Den nørdede interesse for ord har været drivkraften i ­hele Jens Axelsens arbejdsliv.
14.03.2018
Artikel

Den ukendte bestsellerforfatter

De færreste kender navnet, selv om hans bøger måske er de mest udbredte i Danmark. Mød manden bag de røde dansk-engelsk ordbøger.

Af Lasse Højsgaard

Hvert år får alle forfattere, der har bøger stående på bibliotekerne, del i de såkaldte bibliotekspenge. Toplisten er en kavalkade af kendte forfatternavne – øverst står altid Bjarne Reuter, mens nyere ungdomsbogsforfattere som Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl har kæmpet sig op på de følgende pladser.

På listen findes imidlertid også et navn, som ikke får nogen litterære klokker til at ringe: Jens Axelsen. År efter år har han hævet op mod en halv million i bibliotekspenge – ja, han har sågar rekorden for det største udbetalte beløb, da han i 1998 indkasserede 1.863.339 kroner og 79 øre for sine værker. Men hvad pokker har manden skrevet?

Svaret er selvfølgeligt, som var det taget ud af et spil TP: Jens Axelsen har skrevet de bøger, der måske står på flest danske boghylder – Gyldendals røde dansk-engelsk og engelsk-dansk ordbøger.

I næsten et halvt århundrede var han tilknyttet arbejdet med de røde ordbøger på Gyldendal. Det hele startede i begyndelsen af halvtredserne, da han som engelskstuderende fik job som korrekturlæser under daværende ordbogsredaktør Hermann Vinterberg. Jens Axelsen troede selv, det skulle være rent midlertidigt, men forlaget fandt ud af, at de dårligt kunne undvære deres assistent.

“Jeg kom og fortalte, at nu havde jeg fået fast stilling på seminariet i Kolding. Og så sagde kontorchefen: “Det kan De sgu da ikke!” De havde faktisk brug for mig. Det havde de bare glemt at fortælle mig”.

Små sedler i skabet
Jens Axelsen er i dag en ældre mand og bor på plejehjem. Hukommelsen er ikke, hvad den har været, men med hjælp fra sønnen Mikael fortæller han gerne Magisterbladet om sit lange liv med ord. Ord i orden.

“Vores far holdt mange forskellige aviser og tidsskrifter og hørte engelsk radio på mellembølge. Så havde vi et skab fyldt med sådan nogle sorte kartotekskasser. Og hver gang han stødte på et nyt ord, skrev han en lille seddel og lagde den i skabet”, fortæller Mikael Axelsen.

Når Gyldendal udgav en ny ordbog, skete det på grundlag af den tidligere udgave. Jens Axelsens opgave var at revidere og supplere med nye ord, nye betydninger, nye talemåder og så videre. På den måde var arbejdet med ordbøgerne af en lidt ubestemmelig art. Det stod altid på, for ordantennerne var slået ud i alle hans vågne timer.

“Det var en livsstil”, udbryder han.

At Jens Axelsen skulle blive en af landets bedst tjenende forfattere, står lidt i kontrast til de ydmyge vilkår, han startede karrieren under. Selv om Gyldendal havde brug for Jens Axelsen til at udarbejde deres ordbøger, mente man ikke, at det ligefrem var en fuldtidsstilling værd. I mange år måtte han således supplere sit redaktørjob med arbejdet som engelsklærer på Frederiksberg Seminarium. Hans kone var hjemmegående, og med hele seks sønner var der mange munde at mætte.

“Vi boede i et rækkehus i Lyngby. Der var vi fem unger, der måtte sove på samme værelse, for far skulle jo have et arbejdsværelse, som var fyldt op med bøger og sedler overalt”, fortæller Mikael Axelsen.

Han husker også, hvordan han måtte løbe over til kammeraterne, når der var fodboldkamp i fjernsynet. Sådan en luksus havde familien ikke selv.

Kom fra små kår
Men i løbet af tresserne begyndte den andel, Jens Axelsen som redaktør fik af salget af de røde ordbøger, at kunne mærkes i familiens økonomi. Der blev satset og købt hus i Holte, og i begyndelsen af halvfjerdserne kom der også bil i garagen.

Selv om Jens Axelsen efterhånden begyndte at tjene rigtig godt på ordbøgerne, var det først i 1985, at han endegyldigt tog springet og droppede jobbet som seminarielærer for at blive ordbogsredaktør på fuld tid. Der blev gået med livrem og seler. Han var selv opvokset i meget beskedne kår som søn af en møbelsnedker. Så fra barnsben havde han oplevet, hvordan indtægterne kom og gik.

“Nogle gange var der penge, andre gange var der smalhals. Så det blev meget vigtigt for mig som voksen at have en fast indkomst. Og det med at slippe den faste indtægt, det var et stort spring”, fortæller han.

Samtidig skete der en anden ting, der kom til at revolutionere Jens Axelsens arbejdsliv: indførelsen af edb.

“Det var jo en revolution – det var helt vildt. Før skulle man jo begynde forfra hver gang. Og bogen blev trykt og korrekturlæst over fire gange. Det var en fantastisk forandring”, fortæller Jens Axelsen.

Lex Axelsen
I 1992 blev loven om biblioteksafgifter ændret, så det ikke kun blev afregnet efter antallet af titler, men også sidetallet. Det betød, at Jens Axelsen rykkede kraftigt op i udbetalingshierarkiet. Faktisk så meget, at han i 1998 fik udbetalt små 1,9 millioner kroner. Et uhørt højt beløb, som da også fik umiddelbare politiske konsekvenser. Ved årets udgang vedtog Folketinget en ændring af biblioteksafgiften, der blandt andet nedsatte ordbogsforfatteres andel med to tredjedele og desuden lagde generelle begrænsninger for udbetalingen til de bedste tjenende forfattere.

“Det var min skyld. Jeg fik simpelthen for mange penge, så de lavede en “lex Axelsen””, klukker han fra sin Arne Jacobsen “Ægget”-stol, hvor han tilbringer det meste af sin tid – i øvrigt tæt på en samling af gamle ordbøger, som der også er blevet plads til på plejehjemmet.

Fra 1985 til 2005 var han fuldtidsredaktør for dansk-engelsk og engelsk-dansk ordbøgerne og i øvrigt også for en enkelt udgave af retskrivningsordbogen. I 1990 stod han bag den første røde “undervisningsordbog”, som i øvrigt blev prisbelønnet.

“Siden engang i halvfemserne havde du jo egentlig ikke behøvet at arbejde, men du kunne ikke lade være”, siger Mikael, og hans far bekræfter:

“Ja, mit arbejdsliv har altid passet mig ganske glimrende. Jeg har aldrig tænkt, at der kunne være noget andet, der var sjovere”.