16.01.2018
Nyhed

Undervisere og studerende høres ikke på videregående uddannelser

Selvom inddragelse er et krav i universitetsloven, føler undervisere og studerende sig ikke hørt, når de sidder i bestyrelserne på de videregående uddannelser. Det viser en ny undersøgelse fra DEA.

Af Martin Ejlertsen

Undervisere og studerende i bestyrelserne hos landets videregående uddannelser føler ikke, at de bliver hørt. Det viser en ny undersøgelse fra DEA om de studerendes og medarbejdernes oplevelse af bestyrelsesarbejdet på de videregående uddannelser.

Kun knap 46 procent af medarbejder- og 61 procent af studenterrepræsentanterne karakteriserer samspillet med den daglige ledelse som  konstruktivt i høj grad. Det er markant færre end hos de eksterne medlemmer af bestyrelsen, hvor tilfredsheden er langt højere. Her karakteriserer næsten 80 procent samspillet med den daglige ledelse som i høj grad konstruktivt.

”De ansatte og studerende oplever, at de ikke har så meget at skulle have sagt i bestyrelserne som de eksterne medlemmer. Flere peger på, at der er en alliance mellem de eksterne medlemmer og den daglige ledelse – de professionelle ledere – som står i kontrast til den mere faglige indsigt i uddannelsesinstitutionerne, som ansatte og studerende har,« siger konsulent i DEA Kristian Klausen til Information.

Særligt problem hos erhvervsakademier og professionshøjskoler
Problemet med demokratiet i bestyrelsen virker særlig stort på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Her er medarbejdernes og studerendes høje tilfredshed med samarbejdet med den daglige ledelse kun på henholdsvis 33 og 50 procent.  Derimod vurderer henholdsvis 73 procent og 78 procent af de eksterne medlemmer, at samarbejdet med ledelsen i høj grad er konstruktivt.

Universitetsloven blev i 2011 ellers ændret efter årelang kritik af den manglende medinddragelse af ansatte og studerende. Herefter blev det gjort til bestyrelsens ansvar at inddrage de ansatte og studerende.

Mens de ansatte og studerende har uddannelse og forskning som de vigtigste fokusområder, har de eksterne medlemmer af bestyrelserne mere fokus på de overordnede linjer som for eksempel strategi og økonomi, siger Kristian Klausen.

”Spørgsmålet er, om de bestyrelser, man har nu, fungerer godt nok, når i hvert fald de interne ikke synes, at de indgår på lige fod med de andre, og føler sig udenfor. Når der selv blandt dem, der rent faktisk sidder i bestyrelsen, hersker en følelse af ikke at blive hørt, så kunne det tyde på, at der er nogle uddannelsesinstitutioner, som ikke tager lovkravet om medinddragelse alvorligt nok”, siger Kristian Klausen.

Den tendens risikerer at skabe både dårligere arbejdsmiljø og uddannelser, påpeger formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen.

”De studerende og ansatte har væsentlig viden om uddannelsesinstitutionerne, og den viden får man ikke i spil, hvis de ikke bliver hørt”, siger hun.

Loven overtrædes
”Hvis de ansatte og studerende føler, de møder en mur, og der er asymmetri i forhold til de eksterne, hvor de interne ikke føler, der bliver lyttet til dem, så har vi et stort problem. Bestyrelsen skal sikre, at ansatte og studerende bliver inddraget”, siger Sana Mahin Doost, som er forkvinde i De Studerende Fællesråd (DSF) til Information.

Hun mener, at undersøgelsens resultater er problematiske, fordi de studerende og ansatte er de eneste i bestyrelserne, der virkelig har indsigt i og berøring med, hvad der foregår på uddannelserne og i forskningsmiljøerne.

Lars Nørby Johansen er formand for bestyrelsesformændene på universiteterne og har en baggrund som forsker. Han kan fra sine år som bestyrelsesformand på Syddansk Universitet ikke genkende billedet af, at ansatte og studerende ikke bliver hørt.

Forskellen på de interne og eksterne medlemmers syn på deres indflydelse i bestyrelsen kan i stedet have noget at gøre med, at de ansatte og studerende i modsætning til de eksterne repræsenterer en interessegruppe, mener han.

”Og nogle gange kan der være konflikt imellem en gruppes interesser og universitetets samlede interesser. Men netop det er jo også fordelen ved at have medarbejder- og studentervalgte medlemmer, og min personlige erfaring er, at det især er dem, der får meget taletid. Men hvis det kommer til afstemning, så har de jo ifølge loven ikke bestemmende indflydelse”, siger Lars Nørby Johansen til Information.