Efter et langstrakt og højspændt OK18-forløb skal den danske model evalueres, mener et stigende antal politikere og forhandlere på begge sider af bordet.
07.05.2018
Nyhed

Enigheden vokser: Den danske model skal have et eftersyn

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl tilskriver sig det voksende kor af politikere og forhandlere på begge sider af bordet, som ønsker den danske model til eftersyn efter et højspændt OK18-forløb. Men uenighed og højt konfliktniveau skyldes ikke, at modellen er dårlig, påpeger statslig chefforhandler.

Af Martin Ejlertsen
Den danske model skal til eftersyn. Det forslag vinder indpas hos et voksende kor af arbejdsmarkedets parter og nu også politikere, efter at et langstrakt OK18-forløb var nær ved at sende 750.000 offentlige ansatte ud i storkonflikt. Senest er det Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der nu officielt bakker op om et eftersyn af den danske model efter OK18.

Ifølge DFs formand er der behov for at se nærmere på modellen, som er kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter selv skal blive enige om aftalerne uden politisk indblanding.

"Forløbet giver god grund til at kigge den danske model efter i sømmene, når det handler om det offentlige arbejdsmarked", siger Kristian Thulesen Dahl til Avisen.dk.

DF’s formand vil tage kontakt til både statsministeren og Socialdemokratiets formand for at få sat gang i det videre arbejde. Målet er, at nye rammer for forhandlingerne kan være klar til 2021, hvor der igen skal forhandles overenskomster for de 750.000 ansatte i staten, kommuner og regioner.

"Jeg synes, at det kunne være flot, hvis man fra det politiske niveau kunne sige, at man gerne vil være med til at kigge det her efter. Det giver et mere reelt indtryk at, at man faktisk mener det alvorligt, og at man er parat til nogle justeringer, frem for hvis man decentralt fra kommer med et ønske. Det vil tjene det politiske niveau, at man kommer med den fremstrakte hånd til lønmodtagerorganisationerne", siger Kristian Thulesen Dahl.

Relevant diskussion
Ifølge DF's formand er der en helt relevant diskussion om styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
"Jeg har siddet til spørgetimer i folketingssalen, hvor statsministeren har rejst sig op og bedyret, at regeringen ikke vil have nogen holdning til de igangværende overenskomstforhandlinger, samtidig med at Sophie Løhde sidder lige skråt bagved ham. Jeg synes, at det er fuldt forståeligt, at folk på den modsatte side synes, at det er svært at føle sig overbevist om, at der er meget skarp opdeling", siger Kristian Thulesen Dahl til Avisen.dk.

Opbakning fra faglige organisationer
Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen meldte den 30. april ud, at hun vil se på, om man kan ændre måden at forhandle de offentlige ansattes overenskomster på.

"En forhåbentlig kommende socialdemokratisk ledet regering vil sætte et arbejde i gang sammen med arbejdsmarkedets parter og Folketinget om at forny den danske model", sagde hun ifølge Berlingske.

Og at modellen trænger til et eftersyn på det offentlige område, vinder umiddelbart indpas hos de faglige organisationer. På Twitter udtrykker LO’s formand Lizette Risgaard sin opbakning til, at den danske model skal til eftersyn.

"Enig med Mette Frederiksen om styrke den danske model, inden der igen skal forhandles på det offentlige område i fremtiden. Fagbevægelsen ser frem til at se på løsninger sammen med dem, der fortsat ønsker en stærk dansk model!", skriver Lizette Risgaard på Twitter mandag den 30. april – den samme dag, hvor Mette Frederiksen forslog et eftersyn.

I starten af april måned udtalte også FTF’s formand Bente Sorgenfrey til Politiken, at hun mener den danske model skal til eftersyn.

"Det bliver meget tydeligt i de nuværende forhandlinger, at den offentlige sektors version af den danske model ikke lever op til forventningerne. Vi bliver nødt til at kigge på, om den danske model i den offentlige sektor har spillet fallit, og om den skal justeres".

FTF’s formand mener, at der er en asymmetri mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som man skalgøre op med.

"I Sverige har vi set, hvordan man har lagt forhandlingerne ud i et arbejdsgiverværk, og i Norge har man også kigget på andre modeller. Derfor er det, jeg appellerer til, at man må kigge modellen efter og se på, om man måske skal lade sig inspirere", siger Bente Sorgefrey.

Der må komme et efterspil
Chefforhandler og formand for Akademikerne Lars Qvistgaard forklarer, at Akademikerne endnu ikke har drøftet en evaluering af den danske model. Men han synes, at forløbet viser tydlige forskelle i tilgangen til forhandlingerne.

