28.05.2018
Nyhed

Sprogforskere protesterer mod udflytningen af Dansk Sprognævn

Fem fremtrædende sprogforskere har allerede foretræde for Kulturudvalget, men nu retter de også henvendelse til uddannelses- og forskningsudvalget. Målet er klart: Udflytningen af Dansk Sprognævn bør omstødes eller som minimum ændres til Odense frem for Bogense.

Af Tobias Dinnesen
Dansk Sprognævn risikerer at miste sin stærke forskningsmæssige betydning den danske sprogudvikling, hvis regeringen holder fast i sin beslutning om at flytte nævnet til Bogense.

Så klart lyder budskabet fra fem prominente sprogforskere anført af Frans Gregersen, professor på Københavns Universitet, som er talsmand for forskerne, der tirsdag den 29. maj har fået foretræde for uddannelses- og forskningsudvalget.

Her vil de redegøre for, hvorfor det ifølge deres vurdering vil være et sprogforskningsmæssigt selvmål, hvis Dansk Sprognævn fremover skal forsøge at udføre sine aktiviteter fra Bogense på Nordfyn i stedet for nævnets nuværende placering på Frederiksberg i København.

”Det er stærkt kritisabelt, at Dansk Sprognævn bliver anbragt et sted, hvor kontakten til et aktivt forskningsmiljø bliver umuliggjort. Det er gift for forskningsmiljøet og den uddannelsesopgave, som sprognævnet også har. Derfor appellerer vi til, at Folketinget bør ændre regeringens beslutning”, fortæller Frans Gregersen.

Kulturministeren har afvist at hjælpe
De fem forskere har på samme vis haft foretræde for Kulturudvalget, hvilket førte til, at udvalget stillede kulturminister Mette Bock (LA) to konkrete spørgsmål og indkaldte til et samråd om sagen.

I spørgsmålene beder Kulturudvalget ministeren kommentere på et talepapir med i alt 15 punkter, hvor sprogforskerne både opridser forløbet hidtil og kommenterer på regeringens beslutning, ligesom udvalget bad ministeren om den faglige begrundelse bad placeringen af Dansk Sprognævn i Bogense.

Kulturministeren afviser forskernes præmis om, at det vil blive et problem for forskningsmiljøet, hvis Dansk Sprognævn flyttes til Bogense. Mette Bock henviser til de mange statsanerkendte museer, som både er forpligtet til at drive forskning og desuden i vid udstrækning samarbejder med hinanden og universiteterne.

Samtidig forklarer ministeren, at udflytningen ”bunder i en ambition om at skabe en bedre geografisk balance i Danmark”. Og selv om nævnets opgaver er vigtige, så kan de også løses fra Bogense, lyder ministerens ræsonnement.

”Regeringen erkender, at der på kort sigt vil være omkostninger forbundet med flytningen, og at der i en overgangsperiode vil være en risiko for kompetencetab og nedgang i aktivitets- og serviceniveauet. Regeringen er dog overbevist om, at Sprognævnet kan opbygge faglige kompetencer og fortsætte samarbejdet på tværs aflandet – også fra Bogense”, står der bl.a. i det skriftlige svar fra ministeren til Kulturudvalget.

Forskere: Flyt nævnet til Odense i stedet
Det er tydeligt, at Frans Gregersen mener, at sprognævnet bør ligge i København, men samtidig er han mere end åben for, at Odense kan blive den bedst opnåelige løsning for alle parter.

KU-professoren mener desuden, at udviklingen omkring De Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) har gjort, at de fem sprogforskere nu har fået en vis argumentationsfordel, da økonomi- og indenrigsministeren har åbnet for, at DØRS kan beholde fem nøglemedarbejdere i København.

”På Dansk Sprognævn er alle medarbejdere efter vores opfattelse nøglemedarbejdere. Derfor bør man beholde Dansk Sprognævn i København eller alternativt flytte det til Odense, hvor man med SDU har et aktivt forskningsmiljø. Set ud fra mit synspunkt er det reelt kun de to alternativer, der er realistiske, hvis man skal opretholde et forskningsmiljø”, forklarer sprogforskernes talsmand.

Når sprogforskerne i deres talepapir nævner, at Dansk Sprognævn også kan placeres i Nyborg som et andet, men klart dårligere alternativ end både København og Odense, så skal det, ifølge Frans Gregersen, ses som et forsøg på at spille ind i en politisk dagsorden, hvor man fx kunne flytte Bygge- og anlægsfonden, der efter planen skal flytte til Nyborg, til Bogense i stedet. På den måde får både Nyborg og Bogense nye statslige arbejdspladser, men det ville ifølge Frans Gregersen, som understreger, at han her taler på egne og ikke de fem sprogforskeres vegne, trodse enhver sund fornuft at gøre Dansk Sprognævn til genstand for en politisk studehandel.

”Vi kan redde Dansk Sprognævn ved at placere det i Odense. Det er en redning på stregen, som vil knytte det til et levende forskningsmiljø. Og først og fremmest vil eventuelle forskeruddannelsesinitiativer være knyttet til et reelt miljø. Det gør jo en kæmpe forskel, om man kan gå lige over gaden og finde sin vejleder på SDU, eller om man skal køre halvanden time fra Bogense”, siger han og forklarer, at han og andre eksperter på området næppe vil tage den lange tur til Bogense for at bidrage med deres ekspertviden.

Den 6. juni skal kulturminister Mette Bock i et åbent samråd om udflytningen af Dansk Sprognævn. Magisterbladet.dk følger udviklingen løbende.