Fra en pop op-køkkenhave i Kongens Have, hvor interesserede kunne lære mere om køkkenhaver.
24.01.2018
Artikel

Urban farming handler om de fællesskaber, som vi savner

I nogle af verdens storbyer er urban gardening et vigtigt bidrag til fødevareforsyningen og klimaet. I Danmark bidrager det kun til en lillebitte del af den mad, vi spiser. Til gengæld skaber dyrkning på fortove og i baggårde fællesskaber og livskvalitet.

Af Anna Dalsgaard

Urban farming. Urban gardening. Landbrug i byen. Nyttehaver. Begreberne er mange, og fælles for dem alle er ønsket om at dyrke mad lokalt. 

Derfor er nyttehaver skudt op i de større danske byer, hvor folk, som typisk bor i lejligheder, mødes om at dyrke grøntsager, krydderurter og bær. Planter og buske, som typisk gror i højbede på tage, altaner, fortove og på små skæve arealer i byen.

Mads Boserup Lauritsen er uddannet arkitekt og grundlægger af firmaet TagTomat. Han er en af pionererne inden for dyrkning i byen og har været med til at sætte en hel del nyttehaveprojekter i gang. Han mener, at urban farming i Danmark handler om fællesskab, viden og respekt for fødevarer.

“Dyrkning i byerne udspringer af et ønske om at genskabe forbindelsen mellem by og land og generobre forståelsen for, hvor maden kommer fra. Og så skaber det unikke nye fællesskaber”, siger Mads Boserup Lauritsen, som mener, at urban farming har et stort potentiale for at bringe mennesker sammen.

“Man lærer folk at kende og deltager i sociale arrangementer, samtidig med at man dyrker nyttehaver. Der er noget back to basic over det. At lave have med børnene, samtidig med at man dyrker noget kvalitet”, siger Mads Boserup Lauritsen, som er opvokset med at dyrke haver hos både forældre og bedsteforældre.

Fælles om naturen i hverdagen
Ifølge Københavns Kommunes hjemmeside er der cirka 70 byhaver i København, som favner både dyrkningsbede, skolehaver og fælleshaver i en park. Nogle er private, og andre er offentligt tilgængelige. Mads Boserup Lauritsen mener, at der findes omkring 30 fælleshaver i København, omkring 10 i Aarhus og cirka 4 i Odense.

Han begyndte selv at dyrke tomater på taget af et skraldeskur i den baggård på Nørrebro i København, hvor han bor, da han i 2012 var på barsel med sin datter. Sammen med naboerne har den lille tagtomathave udviklet sig til en grøn oase med massevis af grøntsager og krydderurter og en hønsegård. Dengang arbejdede han som byplanlægger i Køge Kommune, men valgte et par år senere at blive selvstændig med TagTomat, som er et firma, der hjælper med at skabe rammer for dyrkningsfællesskaber i byer.

I begyndelsen var det mest hipstere inden for brokvartererne i København, som var med i nyttehaverne. Men interessen har bredt sig, og TagTomat får nu henvendelser fra både gårdlav, boligforeninger og store virksomheder.

“Jeg tror, de fleste ønsker naturen ind i hverdagen. Den giver noget andet og er et godt modspil til alle de digitale dimser, vi omgiver os med”, siger Mads Boserup Lauritsen, som har lavet projekter i mange byer såsom København, Hillerød, Helsingør, Esbjerg og Skive.

Fed landbrugsjord i cykelafstand
Henrik Vejre er cand.agro., professor og sektionsleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Han er enig i, at det største udbytte af urban farming herhjemme er fællesskaber og livskvalitet, hvor det i flere storbyer ude i verden er vigtigt for både fødevareforsyningen og klimaet.

Det er det, fordi landbrugsjorden ikke altid kan brødføde hele befolkningen, og fordi tørke og regn kan ødelægge udbyttet. Hvis madvarerne flyves ind til byerne eller transporteres med lastbiler over lange afstande, kan det også gavne klimaet at producere lokalt. Derfor eksperimenterer man fx i Japan med landbrug i højhuse, hvor man kan kontrollere både ­vejret og lyset.

“Men vi har ikke samme behov for at producere mad inde i byerne, som de har i Asien og Afrika, hvor urban ­farming er enormt”, siger han.

“Herhjemme har vi landbrugene lige uden for byen, så dyrkningen inde i byerne har ikke de store klimamæssige fordele her hos os og heller ikke nogen betydning for fødevaresikkerheden”, siger Henrik Vejre.

Urban farming-strategi i Albertslund
Mads Boserup Lauritsen fortæller, at bystyret i Berlin har en vision om, at op til 10 procent af byens forbrug af grønt skal dyrkes inden for byens mure inden 2030, og på toppen af flere supermarkeder i USA dyrkes der i dag salater og mikrogrønt, som efterfølgende sælges i stueetagen.

Herhjemme er Albertslund Kommune frontløber. Uden at sætte tal på har kommunen et ønske om, at en større del af den mad, der spises i byen, skal produceres lokalt, og byrådet har vedtaget en strategi for urban farming i Albertslund, som løber fra 2016 til 2025.

Flemming Jørgensen sidder i byrådet for Socialdemokratiet og er formand for udvalget “Innovation i byen”, som har udarbejdet strategien. Han fortæller, at strategien både handler om det sociale aspekt med at dyrke noget i fællesskab, som byen har lange og mange erfaringer med, og at man også ønsker at dyrke lokalt med et kommercielt perspektiv.

“Det handler om socialøkonomiske projekter, hvor borgere, som ikke kan have et almindeligt job, arbejder med at producere madvarer eller blomster, som skal sælges lokalt, og som på længere sigt skal hvile i sig selv eller give overskud. Men det handler også om lokal højteknologisk produktion, som skal give overskud”, siger Flemming Jørgensen, som er uddannet cand.scient. i biologi og blandt andet har været selvstændig rådgiver inden for miljø og klima, inden han valgte at gå ind i lokalpolitik.

“Vi har store, tomme industribygninger stående, og vi har også Europas største testområde for LED-baseret lys og smart city-løsninger. Det giver os mulighed for at eksperimentere med at producere grøntsager og planter indendørs”, siger han.

Derfor er kommunen nu på udkig efter samarbejdspartnere, som kan bidrage med kompetencer inden for it, lys, landbrug og ekstern finansiering.

“Nu leder vi efter partnere, der vil være med”, siger Flemming Jørgensen.