"Det er enormt vigtigt, at der er opbakning i befolkningen. Ellers kan man blive hængt ud", mener adjunkt Lars Jepsen fra Københavns Professionshøjskole.
13.03.2018
Nyhed

”Denne gang skal de ikke have lov til at lammetæske en enkelt gruppe”

Kampgejsten skulle tales frem, da Camilla Gregersen ledte an på et arbejdspladsmøde for DM'erne på Københavns Professionshøjskole mandag eftermiddag. Flere af de fremmødte virkede klar til konflikt. "Denne gang skal de ikke have lov til at lammetæske en enkelt gruppe, mens alle andre bare lander denne ene meget beskedne aftale efter den anden. Det er enormt løfterigt", sagde en adjunkt.

Af Troels Kølln
Et menneskes evne til at tale en forsamling op er omvendt proportional med dets højde. Des lavere personen, des mere power i stemmen. 

Det må være konklusionen efter gårsdagens OK18-møde på Københavns Professionshøjskole, denne nye gigant af en uddannelsesinstitution, der er blevet til efter en fusion af UCC og Metropol, og nu mønstrer over 20.000 studerende. Her var godt 100 DM'ere mødt frem til et af de mange 60 møder, som DM arrangerer rundt om i landet.

Camilla Gregersen tog ordet i det store auditorium i Warehouse 1 på Campus Carlsberg - et lokale, der med sin størrelse minder mere om Imperials biografsal end et undervisningslokale. Gregersen er ikke den højeste fagboss i Danmark, men havde kraft i stemmen til at matche selv den største værftsarbejder. 

"Vi oplever en meget, meget aggressiv arbejdsgivermodpart. Og derfor må vi stå fast. Så det er med stolthed, jeg kan sige, at vi står sammen solidarisk på tværs af fagbevægelsen", lød det. 

De offentligt ansatte har opbakning i størstedelen af den danske befolkning, påpegede Gregersen. 63 pct. af 1.059 adspurgte danskere har i Gallup-undersøgelse foretaget for Magisterbladet svaret, at de efter strejke- og lockoutvarslerne har "mest sympati' for lønmodtagerne.

"Lige nu er der opbakning i befolkningen til de krav, vi har rejst. Det er der også blandt de privatansatte. Det er der også blandt Venstres egne vælgere".

Et pift fra salen rullede en klapsalve i gang. 

"Tro mig, vi har forhandlet stærkt. Vi har gjort alt, hvad vi kan. Nu har vi brug for jer. Brug for jeres styrke", lød det fra Gregersen.

"De skal ikke have lov at lammetæske en enkelt gruppe"
Befolkningens opbakning til de offentligt ansatte glædede en af de fremmødte, adjunkt Lars Jepsen, der underviser de pædagogstuderende i samfundsfaglige fag og metoder. Tidligere var han TR, "nu arbejder jeg her bare".

"Det giver grund til optimisme. Det er enormt vigtigt, at der er sympati i befolkningen. Ellers kan man blive hængt ud for at være egoistisk - det har vi set ved tidligere overenskomstforhandlinger," sagde Lars Jepsen, der var mødt frem i gråt jakkesæt, grå skjorte og et stænk af gråt i det ellers sorte hår. 

"Jeg tolker det også sådan, at lærerkonflikten ikke er glemt. Enormt mange mennesker - også udover folkeskolelærernes kredse - er enormt forargede over, hvad der skete", sagde Lars Jepsen.

Det handler grundlæggende om, hvorvidt strejkevåbnet stadig virker i den offentlige sektor. Om det kan lade sig gøre at samle sig og gøre modstand mod det, der virker som mere og mere urimelige krav, mente han.

"Jeg har rigtig mange kolleger her på professionshøjskolen, som er glade for, at fagbevægelsen har trukket det store, brede samarbejde op af mølposen og siger: Denne gang skal de ikke have lov til at lammetæske en enkelt gruppe, mens alle andre bare lander denne ene meget beskedne aftale efter den anden. Det er enormt løfterigt, synes jeg".

Lars Jepsen har undervist pædagogstuderende i snart 20 år og været gennem "mindst fire-fem fusioner og seks-syv navneskift". Som cand.mag. i historie og spansk blev han først ansat som timelærer på det, der dengang hed Danmarks Pædagoghøjskole. 

Men det er noget andre arbejdsforhold, han i dag arbejder under. Særligt forberedelsestiden er ifølge ham blevet skåret kraftig - fra næsten 2,5 times forberedelse per undervisningstime til omtrent en faktor 1:1. 

Problemet er desuden, at medarbejderne ikke længere kender til den faktor af forberedelsestid, som arbejdsgiveren budgetterer med.

"Mangel på forberedelsestid ødelægger vores arbejdsliv. Det er det, der får vores kolleger til at falde om med stress i hjørnerne", sagde han.

"Jeg har rigtig mange kolleger, som ville ønske, at DM ville prioritere højere at skaffe os forberedelsestiden. Folk bakker op om de krav, der er fra AC-organisationerne. Der er bare også meget andet, der fylder. Vores problemer bliver ikke løst, selv om man skulle nå den overenskomst, DM går efter".