Hver 14. dag svarer Rudi Christensen på fem personlige spørgsmål i appen Howdy.
15.06.2018
Artikel

Denne app overvåger din trivsel og sender rapport til ledelsen

En app stiller medarbejdere i SKAT personlige spørgsmål om, hvordan de har det. Scorer de lavt, ringer en psykolog dem op, og ledelsen får hver måned en samlet rapport fra afdelingen. Overvågningen af medarbejderne er rykket fra fabrikshallerne ind på kontorerne, siger forsker.

Af Troels Kølln

I løbet af de seneste to år har fuldmægtig Rudi Christensen åbnet appen Howdy hver 14. dag for at svare på fem personlige spørgsmål om, hvordan livet føles. Har han været glad og i godt humør? Været rolig og afslappet? Aktiv og energisk? Frisk og udhvilet? Haft en dagligdag fyldt med ting, der interesserer ham?



Appen har så udregnet en score for Rudi Christensens trivsel og placeret ham i enten en grøn, gul eller rød zone. Svarene er gemt i en database, så han kan følge sin udvikling over tid. Rammer han den røde zone eller viser markante dyk i sin trivselsscore, kan han uopfordret blive kontaktet af en erhvervspsykolog.



Rudi Christensen er ikke alene fuldmægtig, men også områdetillidsrepræsentant i afdelingen Gæld i SKAT, og som tillidsrepræsentant synes han, at det er fint, at medarbejderne bruger Howdy, så længe det er frivilligt.

“Det er en god ting, at vi tidligt kan fange dem, der ellers ville være gået ned med stress og sygemelding”, siger Rudi Christensen.

“Vi har en forpligtelse, både kolleger og tillidsrepræsentanter, til at holde øje med hinanden. Ændrer nogen adfærd, fordi de har det dårligt? Så skal vi træde til – og det kan sådan en app være med til at sikre”.

Mange af hans kolleger er glade for appen, men ikke alle, forklarer han.

“Der er også en gruppe, der er skeptisk, fordi det jo også indebærer, at man skal afgive nogle private oplysninger om sig selv, og hvordan man har det. Nogle stoler ikke helt på, at data bliver opbevaret sikkert og brugt anonymt, andre er mere bekymrede for, om appen kan bruges til at lægge ansvaret for arbejdsmiljøproblemer over på den enkelte”, siger Rudi Christensen.

Den kvantificerede medarbejder
Howdy kan ses som et eksempel på en stigende grad af datadrevet ledelse baseret på overvågning af medarbejderne – i ledelsestermer kendt som people analytics eller human capital analytics.

“Den overvågning og måling, der har været på fabrikker og i varehuse i årevis, er nu også kommet ind på kontorerne. Men selv om formålet er det samme – optimering af arbejdskraften – er vinklen lidt en anden. Det er nu ikke dine arbejdsopgaver, men din person, der skal måles og kvantificeres: din følelse af lykke, dit helbred, dine værdier”, siger lektor Phoebe Moore, der forsker i arbejdsforhold ved University of Leicester, har skrevet bogen “The Quantified Self in Precarity” og står bag en rapport til ILO om fysiske og psykiske risikofaktorer i digitaliseret arbejde.

Det er en besnærende idé for mange HR-folk, fordi det giver en følelse af sikkerhed og rationalitet, når ledelse kan opgøres i tal, siger Phoebe Moore.

“Vi mennesker har en lang tradition for at stole på, at tal er perfekte. Det giver os noget håndfast, som vi kan regne med. Men samtidig sker der det, at man overgiver autoriteten til at træffe beslutninger til et sæt af data, som er svære at sætte spørgsmålstegn ved, fordi de fremstår neutrale og objektive. Computeren bliver din chef”, siger Phoebe Moore.

Tidlig indsats eller sundhed som pres?
Opfinderen af Howdy, Esben Schnurre, ser det som en fordel at opgøre trivsel som et tal, fordi det er en let måde at skabe dialog mellem ledere og medarbejdere på, forklarer han. Blandt andet fordi appen hver måned sender en samlet anonymiseret rapport til lederne for de enkelte afdelinger og teams.

“Lederne får konverteret det, der tidligere har været mavefornemmelser, til et konkret tal sat op på en skala, hvor man let kan se, hvilken vej pilen vender. Ud fra det kan lederen tage en dialog med medarbejderne om, hvad det skyldes, og hvordan det kan forbedres. “Nu er trivslen gået ned for tredje måned i træk – hvad gør vi?”, siger Esben Schnurre, partner i virksomheden Worklife Barometer, der sælger Howdy.

Howdy virker desuden forebyggende, forklarer han, fordi hver enkelt medarbejder kan ringes op til en 15-20-minutters samtale med en erhvervspsykolog fra Falck Healthcare eller Psykiatrifonden, hvis appen registrerer en risiko for lav trivsel.

“Psykologerne ringer folk op, når dataene viser, at der er et behov for det. Så tager de snakken med medarbejderen om, hvor galt det står til, og hvad de har af handlemuligheder. Hvis problemet er arbejdsrelateret, vil anbefalingen typisk være, at medarbejderen tager en snak med sin leder og får sat gang i nogle tidlige løsninger”, siger Esben Schnurre.

Han er ikke i tvivl om, at Howdy forebygger mistrivsel. En overbevisning, han baserer på blandt andet en videnskabelig artikel i Nordic Journal of Psychiatry, 2018, hvor Howdys data er blevet analyseret. Førsteforfatteren er professor Per Bech, der har opfundet den spørgeramme, som Howdy benytter, WHO-5. Han finder blandt andet, at 35 procent af de personer, der rapporterede et dyk i trivsel og blev kontaktet af en psykolog, rapporterede bedre trivsel en måned efter – modsat kontrolgruppen, hvor trivselsniveauet var konstant.

Spørgsmålet er imidlertid, hvad effekten er på længere sigt og i et større perspektiv, mener lektor Phoebe Moore.

“En app som Howdy kan på lang sigt have den modsatte effekt ved at skabe øget bekymring hos medarbejderne, fordi du hele tiden skal vurdere, hvordan du har det. Samtidig kan det nedbryde grænserne mellem dit private jeg og dit arbejdsmæssige jeg, fordi privatlivet bliver trukket med ind i arbejdet”, siger hun.

Hun ser Howdy som en del af det, der er blevet kaldt wellness-syndromet.

“Normen på arbejdspladsen bliver, at du skal være rask, du skal være sund, du skal være lykkelig. Det bliver forventet som noget åbenlyst og gør det dermed svært at være anderledes. Hvis du ikke er sund, er der noget galt med dig, og hvem har skylden for det? Det har du selv”, siger Phoebe Moore.