Forhandlingsparterne på det statslige område vendte i dag tilbage til forhandlingsbordet.
20.02.2018
Nyhed

OK18: Forhandlingerne fortsætter nu

I nat enedes forhandlingsparterne på det statslige område om at trykke på pauseknappen for så at vende tilbage til forhandlingsbordet i dag kl. 12. Kommer et forlig ikke i hus, kan der ”varsles strejke for mellem 75.000 og lidt over 100.000 offentligt ansatte”, skriver FOA-formand Dennis Kristensen.

Af Farhiya Khalid
Efter lange forhandlinger i Finansministeriet, der begyndte i går kl. 15 og varede til cirka kl. tre i nat, aftalte forhandlingsparterne på det statslige område at sætte forhandlingerne på standby.

I en pause under forhandlingerne udtalte Anders Bondo Christensen, der er formand for de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab samt Danmarks Lærerforening, at ”han regnede med, at der ville være nyt her til morgen.” 

Det er der dog ikke. Men overenskomstforhandlingerne fortsætter kl. 12, hvor forhandlingsparterne igen har sat hinanden stævne. Det skriver Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, på Twitter.

I en video på Facebook berettede Anders Bondo Christensen også om aftenens og nattens forhandlingsproces og vigtigheden af ordentlige overenskomstresultater på tværs af regioner, kommuner og staten.

"Forhandlingerne koncentrerer sig lige nu om det, man kan sige er fundamentet for en overenskomst, nemlig hele den økonomiske ramme, som vi kan forhandle overenskomsten indenfor", siger han i videoen.

Anders Bondo Christensen understreger også, at man i 2011, 2013 og 2015 lavede det, som han kalder en kriseoverenskomst på baggrund af den økonomiske krise, der brød ud i 2008. Og det er ikke den situation, vi står i – i dag.

”Krisen er overstået, der er vækst i samfundet, der blev lavet en fornuftig overenskomst på det private arbejdsmarked i 2017. Det skal vi selvfølgelig også kunne se på den overenskomst, vi lander i 2018 på det offentlige område", siger han.

Bondo: Ikke plads til flere pauser
På vej ind til forhandlingerne fortalte Anders Bondo, at det er ved at være nu eller aldrig, hvis parterne skal nå hinanden i forhandlingerne.

"Enten lander vi en aftale nu, eller også så lander vi den ikke. Det finder vi ud af inden for det her forhandlingsforløb. Jeg tror ikke, at man sætter det på pause en gang til", sagde han ifølge Altinget og understregede, at han tror på, at problemerne bliver løst ved tirsdagens forhandlinger.

Flemming Vinther, der qua sin position som formand for CFU er de statsansattes chefforhandler, lod den ventende presse vide, at han havde tænkt sig at drøfte eventuelle uenigheder ved forhandlingsbordet. Men så ordknap var Anders Bondo ikke om risikoen for, at forhandlingerne ender i konflikt:

"Den er da til stede. Vi har nogle større problemer, end vi plejer at have på det her tidspunkt", sagde han ifølge Altinget tirsdag kort før frokosttid.

”Bondo har ikke vetoret”
En af de største knaster i de igangværende offentlige overenskomstforhandlinger har været lærernes arbejdstid. Her lavede fagforbundene en såkaldt ’musketer-ed’ om, at der skulle være reelle forhandlinger om lærernes arbejdstidsaftale, før man ville forhandle.

Dennis Kristensen, der er formand for FOA og næstformand i Forhandlingsfællesskabet, siger til Børsen, at musketer-eden ikke er ensbetydende med, ”at Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, har fået vetoret over de samlede overenskomstforhandlinger og kan kaste landet ud i en strejke, der vil ramme skoler, børnehaver og store dele af sundhedsvæsenet”.

Dennis Kristensen understreger også, at det er klart, at fagforbundene lytter til lærerne.

”Men vi har ikke givet en blankocheck eller vetoret til lærerne,” tilføjer han i Børsen.

Lønfest eller ej?
I en analyse i Altinget oplyses der, at forhandlerne på det statslige område i denne weekend også er blevet præsenteret for et udspil til lønudviklingen på omkring 6,4 - 6,8 procent over de næste tre år, ”som matcher niveauet, som blev forhandlet i det private”.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) mener dog fortsat, at de offentligt ansatte 'skylder' op imod seks milliarder kroner, som de har fået mere end de privatansatte siden kriseåret 2008. Ifølge Altinget lægger ministeren derfor angiveligt op til, at de foreslåede lønstigninger først udmøntes sidst i den treårige periode.

Således betaler de offentlig ansatte af på gælden i den dominerende del af overenskomstperioden - men vil mod slutningen af perioden nå samme niveau som på det private arbejdsmarked. Til det skriver næstformand for det statslige forhandlingsfællesskab Dennis Kristensen i sin overenskomstdagbog på Facebook:

"Den forhandling indeholder også arbejdsgivernes forkerte påstand om, at de offentlige ansatte i de senere år har fået højere lønstigninger end de privatansatte. Og at der derfor skal ske modregning i de fremtidige lønstigninger".

”Vi gør vores hjemmearbejde ordentligt”
Der er nu otte dage til, at en overenskomstaftale for cirka 750.000 offentlige ansatte skal være på plads. Og udsigten til en storkonflikt truer. Til det skrev Dennis Kristensen i går på Facebook:

”Der er nu enighed om, at alle organisationer udpeger arbejdspladser eller dele af arbejdspladser, der svarer til 10-15 % af det enkelte forbunds medlemmer. Det betyder samlet set, at der varsles strejke for mellem 75.000 og lidt over 100.000 offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner, såfremt lønmodtagersiden tager initiativ til en konflikt.”

Dennis Kristen understreger på Facebook, at konfliktplanlægningen ikke betyder, at forhandlerne har besluttet at varsle strejke, men derimod, at fagbevægelsen gør sit hjemmearbejde ordentligt.

”Og vi har nu aftalt, at alle forbund skal have afsluttet udpegningen af strejkesteder den 23. februar, hvorefter forbund med fælles arbejdspladser, arbejdsområder og fælles overenskomster m.v. koordinerer, hvordan strejkevarslerne på disse områder får den største effekt”, skriver han på det sociale medie."