24.01.2018
Nyhed

”Det er 100 gange værre at blive gammel end at ryge”

Det er farligt at blive gammel. Risikoen for at udvikle kroniske sygdomme som kræft, demens og hjertekarsygdomme stiger voldsomt. Ny forskning kan måle vores biologiske alder og dermed give et praj om længden af vores liv.

Af Anna Dalsgaard
Center for Sund Aldring på Københavns Universitet er med i et internationalt forskningsprojekt som har udviklet en algoritme, som kan måle, hvor gamle vi i virkeligheden er. Det vil sige vores biologiske alder, som ikke nødvendigvis svarer til vores cpr.nummer. 

”Vi kan måle den biologiske alder på blodet, og hvis dit blod ser ældre ud end din alder, har du også en øget risiko for at dø tidligere. Og omvendt, hvis blodet ser yngre ud, har du mulighed for at leve længere”, siger Morten Scheibye-Knudsen, Dr. med. og adjunkt ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. 

Dermed giver algoritmen også et indblik i en risikoprofil, som man kan handle på. 

”Programmet kan bruges til at måle en før og efter-effekt. Hvis du fx er overvægtig, ikke motionerer eller er ryger, vil man kunne se det i dit blod. Hvis du sætter ind på de områder, altså taber dig, begynder at motionere og holder op med at ryge, vil dit blod se yngre ud”, siger Morten Scheibye-Knudsen, som har bidraget til at udvikle den kunstige intelligens sammen med firmaet Insilico Medicine og forskere fra USA, Sydkorea og Canada.

Lillebitte indsats kan give kæmpeeffekt
Han fortæller, at alder er den allerstørste risikofaktor for udbredte sygdomme som kræft, demens og hjertekarsygdomme, og derfor er det et stort forskningsfelt inden for aldringsforskning at finde markører, der kan indikere den sande aldring. 

”Vi ved fra epidemiologiske undersøgelser, at aldring er en meget signifikant risikofaktor for de fleste kroniske sygdomme. Hvis man sammenligner med fx rygning, som giver 3,5 gange forhøjet risiko for at udvikle kræft og hjertekarsygdomme, så giver aldring dig cirka 300 gange højere risiko. Det vil sige, at det er 100 gange værre at blive gammel end at ryge”, siger Morten Scheibye-Knudsen, som i otte år forskede ved NIH National Institutes of Health i USA, inden han vendte tilbage til Københavns Universitet. 

Dermed kan den kunstige intelligens være et motiverende redskab for den enkelte til at få et så ungt blod som muligt. Men den kan også være et vigtigt redskab for at udvikle behandlingsmetoder. 

”Hvis vi kan reducere aldringsprocessen bare en lillebitte smule, får det en kæmpestor effekt på sygdomme”, siger Morten Scheibye-Knudsen, og fortæller, at man i USA er i gang med et stort klinisk forsøg, som har til formål at regulere aldring eller lede til sund aldring. Forsøget er drevet af Nir Barzilai fra Albert Einstein College of Medicine i New York.

Vitaminpille mod aldring
Det er et forsøg, hvor man giver raske personer stoffet metformin, som er et velkendt medikament mod sukkersyge. 

Morten Scheibye-Knudsen fortæller, at han tidligere har deltaget i et forsøg, hvor man gav stoffet til mus. Og de mus, der fik stoffet, levede længere end mus, som ikke fik det.

”Man har ligeledes set, at hvis personer på omkring 70 år får sukkersyge og bliver behandlet med metformin, lever de længere end helt normale raske 70-årige, som ikke får metformin”, siger han. 

”Dermed er det en god kandidat til et stof, man kunne give folk som en slags vitaminpille fra 50-60-årsalderen for at forebygge aldersrelaterede sygdomme”, siger Morten Scheibye-Knudsen, og fortæller, at det gode ved metformin er, at det er et billigt, velkendt medikament, som har været brugt til sukkersygepatienter i årtier. Han regner med, at der går mindst fem år, før resultaterne fra det amerikanske forsøg er kendt. 

Minder om verdens bedste skakcomputer
Den kunstige intelligens, som bruges til at måle den biologiske alder kaldes Aging.AI, og er baseret på dybe neurale netværk, som er en type læringsalgoritme, der minder om den, man har brugt til at udvikle den revolutionerende kunstige intelligens AlphaZero, der lige har slået verdens bedste skakcomputer, uden at have lært andet fra mennesker end reglerne, skriver Københavns Universitet.

Med Aging.AI har forskerne givet algoritmen 130.000 menneskers aldre og deres blodprøvesvar, der rummer 21 parametre. Det er typiske parametre, som man vil få målt med en blodprøve, når man kommer til sin læge, såsom kolesterol, markører for inflammation (CRP), blodprocent og æggehvidestof i blodet.

”Du kan allerede nu selv måle din sande alder, hvis du har egne blodprøvedata på din sundhedsprofil. Så er det bare at putte dem ind i programmet, som er offentligt tilgængeligt og gratis”, siger Morten Scheibye-Knudsen.