Facebooks indsamling af oplysninger ville have været en opfyldelse af de hedeste STASI-drømme, fortæller en tidligere officer i STASI.
25.05.2018
Nyhed

Vi udleverer os selv frivilligt til big data og globale giganter

I dag, fredag, træder den nye persondataforordning i kraft, som skal beskytte vores persondata. Men så længe vi af egen fri vilje udleverer vores personlige oplysninger til fx Facebook, forslår det som en skrædder i helvede, mener Klavs Birkholm, som har redigeret bogen De skjulte algoritmer.

Af Anna Dalsgaard

Facebook har ufatteligt mange flere personlige oplysninger om brugerne, end den østtyske sikkerheds- og efterretningstjeneste, STASI, nogensinde havde om borgerne i Østtyskland inden Murens fald. Det mener Klavs Birkholm, som sammen med Niels Frølich har redigeret bogen "De skjulte algoritmer”, som lige er udkommet.

Bogen fremfører, at vi langt fra altid er klar over det, når vi udleverer oplysninger til en algoritmisk teknologi, som fx Facebook betjener sig af, og at det derfor ikke er noget, der fylder ret meget hos os. For vi har en tyrkertro på, at computerens algoritmer er objektive, og derfor tildeler vi dem nærmest en videnskabelig autoritet. 

Men ifølge Klavs Birkholm, som er journalist, forfatter og foredragsholder, samt direktør for tænketanken TeknoEtik, er en algoritme et computerprogram, som er præget af menneskelige antagelser og kulturelle fordomme, altså af hele den kontekst, som algoritmen er skrevet i, og derfor skal vi være meget varsomme med at udlevere vores personlige oplysninger eller deltage i store undersøgelser, hvor vi udleverer følsomme data. 

Den historiske erindring er forsvundet
Forud for Facebook-skandalen i marts 2018 viste en undersøgelse i USA, at mere end 62 procent af alle Facebook-brugere var helt uvidende om, at de betjener sig af en algoritmisk teknologi, og intet tyder på, at mange flere brugere efterfølgende er blevet opmærksomme på deres indsats som meddelere for Mark Zuckerbergs informationsvirksomhed, som Klavs Birkholm kalder det.

Han mener, det skyldes en form for historieløshed. At især de unge har glemt, hvordan det var at leve i de totalitære stater, især efter 2. verdenskrig, hvor overvågning var en del af hverdagen. 

”Det virker som om de unge i dag har glemt historien. Jerntæppet og Den Kolde Krig siger dem ikke så meget, for de har ikke haft det inde på livet, som vi lidt ældre har”, siger Klavs Birkholm, som ser en fare i, at de unges erindring er forsvundet sammen med kommunismen og de brutale regimer. 

”For erindringen har stadig en kæmperelevans for vores tid”, siger han. 

Den store overvågning
Klavs Birkholm mener, at Facebook-koncernens globale sejrsgang fra 2004 er det bedste eksempel på, at vi gør klogt i at mindes og lære af historien. 

Han fortæller, at en tidligere officer i STASI i 2013 udtalte, at Facebooks indsamling af oplysninger ville have været en opfyldelse af de hedeste STASI-drømme. Officeren refererede til den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA’s indsamling af informationer fra Facebook. 

Klavs Birkholm fortæller i bogen, at STASI gennemsnitligt fik indsamlet 173.081 stykker personoplysninger om måneden med hjælp fra mere eller mindre beredvillige borgere i Østtyskland, såkaldte informanter. Til sammenligning indsamler Facebook nu 1.230.000.000 (1,23 milliarder) stykker personoplysninger om måneden. Altså mere end 7.000 gange så mange oplysninger dagligt.

”I dag siger vi, at det da bare er nogle virksomheder, der skal bruge oplysningerne til at sælge os nogle ligegyldige varer, så det betyder ikke så meget”, mener Klavs Birkholm. 

”Men udover, at Facebooks databank indeholder langt flere billeder, end STASI’s arkiver gjorde, er der ligesom i STASI-tiden tale om et katalog over den enkelte persons længsler og drømme, seksuelle tilbøjeligheder, informationer om utroskab, sort arbejde, sympatier og antipatier, opsparing og forbrug. Det hele tilsat fotos af børn og børnebørn”, fortæller bogen.

”Vi synes det er så hyggeligt, og alle de andre gør det også, så hvorfor bekymre sig om det”, ironiserer Klavs Birkholm, som er enig i, at det kan være svært at overtale familie og venner til at bruge andre sociale medier end Facebook, uden at blive betragtet som lidt sær og overmistænksom. 

”Men prisen for hyggen er høj”, understreger han.

Demokratiet er i fare
Klaus Birkholm ser en tilbøjelighed til, at beslutninger, som tidligere blev truffet på baggrund af samtaler, mere og mere bliver taget på baggrund af automatiske processer, og dermed forsvinder den lange danske erfaring med at drøfte samfundsproblemerne kollektivt. 

”Der er en stigende tendens til, at vi ikke længere forsøger at finde årsagerne til samfundsproblemer som fx fattigdom eller trafikkaos på vejene. I stedet for at diskutere årsager, interesserer vi os mere og mere for virkningerne alene. For virkningerne kan ændres med algoritmer, og det betyder, at algoritmerne får lov til at spille en stadig større rolle”, mener han.

Han er dybt urolig over, at vi er ved at opgive vores frihedsgrader

”Vi sælger ud af dyrt tilkæmpede rettigheder så som brevhemmeligheden”, siger Klavs Brikholm, som mener, at det virker som om den unge generation med historieløsheden også har mistet den seismografiske fornemmelse for, hvornår den personlige frihed kommer i fare. 

”Der er ikke længere nogen radar, der slår alarm”, siger Klavs Birkholm, som mener, at de ældre generationer var langt mere bevidste om demokratiet, og hvordan man værner om det, dengang vi kendte til alternativet bag Jerntæppet.

Han mener, at hvis overvågningen i Østtyskland havde været lige så massiv i 1989, hvor Muren faldt, ville den stå endnu.

”Dengang var der trods alt lommer, hvor folk kunne gemme sig og arrangere modstand mod magthaverne. Det er langt sværere i dag”, mener han. 

Vil skabe debat 
Han tror på, at vi kan nå at gøre noget ved den massive overvågning og den blinde tro på algoritmerne. 

”Jeg tror, vi kan gøre noget i Europa, fordi vi stadig vægter friheden højt. Og vi er ved at tage nogle små skridt,” siger Klavs Birkholm, som nævner den nye persondataforordning samt Margrethe Vestager, der som EU’s konkurrencekommissær har givet Google en rekordstor bøde for at bryde EU's konkurrenceregler og har idømt Amazon og Apple bøder for at unddrage sig skat i Europa.

”Vi vil skabe debat. Råbe politikerne og hinanden op”, siger Klavs Birkholm, som sammen med sin medredaktør af den nye bog har dannet tænketanken teknoetik.

”Men det bliver et langt sejt træk”, siger han.