Lektor på IT-­Universitetet ­Natalie Schluter: “Universitetet er i den grad en ujævn legeplads for drenge og piger”.
08.03.2018
Artikel

Danmark er dårligst til ligestilling blandt forskere

Selv om langt over halvdelen af alle universitetskandidater i Danmark er kvinder, gælder det kun for en tredjedel af de universitetsansatte forskere. Uligheden mellem kønnene er større i Danmark end i både EU og resten af Norden. Forskningsministeren vil nu sætte gang i et eftersyn af karrierevejene i dansk forskning.

Af Pernille Siegumfeldt

Danmark dumper, når det gælder om at skabe kønsbalance blandt universitetsforskere. Ikke alene er andelen af kvindelige forskere i Danmark mindre end i de øvrige nordiske lande. Andelen er også mindre end gennemsnittet i EU.

Til trods for at andelen af kvinder, der bliver færdige med en kandidatgrad, ligger på godt 56 pct. i Danmark, så taber kvinderne terræn på både adjunkt-, lektor- og professorniveau.

Det viser en rapport fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som sammenligner de senest tilgængelige tal på tværs af landegrænser.

Andelen af kvindelige forskere på adjunktniveau i Danmark er 43 pct. mod et EU-gennemsnit på 45 pct.

Andelen af kvindelige forskere er på lektorniveau 31 pct. i Danmark og 37 pct. i EU.

På professorniveau er 19 pct. af stillingerne besat af kvinder på danske universiteter, mens det i EU samlet gælder for 21 pct.

Kun i kategorien af ph.d.er sniger Danmark sig over EU-gennemsnittet på 47 pct. med en kvindeandel på 51 pct.



Flere mænd og flere penge i naturvidenskaben
Drude Dahlerup, der er professor i statskundskab ved Stokholms Universitet, mener, det er særligt kritisk, at kønsbalancen tipper rigtig skævt fra kandidat- til ph.d.-niveau.

“Det er et kæmpefald at gå fra en kvindeandel på 56 procent blandt kvindelige kandidater til en kvindeandel på ph.d.-niveau på kun 49 procent”, pointerer Drude Dahlerup.

Inge Henningsen, der er kønsforsker og tidligere statistiker ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet, hæfter sig ved, at kønsfordelingen på adjunktniveau er stagneret på omkring 40 procent i perioden 2007-2013, som den nyeste opgørelse dækker.

“Da man må gå ud fra, at mandlige og kvindelige kandidater er lige kvalificerede, sker der en regulær frasortering af det ene køn allerede på et tidligt tidspunkt. Kvinderne har sværere ved at få en fod indenfor”, siger Inge Henningsen.

Underrekrutteringen af kvinder til forskerstillinger kan ikke længere forklares med, at mændene tidligere var i klart overtal.

“Rapporten viser, at problemet består, også selv om de gamle årgange af forskere, hvor mændene traditionelt har været i overtal, af sig selv forsvinder med tiden”, siger Inge Henningsen.

Et gigantisk fupnummer
At systematisk, ubevidst kønsbias har stor betydning, når universiteterne rekrutterer forskere, kan lektor på IT-Universitetet Natalie Schluter skrive under på.

For den 40-årige canadier og ph.d. i datalogi er det lykkedes at få foden indenfor på et stærkt mandsdomineret forskningsfelt.

Men at påstå, at mandlige og kvindelige talenter har lige gode chancer for at gøre forskerkarriere, er et gigantisk fupnummer, mener Natalie Schluter.

“Det er bevist i et stort antal studier, hvor forskerne ændrer kønnet på ansøgere, lærere og forskere, der søger fondsmidler. Det er ærgerligt, at universiteterne tilsyneladende ikke altid synes, at der er nok beviser til, at de ændrer praksis”, siger hun.

Før Natalie Schluter kom til IT-Universitetet i 2016, arbejdede hun i det private erhvervsliv, blandt andet som analytiker i SAS Institute og for MobilePay. I dag er hun daglig leder af Data Science Center på IT-Universitetet.

Universitetet er i den grad en ujævn legeplads for drenge og piger, mener hun.

“I et tidligere universitetsjob rullede min vejleder med øjnene, når jeg talte om mine udfordringer med at være mor og vende tilbage til forskningen. ITU er den første uddannelsesinstitution, hvor en mandlig chef har anerkendt, hvor hårdt jeg har arbejdet for at vedligeholde mit forskningsfelt”, forklarer hun.

Som ansat på et lille universitet er det særligt vigtigt at være en del af et internationalt forskningsmiljø. Også her har Natalie Schluter mødt udfordringer.

“Den vigtigste networking foregår på konferencer, og særligt i baren efter talerne. Jeg kan godt lide øl, men selv i professionelle sammenhænge er der altid en ekstra dimension forbundet med, at en mand og en kvinde tager en drink sammen på en pub. Jeg har oplevet så mange ukomfortable situationer, at jeg har været nødt til at trække mig fra fagligt relevante arrangementer”, forklarer lektoren.

Konsekvensen er, at hun kun arbejder alene eller sammen med folk, hun har kendt længe.

“Selv om ITU er et progressivt sted med fokus på den ubevidste kønsbias, så afhænger min karriere her jo fortsat af, hvor meget forskning jeg producerer”, påpeger Natalie Schluter.

Stof til eftertanke
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Søren Pind er det på basis af tallene i ministeriets egen rapport forkert at konkludere, at det går den gale vej for ligestillingen på de danske universiteter. Han påpeger, at Danmark ligger over EU-gennemsnittet, når man ser på den samlede andel af kvindelige forskere.

“Andelen er fortsat stigende og har været det i en årrække. Det er især ph.d.erne, der trækker kvindeandelen op”, siger Søren Pind.

At der kun er 1/3 kvinder blandt alle universitetsansatte forskere, giver dog ministeren stof til eftertanke. Derfor vil Søren Pind sammen med universiteterne sætte et eftersyn af karrierevejene i dansk forskning i gang.

“Spørgsmålet er, om vi udnytter vores talentmasse godt nok. Vi skal se på, hvordan vilkårene er for både rekruttering og fastholdelse af talent”, siger uddannelses- og forskningsministeren.

Han er ikke tilhænger af kvoter eller lignende.

“Det skal være de faglige kvalifikationer, der er bestemmende. Altid”, fastslår Søren Pind.