Der er ved at udvikle sig et parallelsamfund i toppen af lønhierarkiet for mandlige forskere på eksterne bevillinger, siger ligestillingsekspert
31.05.2018
Nyhed

Ny eliteklasse på universiteterne er forbeholdt mænd

Kun seks procent af universiteternes højst lønnede centerchefer og forskningsledere på ekstern finansiering er kvinder, afslører ny lønstatistik i Forskerforum. Der er skabt et nyt stillingslag på universiteterne, som kvinderne har begrænset adgang til, advarer ekspert.

Af Pernille Siegumfeldt

Et nyt elitelag er opstået i toppen af universiteterne, og kvinderne er ikke med.

Sådan siger statistiker og lektor emeritus Inge Henningsen, som har kigget på lønstatistikkerne over de 20 højst lønnede på hvert af de danske universiteter, Statistikkerne bliver offentliggjort i FORSKERforum i dag, torsdag.

”Kun seks procent af centerchefer og forskningsledere på ekstern finansiering er kvinder. Der er skabt et elitehold uden om universiteternes almindelige stillingsstruktur, og det er nærmest forbeholdt mænd”, siger Inge Henningsen.

Pengene til den eksternt finansierede forskning kommer fra private pengetanke som fx Novo Nordisk Fonden og Carlsberg Fondet. Når de eksterne fonde i så stor stil ignorerer kvindelige forskere, skyldes det flere ting, mener hun.

”Det er velkendt og dokumenteret, at mange netværk i akademiske kredse primært er åbne for mænd. Samtidig prioriterer de eksterne fonde ret snævert, når de beslutter, hvad der er givtigt at investere i”, forklarer Inge Henningsen.

Hun bider mærke i, at af de otte kvinder, der er med i løntoppen på landets to største universiteter i København og Aarhus, er seks af dem medicinere.

”Især på retsmedicin er kvinderne nogenlunde godt med, men på rigtig mange andre og lige så væsentlige forskningsfelter kæmper de med at få finansiering. Det kan jo ikke nytte, at universiteterne har fokus på køn i den ordinære stillingsstruktur, når der samtidig udvikler sig et parallelsamfund i toppen af lønhierarkiet for mandlige forskere på eksterne bevillinger”, påpeger Inge Henningsen.

 Alle veje til ledelse er biased
Ifølge lønstatistikkerne, som Forskerforum har fået aktindsigt i, er der 30 kvinder blandt de 160 højst lønnede. Det svarer til knap 19 procent. Aalborg Universitet har kun en enkelt på top 20-listen, mens IT-Universitet og RUC har hver syv.

DM´s ligestillingskonsulent Maria Mortensen bemærker, at kvindeandelen i løntoppen afspejler den generelle kønsudvikling blandt ansatte på universiteterne, der hyrer lige mange kvinder og mænd op til ph.d.-niveau, hvorefter kvinderne i stort tal dropper den akademiske karrierevej.

”Der er i dag to veje ind i topledelse på universiteterne: enten gennem en fremragende forskningskarriere eller som professionel leder. I begge tilfælde kæmper kvinderne fortsat med en række kønsbias, fx den skæve tildeling af forskningsmidler. Og som i resten af den offentlige sektor sidder kvinderne kun på 1/3 af alle topposter,” påpeger Maria Mortensen.

Fuld åbenhed på alle niveauer
SDU, der kun har to kvinder blandt sine 20 bedst lønnede medarbejdere, har for nylig oprettet et ligestillingsudvalg på hvert fakultet, der fx kigger jobopslag igennem for ubevidste bias.

Det er bedre end at lade ligestillingspolitikkerne blive i skuffen, siger DM´s ligestillingskonsulent.

”Det vil også have stor betydning at få ændret barselslovgivningen, så den bliver mere kønsafbalanceret. Og så opfordrer DM til fuld åbenhed om løn på alle niveauer. Fx kan vi dokumentere, at der på ph.d.-niveau er lønforskelle på op til 50.000 kroner for mænd og kvinder inden for samme område. Jo flere eksempler på ubevidst eller bevidst forskelsbehandling, jo mere tryk kan vi lægge politisk”, understreger Maria Mortensen.