordi de mennesker helt generelt genererer mere værdi, end de forbruger”, siger Thomas Bjørnholm.

På Aarhus Universitet udgjorde udlændinge i 2010 17 procent af det videnskabelige personale. I 2016 er det vokset til 26 procent.

På IT-Universitetet fylder udlændinge endnu mere. Her var 55 procent af forskerne og underviserne i 2016 fra udlandet. Men selvom der er flere udlændinge end danskere blandt det videnskabelige personale på ITU, så er der ingen øvre grænse, fastslår universitetsdirektør Georg Dam Steffensen, som også er formand i Danske Universiteters HR-udvalg.

“Det er i stigende grad blevet svært at rekruttere it-folk i Danmark, og det gælder også fx professorer, lektorer, adjunkter og ph.d.er. Samtidig er der stor vækst på ITU, så det er naturligt, at vi kigger efter udlændinge, når vi skal rekruttere mere personale”, siger Georg Dam Steffensen og tilføjer:

“Jeg tror derfor heller ikke, at andelen af udlændinge vil falde på ITU de kommende år”.

Den eksplosive vækst af udlændinge på universiteterne har dog også haft en uheldig indflydelse på arbejdsforholdene, forklarer Bjarne Andresen, som er lektor på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og DM-tillidsmand for over 300 magistre.

“Det har givet langt flere akademiske løsarbejdere. Mange flytter typisk rundt mellem korttidsansættelser, inden de måske får en fast stilling, og det er i direkte modstrid med, hvad DM arbejder for”, siger Bjarne Andresen.