Josefine har i lange perioder af sit liv boet i Københavns gader. Som 21-årig deltog hun i teaterprojektet “Hjem svære hjem”, hvis indflydelse er blevet evalueret af to ungdomsforskere i ny bog.
02.05.2018
Artikel

Kunst og kultur hiver udsatte unge væk fra kanten

Unge på kanten af samfundet har godt af at blive udfordret gennem kunst og kulturprojekter, hvor svarene ikke er givet på forhånd. Det giver dem en positiv drivkraft til at finde deres egne stemmer, fortæller ungdomsforsker fra Aalborg Universitet i ny bog.

Af Farhiya Khalid

Hvad er en hjemløs? Er det ham, der står ude foran Netto og Irma, eller er det også dem, du måske ikke kan se? Skal man have ti tegn for at kende en hjemløs?”

Ordene er Josefines. Hun er kun 21 år, men alligevel har hun i lange perioder af sit liv boet rundtomkring i de københavnske gader, på sofaer hos venner og på diverse natåbne barer. Men hun har stadig svært ved at identificere sig med rollen som hjemløs.

“Rent praktisk så jeg mig selv som hjemløs, men de tider, hvor jeg sov hos veninder, tænkte jeg ikke på mig selv som den stereotype hjemløse, der sælger Hus Forbi. Man kan også være boligløs eller sofasurfer. Sofasurfer, det ord kan jeg godt lide. Men hjemløs, det kan man ikke løbe fra”.

Josefine er en af de unge, der har befundet sig på kanten af ungdomslivet. Hun deltog for to år siden i organisationen C:NTACT’s teaterprojekt om hjemløshed, “Hjem svære hjem”, hvor en gruppe hjemløse fortalte om at finde sig til rette som rodløse og konsekvenserne af det rå liv på gaden. Og netop Josefines og flere andre unges deltagelse i lignende projekter er nu blevet evalueret af to ungdomsforskere i bogen “Når kunst gør en forskel”.

På kanten af hvad?
Ud over “Hjem svære hjem”, der blev opvist på Edison-teatret i København, evaluerer forskerne Anne Mette W. Nielsen og Niels Ulrik Sørensen Opgang2’s kunstprojekt “Billedspor” i Aarhus, et fotohold på projektet KBH+, Livsbanens lydstudie i bydelen Tingbjerg og en Musikstarter-camp i Aalborg Øst.

Målet var at undersøge de unges deltagelse, og hvordan projekterne virker på unge, der på forskellige måder kæmper med at komme igennem ungdomslivet, fortæller adjunkt Anne Mette W. Nielsen fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

Ungdomsforskeren forklarer, at en balance mellem de faste rammer, forventninger og den særlige åbenhed, der kendetegner kunstneriske processer, kan være en positiv drivkraft for de unge på kanten af samfundet. De unge har det tilfælles, at de er på kanten, og man står altid på kanten i forhold til noget, understreger hun.

“De er faldet ud af enten uddannelse eller arbejde, som for mange er en identitetsmarkør. Måske er de blevet smidt ud hjemmefra eller røget helt ud af de sociale miljøer, de tidligere kom i. Så hverdagen er meget flydende”, siger Anne Mette W. Nielsen.

“Det er altså flere ting, der går i stykker på samme tid. Det er så her, de alternative arenaer af kunst- og kulturprojekter kan tilbyde noget andet end det institutionelle system”, fortsætter hun.

Kunst er en åben bog
Projekterne har det tilfælles, at de muliggør en kunstnerisk udfoldelse, der giver de unge muligheden for at række ud over det, forskeren kalder en moderne nulfejlskultur. Det kan være bag kameraet, gennem beats og rim eller på de skrå brædder.

“Det at fejle er en del af processen. Alt er en afprøvning og en afsøgning. Og det betyder meget for mange af disse unge, der ikke har oplevet at kunne performe i skolen”.

Det er en anden måde at arbejde på end i det traditionelle uddannelsessystem, forklarer hun.

“I musikstudiet kan de unge fx genindspille deres sang, og hvis et maleri ikke virker, kan de male et nyt. For kunst findes ikke på forhånd. Det er kun i kraft af, at man skaber det. Og det er enormt betydningsfuldt for de unge – på tværs af kunstarterne”, siger Anne Mette W. Nielsen.

Udsatte unges ­fortællinger tages alvorligt
Ifølge forskeren er det vigtigt, at de unge kan dele deres værker med hinanden, give feedback og inspirere hinanden.

“Det skaber et fællesskab, der spiller en vigtig rolle, og hvor man føler, at man bliver taget alvorligt og har noget på spil”, siger Anne Mette W. Nielsen.

Samtidig kan de unge fremføre og dele deres værker med en bredere offentlighed som i et teaterstykke, en koncert eller en kunstudstilling.

“Her er “Hjem svære hjem” nok det mest tydelige eksempel. C:NTACT forsøger meget direkte at bearbejde det omgivende samfunds forståelser af, hvad det vil sige at være ung på kanten af samfundet. Om det så er ensomhed, diagnoser eller hjemløshed”, siger Anne Mette W. Nielsen.

Forskeren fortæller, at de unge bl.a. fremhæver de stærke rammer, der støtter de kunstneriske processer, men samtidig tillader det skabende og den frie karakter, som man ofte forbinder med kunst og kultur.

“Det er nærmest en modsætning, men begge aspekter er meget vigtige. Det giver de unge muligheden for at presse, hvordan vi forstår det at være ung i dag, og hvilke værdier der skal være styrende. Det her er ikke disciplineringsprojekter, men projekter, hvor unge også selv er med til at skabe forståelser af deres eget liv”, siger Anne Mette W. Nielsen.