Rikke Jessen har oplevet sexistiske kommentarer både en underviser og en censor på universitet. ”Problemet er ret indgroet i samfundet”, mener hun.
09.02.2018
Nyhed

”Jeg havde ikke regnet med, at en gruppe piger ville vide så meget om politik”

Rikke Jessen, der er universitetsstuderende, har før oplevet, at blive talt nedsættende til på baggrund af sit køn af både en underviser og en intern censor på studiet. ”Som 25-årig har jeg allerede oplevet en del sexisme. Det gør man bare som kvinde,” siger hun.

Af Farhiya Khalid

Sidste vinter skulle Rikke Jessen til eksamen for at forsvare et større projekt, hun havde skrevet sammen med syv andre kvindelige studerende på Roskilde Universitet. Emnet var mediernes dækning af politiske valg, og hvilken indflydelse denne dækning kunne have.

Efter en succesfuld eksamen sidder studiegruppen og evaluerer processen sammen med deres mandlige vejleder og en mandlig intern censor. Her bryder censoren ind og siger: ”Jeg havde ikke regnet med, at en gruppe piger ville vide så meget om politik.”

I dag læser 25-årig Rikke Jessen historie på bacheloren, og hun er en af de kvindelig studerende, der altså har oplevet nedsættende kommentarer på studiet på baggrund af hendes køn. Noget som hver femte kvindelig studerende har oplevet det seneste år. Det viser en rundspørge blandt 814 kvindelige og transkønnede studerende, som er foretaget af Magisterbladet.

Rikke Jessen synes, det var provokerende, at en censor på universitet troede, han kunne udlede en gruppe studerendes interesser ud fra deres køn. Da kommentaren faldt, så alle otte kvinder på deres mandlige vejleder, der havde fulgt dem gennem projektet, men der var ingen respons. Det skuffede hende.

”Vi forventede lidt, at vores vejleder ville kommentere episoden i situationen, men der var bare stilhed. Så sagde en af de andre medstuderende, at vi jo interesserede os for politik, men censoren svarede ved at grine. Det var ret akavet”, siger Rikke Jessen og tilføjer:

”Nu var jeg meritstuderende og havde gået på universitetet før, men nogen af de andre i gruppen kom lige ud af gymnasiet, så de tog det lidt tungere. Sådan skal det ikke være.”

”Kvinder og filosofi”
Anden gang Rikke Jessen oplever noget lignende er det fra en mandlig underviser i filosofi. Her var temaet ondskab, og de studerende skulle vælge et emne at skrive et eksamensessay ud fra. Rikke Jessen fremlægger ideen om repræsentationen af ondskab i børnelitteratur, men så siger den mandlige filosofiunderviser, at emnet er et ”typisk kvindevalg”.

”Jeg ærgrede mig over det, for jeg var ret glad for ham som underviser. Og han havde ikke noget at sætte på kvaliteten af indholdet, for jeg havde jo ikke skrevet essayet endnu. Så at kommentere på, hvilke køn der typisk skriver om hvad, virkede unødvendig”, siger hun.

Rikke Jessen mener, at der er en forestilling om, at emner som vedrører familie, omsorg eller børn er mere kvindelige, mens mændene er mere teoretiske og abstrakte. En forestilling hun synes, der også går igen på filosofistudiet.

”Mit emne var måske mere anvendt filosofi end fx at dykke ned i Kant eller Nietzsche, men det bør der ikke være noget galt i”, siger hun.

Rikke Jessen mener, at problemet er indgroet i vores samfund, og at det er noget, der findes i alle vegne – også hos højtuddannede.

”Man møder desværre bare også nedsættende kommentarer i akademiske miljøer og også hos folk, der i teorien går ind for ligebehandling. Som 25-årig har jeg allerede oplevet en del sexisme. Det gør man bare som kvinde, men jeg tror, jeg er nået til et punkt, hvor jeg vælger mine kampe,” siger hun.