18.05.2018
Nyhed

Du kan roligt vælge din drømmeuddannelse på humaniora

5. juli er ansøgningsfrist på kvote 1, og selv om du vælger humaniora, så skal du nok komme i job og få en god løn. Også selv om du måske er overkvalificeret til jobbet. Det viser nye tal.

Af Thomas Bøttcher

Midt under årets Roskilde Festival, 5. juli, skal tusindevis af unge træffe et livsdefinerende valg. Der er ansøgningsfrist frist til at søge videregående uddannelse via kvote 1. Hvad skal man vælge? Det sikre valg er økonomi og en del vil måske nok være påvirket af de seneste års politiske opgør med de såkaldt brødløse fag på humaniora. For hvad skal vi bruge endnu en cand.mag. i filosofi eller litteraturhistorie til?

Men hvis man et øjeblik lytter til en af landets skarpeste nationaløkonomer, må budskabet være, at unge i ro og mag kan vælge lige præcis den universitetsuddannelse, de finder mest interessant – herunder blandt andet de humanistiske fag.

Arbejdsløsheden for dimittender med en humanistisk baggrund er ganske vist temmelig høj, helt præcist 31,6 pct., men i løbet af de næste to år falder den til 7,7 pct. Kan man udstå en periode med dagpenge, regler og kontrol, er der med andre ord udsigt til job i den anden ende.

Her vil diverse politisk-økonomiske tænketanke indvende, at akademikere (og selvfølgelig særligt humanister) måske nok kommer i job, men de må i udpræget grad nøjes med job, de er overuddannede til.

Og ganske rigtigt viser en helt ny undersøgelse fra Magistrens A-kasse (MA), at kun 57 pct. af de medlemmer, der gik fra ledighed til job i 2017, fik akademisk arbejde.

22 pct. fik ”en kombination af akademisk/ikke-akademisk arbejde, hvilket dækker over jobtitler som projektmedarbejder, beskæftigelseskonsulent, uddannelseskoordinator og redaktionsassistent, oplyser MA, mens 17 pct. fik arbejde på mellem- eller kortuddannelsesniveau eller som ufaglært.

Og her kommer så den gode nyhed.

For selvom mellem 17 og 39 pct. af de ledige akademikere fik arbejde, som de uddannelsesmæssigt er overkvalificeret til, så viser en tre måneder gammel undersøgelse fra Rockwool Fonden, at akademikere der ”underudnytter” deres uddannelse, alligevel får stort set den samme løn, som de ville have fået i et akademisk job. Løntabet er kun 1,2 pct. For humanister specifikt er det 2,4 pct.

”Jeg gned mig nogle gange i øjnene, da jeg så tallene, for kunne det virkelig passe, at det ikke var større tal? Det er meget overraskende”, siger Jan Rose Skaksen, nationaløkonomen, der står bag undersøgelsen.

Han understreger, at tallene skal ses i sammenhæng med, at der er stor forskel mellem lønningerne inden for de akademiske hovedområder, og humanisternes normalløn i akademiske stillinger er ikke særlig høj.

Det ændrer dog ikke ved facit:

”Umiddelbart vurderer, når man ses på hvor mange der arbejder under deres uddannelsesniveau i forhold til almindelige jobklassifikationer, så er det ret mange. Men rent lønmæssigt sker der ikke ret meget ved det. Og så kan man jo godt spørge sig selv, om der er et problem”, siger Jan Rose Skaksen.

Han har ikke nogen forklaring på fænomenet men siger:

”Der er i hvert fald meget der tyder på, at de job de udfører under deres akademiske job, dem udfører de særlig godt. Du gør det i hvert fald så godt, at man er villig til at betale en højere løn. På økonomsprog vil man sige, at du tager din produktivitet med dig i de andre typer af job”.

Så hvis du drømmer om at bruge fem år på Aristoteles eller Shakespeare, og samtidig ønsker et nogenlunde fornuftigt økonomisk sikkerhedsnet efterfølgende, ja så skal du vælge humaniora.