08.01.2018
Nyhed

"Kan vi ikke bare hyre nogle skuespillere, der leger kvalitet med ledelsen, mens vi andre passer vores arbejde?"

Djøf-lagets standarder, dataindsamling og udviklingskontrakter har taget ejerskab over definitionen af kvalitet i uddannelsessystemet. Sådan lyder kritikken fra både undervisere og ny rektorformand. Det sker i en tid, hvor uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) længe har talt om mere kvalitet i de videregående uddannelser.

Af Troels Kølln

“Kan vi ikke bare hyre nogle skuespillere, der leger kvalitet med ledelsen,  mens vi andre passer vores arbejde? Jeg har forsøgt at gå med i forskellige udvalg og tage del i diskussionerne, men det gik jeg helt død på. Vi taler to vidt forskellige sprog, og de passer så dårligt sammen, at jeg kan mærke det langt ind i kroppen”.

Den bemærkning fra VIA-lektor Jens Eistrup til direktør Anette Dørge fra Danmarks Akkrediteringsinstitution høstede stor latter blandt professionshøjskoleunderviserne, da de afholdt landsmøde i Vejle sidst i 2017. 

Senere på dagen havde VIA-lektoren endnu en bredside klar, denne gang til ny rektorformand Stefan Hermann, som også var til stede for at diskutere uddannelseskvalitet, skriver DM Professionshøjskoler i en artikel om årsmødet:

“Det er godt, at ledelsen siger, at den vil kæmpe sammen med os om fælles standarder, men jeg tror, der er lige så meget afmagt i toppen af vores institutioner, som der er blandt underviserne. I kan heller ikke styre det her og få fejet noget af det tunge bureaukrati til en side”, sagde Jens Eistrup. 

Til det kunne Anette Dørge svare, at hun udmærket godt forstår undervisernes evalueringstræthed.

“Dokumentationsarbejdet er blevet så omfattende, at vi i de her år konkurrerer med institutionernes kerneopgave – og det skal vi selvfølgelig ikke”, sagde Danmarks Akkrediteringsinstitutions direktør.

Underviserne må tage kvalitetsbegrebet tilbage
”Hvorfor er det så svært at komme tættere på kernen i uddannelseskvalitet? Vi er nødt til at tage kvalitetsbegrebet tilbage og selv komme med nogle konkrete bud”, lød det fra Hans Beksgaard, formand for DM’s professionshøjskoleundervisere. 

Det er noget, som også opleves negativt af mange studerende, sagde landsformanden for de lærerstuderende, Jenny Jørgensen. 

”Mange studerende er i akkrediteringsprocesserne blevet uhensigtsmæssigt krydsforhørt. Vi føler tit, at vi bliver spændt for en politisk vogn”, sagde hun til DM Professionshøjskoler.  

Men underviserne skal ikke være så bange for alle slags tal og målinger, mener Stefan Hermann. 

“Selv stærke fagfællesskaber har brug for ledelse. Det mente selv Humboldt. Det vil betyde alverden, at vi som fagfolk kan komme med et fælles bud på, hvordan vi mener, at god undervisningskvalitet skal defineres. Så står vi mindre forsvarsløse over for både ministeriets dataindsamling, Zoom, Djøf-lagets akkrediteringssystemer og det stigende erhvervsfokus”, sagde Stefan Hermann på årsmødet. 

Rektorkollegiets formand talte om undervisningskvalitet frem for uddannelseskvalitet. 

“Og det er, fordi kvalitetsbegrebet er blevet brugt i flæng i årtier. I 90'erne gik definitionsretten fra institutioner og fagpersoner over til samfundsvidenskaben. Samtidig har der været en international bevægelse med henblik på at få etableret fælles standarder for alle europæiske lande. Det er de tendenser, vi er børn af, og derfor, at vi i dag drukner i dataproduktion og udviklingskontrakter”, sagde Stefan Hermann. 

Med ham som formand bliver den gode undervisning en nøglesatsning for professionshøjskolernes rektorkollegium, lovede han: 

“Pædagogikken, fagligheden, didaktikken og mestringen af de nye ungdomsprofiler er helt afgørende kvalitetskomponenter og må aldrig blive et isoleret mellemværende mellem underviser og studerende. Hvem ved, måske var finanskrisen blevet lidt mindre, hvis vi havde haft mere dannelse i uddannelsessystemet. Hvad må man, hvad må man ikke …?” 

Læs hele artiklen om kvalitetsmålingerne i seneste udgave af bladet DM Professionshøjskoler.