"Jeg er forbavset over, hvor meget accept der har været af, at det her er et reelt problem", siger Jørgen E. Olesen.
10.01.2018
Nyhed

Professor: Danmark har et overset klimaproblem

Det er ikke noget, der har fået stor opmærksomhed, men grundvandet stiger så meget, at det gør store dele af Danmarks jord ubrugelig, siger professor Jørgen E. Olesen, der er ugens profil. Hvad løsningen er, ved han ikke endnu – men det er på høje tid at komme i gang med at tænke grundigt over det.

Af Troels Kølln

Danmark bliver mere og mere vådt og regnfuldt. Og konsekvensen er ikke bare øget behov for regntøj. For ifølge Danmarks Statistik er nedbøren de seneste 150 år steget med 100 millimeter om året i gennemsnit, og det betyder naturligvis også, at der kommer mere og mere grundvand.

Og stigende grundvand er faktisk et markant og overset klimaproblem, mener professor Jørgen Eivind Olesen, der ved Aarhus Universitet forsker i agroøkologi og klimatilpasning. Det har han skrevet opmærksom på i denne uge, hvor historien har spredt i sig i medierne, og han er derfor ugens profil på magisterbladet.dk.

Jørgen Eivind Olesen, hvorfor er stigende grundvand et problem?

Mange steder i landet står grundvandet op på marker og ejendomme, sådan at man ikke kan færdes på jord, i år særligt i nordvest- og sønderjylland. Det har naturligvis konsekvenser for, hvad man kan udnytte arealerne til. I landbruget bertyder det, at det kan være umuligt at høste eller så sine marker. For husejere er problemet, at man kan få skader på sin ejendom, eller at haven bliver ubrugelig.

Man hører indimellem, at vi kan løbe tør grundvand til drikkevand, men sjældent at der skulle være for meget af det.

De to er forskellige ting. Drikkevandet kommet fra de dybere grundvandsmagasiner, hvor det har igennem en masse rensningsprocesser. Det stigende grundvand, jeg taler om, ligger højere og vil have for højt nitratindhold og måske rester af pesticider, der gør det uegnet som drikkevand

Du har kaldt det et overset klimaproblem. Hvorfor?

Vi har en tendens til at fokusere på de problemer, vi oplever til dagligt og selv kan se. Og i forhold til klimatilpasning har det især været de store byer, hvor stigende nedbør har givet tydelige problemer, fordi kraftige regnskyl har givet oversvømmelser. Mange byer har jo gjort kloakrørene større og lavet planer for at føre vandet væk fra byerne. Der har ikke været samme fokus på grundvandet, fordi det er mindre synligt.

Mange landmænd har ellers klaget meget over, at der er for meget vand på markerne. Men det har været set som et problem med vandløbene, og man har klaget til kommunen over, at man ikke sørger for at få fjernet vegetation og vedligeholde vandløb godt nok. Men måske er problemet ikke vandløbene, men at vi simpelthen får et stadigt vådere vejr på grund af klimaændringer.

Og hvad skal vi så gøre ved det?

Det er nok ikke det samme, der skal til alle steder. Nogle steder kan man måske ændre på vandløbene, men det vil ikke være nok overalt. Så hvad gør vi? Jeg ved det ikke. Måske skal vi lære at leve med det. Man bliver i hvert fald nødt til at analysere og undersøge problemet og tænke grundigt over, hvordan vi håndterer det.

Hvordan har reaktionerne været på, at du har gjort opmærksom på det her?

Jeg er forbavset over, hvor meget accept der har været af, at det her er et reelt problem. Det virker til, at man fra alle sider vågner op og siger, at det må vi gøre noget ved. Også på Christiansborg. Jeg er rigtig glad over de positive reaktioner, fordi klimadebatten også ofte er et konfliktområde. Derfor er det så vigtigt, at vi sætter os ned og tager en åben og fordomsfri diskussion af, hvad vi gør ved det.