29.03.2018
Nyhed

Hvad sker der, når ministerens mailserver går ned?

Samarbejdet med den lokale ledelse fungerer godt hos Statens IT, mener tillidsrepræsentant Torben Seir Olsen. Men forholdet til Løhde og Moderniseringsstyrelsen er mere anstrengt i disse tider. "Hvis der kommer lovindgreb, så bliver jeg mopset, og hvis de med loven i hånden ændrer på mere end lønnen, så bliver jeg rigtig vred", siger han.

Af Troels Kølln
I et industrikvarter i Ballerup ligger en stor, sort kolos af en bygning, og inde i den står en rødmosset mand med evnen til at smide en joke ind i hver tredje sætning.

"Jeg gad godt se ministeren ringe ind og være nummer 488 i køen, når hendes mail bryder sammen under lockouten…", griner Torben Seir Olsen.

Han er tillidsmand i en af Danmarks største IT-afdelinger, Statens IT. Stort set alle offentlige it-systemer, godt 3.000 af slagsen, vil ved udgangen af år 2021 ligger på servere her - kun med undtagelse af det, der hører til hos politiet, Rigspolitiet og Skat. Kort sagt et knudepunkt for den statslige sektor.

"Det er her, i alt 19.000 statslige ansatte ringer ind, når deres pc ikke virker. Det her, vi holder serverne og systemerne oppe at køre. Når der kommer russiske og kinesiske hackerangreb på de mange systemer, så er også os, der klarer ærterne", forklarer Torben Seir Olsen.

En ordentlig tone, en ordentlig løn
Skrivebordene er placeret i pæne, lige rækker, de ansatte taster trofast løs på keyboardet. Deres ønsker er rimeligt enkle, mener Torben Seir.

"Vi er systematiske og omhyggelige mennesker, og vi vil have ordentlige, stabile rammer, så vi kan koncentrere os om arbejdet - og en fair løn", siger han.

"Folk er ikke rabiate eller griske eller urealistiske. Men de vil have en ordentlig lønudvikling, der ligner den i det private".

Torben Seir Olsen peger ud af vinduet på en grå bygning på den anden side af vejen.

"Vores folk skal bare lige traske over på den anden side af gaden hos KMD - så kan de få mange tusinde kroner mere om måneden. Og det gør de jo. Når de opdager, hvad de kan tjene andre steder, så… adios!"

Det lokale samarbejde er godt
I Statens IT er alle mødelokaler opkaldt efter personer, der har sat et aftryk på it-historien: Bent Scharøe Petersen, der byggede Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, Dannmarks første datamaskine, eller Kai O. Mogensen, der i 50'erne udgav it-bladet Hulkortjournalen. 

Det er en idé, direktøren for Statens IT personligt har ført ud i livet med en fortælling om hver profil i hvert eneste mødelokale. Det er endda udgivet i bogen "Historien om vores mødelokaler", der ligger fremme i lobbyen.

"Vores direktør er lidt en nørd, når det kommer til it… han ved, hvad det drejer sig om og er en fest at være sammen med", griner Torben, der har er uddannet byplanlægger og kommunikatør, men har arbejdet med IT siden 90'erne.

Samarbejdet med den lokale ledelse er altså godt. "De respekterer de rammer, der er. Man følger spillets regler", som Torben siger. 

Nej, problemet ligger snarere hos Løhde og Moderniseringsstyrelsen - dem, der står bag arbejdsgiversiden i forhandlingerne, siger Torben Seir Olsen. Det er især tonen i debatten om offentligt ansatte, som ærgrer mange af kollegerne hos Statens IT.

"Folk reagerer, når der ikke bliver talt om de offentligt ansatte på en ordentlig måde".

Mange er også blevet mistænksomme, fordi der år efter år er blevet listet forringelsen ind ad bagvejen, siger Torben Seir Olsen. Han har som TR oplevet, hvordan to kontraktudspil for nye medarbejdere pludselig inkluderede en vending, der definerede hele Danmark som arbejdssted.

"Det er ikke i orden at prøve bare at snige den slags ind i kontrakten. Arbejdsforhold er noget, vi forhandler os til".



Statens IT er en del af Finansministeriet under Moderniseringsstyrelsen, "og den er fandeme svær", siger Torben Seir Olsen, der er den første tillidsrepræsentant i Statens IT's historie. Ja, han var selv med til at starte det hele op tilbage i 2009.

Med forligsmandens udskydelse af konflikten har Torben stadig en tro på, at arbejdsmarkedets parter ender med at forhandle sig frem til en aftale. Og han finder sådan set de offentlige arbejdsgiveres varsel om lockout i orden.

"Man må bruge de remedier, der er i værktøjskassen. Vi har trukket strejkekortet, og nu har de trukket lockouten. Det optrapper konflikten, ja, men det har de lov til", siger han og vifter så med fingeren.

"Men hvis der kommer lovindgreb, så bliver jeg mopset, og hvis de med loven i hånden ændrer på mere end lønnen, så bliver jeg rigtig vred".