11.01.2018
Nyhed

Rapport: Her er 12 måder, politikerne kan sikre et sundt arbejdsmiljø i Danmark

Der skal omfattende metoder i brug, hvis arbejdsmiljøet i Danmark skal forbedres i en sådan grad, at alle har mulighed for at arbejde sundt og sikkert indtil pensionsalderen – og det vil koste mindst 500 mio. kroner. Det mener en ekspertgruppe nedsat af Teknologirådet på vegne af LO.

Af Troels Kølln

Troels Lund Poulsen sagde det i marts med klare ord: ”Arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl”.

Men hvad gør man så ved det? Regeringens eget ekspertudvalg kommer først med sin rapport til sommer, og derfor har LO inden da bedt Teknologirådet om at nedsætte en gruppe af forskere og arbejdsmiljøprofessionelle, som skal komme med deres bud på en løsning.

Hvordan kan arbejdsmiljøet sikre flere gode år på arbejdsmarkedet? hedder ekspertgruppens rapport, der indeholder  12 konkrete forslag til ændringer af både lovgivning, myndighedernes arbejde og forskningen:

  1. Arbejdstilsynet skal have ansvaret for at koordinere indsatserne fra de efterhånden mange forskellige arbejdsmiljøaktører

  2. Arbejdstilsynet skal permanent have flere penge. Store dele af myndighedens er de seneste år blevet finansieret af midlertidige bevillinger, og den praksis bør ophøre

  3. Forskningen skal i højere grad fokusere på forebyggelse af arbejdsskader, skabes i samarbejde med virksomhederne og formidles så den kan forstås ude på arbejdspladserne. Der skal desuden sættes flere penge af til forskning i arbejdsmiljø

  4. Virksomheder bør have større pligt til at bruge arbejdsmiljørådgivning, som ved lovgivning skal gøres tilgængelig for samtlige af landets virksomheder

  5. Før ledelsen af en virksomhed beslutter større forandringer, bør de have pligt til at rapportere om mulige arbejdsmiljøkonsekvenser. Det skal ske skriftligt til Arbejdstilsynet, som derefter skal føre tilsyn. Med større forandringer menes omstruktureringer, store fyrings- og ansættelsesrunder og væsentlige ændringer af serviceniveau i særligt offentlige virksomheder

  6. Både private og offentlige udbud bør ved lov indeholde krav om arbejdsmiljø. Det skal sikre, at leverandøren ikke kan give et billigt tilbud ved at spare på arbejdsmiljøindsatsen.

  7. Flere tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø i landets virksomheder – også i brancher, hvor man ikke har gjort det tidligere

  8. Forskere skal have adgang til data fra Arbejdstilsynet og pensions- og forsikringsselskaber

  9. Arbejdets intensitet skal sættes ned i udsatte brancher – enten gennem brancheaftaler eller med påbud fra Arbejdstilsynet

  10. En opsøgende rådgivningstjeneste skal udføre kompetencevurderinger af alle medarbejdere, når de er fyldt 50 år. Formålet er at rådgive om muligheden for at skifte branche for at undgå nedslidning

  11. Ansatte i fysisk hårde job bør have ret til træning i arbejdstiden

  12. Ny fond skal give økonomisk støtte til innovative arbejdsmiljøprojekter fra virksomheder, branchefællesskaber, producenter osv.

Anbefalingerne kan ifølge rapporten finansieres med mindst 500 millioner kroner gennem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, en allerede eksisterede afgift som alle virksomheder med ansatte betaler. Det vil altså ikke koste landets virksomheder mere end i dag.

Derudover kan politikerne tage fra de 1,2 milliarder kroner, der stadig ligger i ubrugte hen i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, hvis arbejde for længst er ophørt. De penge kan øremærkes de to sidste forslag om træning i arbejdstiden og innovative arbejdsmiljøprojekter.

LÆS OGSÅ: Drastisk forværring af arbejdsmiljøet

Størstedelen af anbefalingerne kræver ny lovgivning, og det er ofte en fornuftig vej til at forbedre arbejdsmiljøet, pointerer en af personerne bag forslagene, direktør i TeamArbejdsliv, Flemming Pedersen.

”Idéen er, at lovgivningen kan gå forrest. Selvfølgelig kan man også arbejde med kulturen og andre forbedringer af arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, men historisk set har det også været nødvendigt med lovgivning”, siger Flemming Pedersen.

Arbejdsmiljøindsatsen er særligt aktuelt i en tid, hvor pensionsalderen stiger. Det kan nemlig gøre det svært for mange at klare sig sundt og sikkert igennem et helt arbejdsliv, forklarer han.

"Store dele af arbejdsmarkedet har simpelthen svært ved at blive så mange år på arbejdsmarkedet, som samfundet forventer. Det er svært at forestille sig, at man kan holde hele arbejdslivet som for eksempel rengøringsassistent, stilladsarbejder og måske også folkeskolelærere. Og det må vi finde nogle løsninger på – hvad end det er at tilrettelægge arbejdet bedre eller måske finde et andet spor i arbejdslivet”, siger Flemming Pedersen.