"Finansministeriet er gået til forhandlingerne som om, det var en politisk forhandling og ikke en aftaleforhandling. Det vidner om, hvor forskellig vores opfattelse af dette er. På den måde må der komme et efterspil med en dialog om, hvordan vi får en aftalemodel til at fungere efter den måde den er tilsigtet”, siger Lars Qvistgaard til Magisterbladet.

Han forklarer, at Akademikerne sammen med den daværende Personalestyrelse i 2008 var i Sverige for at se på de svenske forhandlingsforhold, og der konstaterede man, at den svenske model ikke umiddelbart var overfør bar på det statslige område. På det samlede offentlige arbejdsmarked er der derimod ikke lavet en samlet evaluering.

"Efter sådan et langt OK18-forløb er der helt klart grund til at få lavet en fælles evaluering. Men forudsætningen er, at vi har det samme billede af, hvad dette handler om”, siger Lars Qvistgaard og understreger:

"Kan en evaluering sikre en rejse, hvor vi møder hinanden i en større grad synes jeg helt klart, at det kan være godt for alle".

Håndslag om eftersyn i kommuner og regioner
Både på det kommunale og regionale område har parterne givet hinanden håndslag på, at den kommende overenskomstperiode skal bruges til at evaluere det dramatiske forløb og til at drøfte mulige justeringer af forhandlingerne.

Anders Kühnau (S), der er formand for Region Midt og chefforhandler for Danske Regioner understreger, at parterne vil kigge den danske model efter.

"Regionerne vil gerne være med til at drøfte, hvordan forhandlingerne kan fungere bedre, for vi må konstatere, at konfliktniveauet har været meget højt. Vi er som arbejdsgivere også interesseret i, at modellen fungerer godt, for begge parter har brug for at lave gode aftaler", siger Anders Kühnau til Magisterbladet.

Hvordan er eftersyn præcis skal se ud, har han ikke et konkret bud på endnu.

"Nu skal de nye OK-aftaler jo lige stemmes hjem først. Men jeg forventer, at parterne sætter sig sammen umiddelbart efter OK18 er endelig vedtaget og går i gang med at drøfte dette indledningsvist", siger Anders Kühnau.

Lad nu røgen lægge sig først
De tre nye overenskomster, der dækker de 750.000 offentligt ansatte i staten, kommuner og regioner, skal til afstemning, og resultatet ventes den 6. juni.

Chefforhandler for de statslige lønmodtagere (CFU) Flemming Vinther forklarer, at drøftelser af den danske model ikke er skrevet ind i aftalerne på det statslige område, som det er sket på det kommunale og regionale område. Men de statslige forhandlere evaluerer også forløbet.

Han mener, at der er problemer med asymmetri og armslængdeprincip, som der bør kigges på.

"Vi kan jo konstatere, at modellen denne gang har været prøvet af, på en anden måde end vi nogensinde har set før. Modellen på det danske arbejdsmarked er ret unik, så inden man begynder at skrue på den, skal man tænke sig rigtig, rigtig godt om", siger Flemming Vinther.

Skal modellen laves om, er det parterne der skal gøre det, understreger Flemming Vinther.

"Vi er altid villige til at mødes med modparten og drøfte modellen. Men lad nu lige røgen lægge sig, inden vi sætter os til bordet og drøfter den. Alle skal have tid til at sunde sig, før vi begynder at kigge på fremtiden, for det har været en hård omgang", siger Flemming Vinther.

Uenighed skyldes ikke dårlig model
Han påpeger, at man skal passe på med at konkludere, at uenigheden i OK18 skyldes, at modellen ikke fungerer godt på det offentlige område.

"Det var ikke modellen vi sloges om. Det var grundlæggende uenighed om, hvor dyr en overenskomst må være, og hvor meget af de offentlige ansattes vilkår skal forringes for at finansiere de blødende offentlige kasser", siger Flemming Vinther.

Han mener ikke, at relationerne mellem partnerne har en dyt at gøre med, om modellen fungerer godt eller ej.

"Det handler om tilgang til forhandlingerne. Vi synes ikke, at vores arbejdsgiver opfører sig ordentligt. Når Moderniseringsstyrelsens og finansministerens mantra stadig er, at OK er en del af udgiftspolitikken, så kan vi jo lave modellen om 1000 gange, uden den bliver bedre af det", siger Flemming Vinther.

Han respekterer Socialdemokraterne og Dansk Folkepartis udmeldinger om, at de vil kigge modellen efter. Men han opfordrer også lige til at træde to skridt tilbage, inden man kigger på en omlægning.

"Det er fint nok at kigge på modellen. Men DF og Socialdemokraterne kan jo altså blive vores kommende modpart overenskomstforhandlingerne i 2021. Så fint de rækker hånden frem, men jeg vil nu tillade mig at have i baghovedet, at de ikke nødvendigvis har fuldstændig sammenfaldende interesser med os", siger Flemming Vinther.